Ferien til Malta og Gozo

Vi skulle tjekke ind i Kbh senest kl. 5, og da vi nærmest var sneet inde her på Lolland, vidste vi ikke helt, hvor lang tid turen ville tage. Det ville jo være frygteligt ærgerligt at komme for sent til flyet. Vi havde også bestilt parkering i lufthavnen. Det i sig selv ville også tage lidt tid med bussen derude fra. Det gik nu ganske gnidningsløst da vi nåede Sjælland. Selvom vi ankom i god tid, var indtjekningen allerede startet, så vi fik afleveret kufferterne og spise den medbragte morgenmad inden vi fløj til Billund for at samle den sidste to tredjedel af feriegæstere op. Det hele forløb planmæssigt. Der var dog lidt problemer med kufferterne, men da de endelig var på plads, meddelte kaptajnen, at vi var rendt ind i flyverestrektioner fra Bruxelles, så vi skulle vente et par timer før vi kunne komme afsted. Det mindede pludseligt lidt for meget om turen til Tenerife i marts måned. Det lykkedes dog at få tilladelse til at flyve lidt før, via en anden rute. Vi landede i 18 graders varme på Malta med kun to timers forsinkelse. Vi fik en god og lang tiltrængt nattesøvn, inden vi tog rygsækken på nakken for at udforske den nærmeste by, Mellieha, 3 km væk. Det var søndag og der var gudstjeneste, folk valfartede dertil. Folk gik ud og ind flere gange midt i forløbet. Det var åbenbart normal kutyme, så det eksempel fulgte jeg. De milde himmel, sikke en kirke, og det er slet ikke den største på Malta. Der var masser af storskærme rundt omkring, så alle kunne følge med. Ifølge guiden fra vores rejseselskab, findes der på Malta 365 kirker og befolkningenstætheden på Malta, vil svare til, at vi i Danmark skulle være 55 mill. indbyggere. Lidt væk fra kirken så vi en lille dør stå halvt åben og kiggede selvfølgelig ind. Det var en kirkegård, helt anderledes end de danske, pyntet med masser af kunstige blomster. De få levende blomster der var der, var for længst visne.
På vores to vandreture ind til denne lille by, både søndag og mandag, fandt vi også en lille hellig grotte, hvor folk kunne gå ned og bede for at blive raske. Der var lagt “gaver” fra folk som var blevet helbredt. Inden vi nåedede hjem, fandt vi endnu en kirkegård, bag en låge midt i “ingenmandsland”. Meget anderledes, men også med kunstige blomster og kranse.
Vi plejer næsten altid at leje bil 2-3 dage. Det talte vi også lidt om at gøre denne gang, men Malta er så lille en ø, at vi valgte det fra. Denne fornøjelse er jo ikke helt billig og kørslen foregår også i venstre side af vejen. Ikke fordi vi ikke turde køre, men man skal nu lige tænke sig om en ekstra gang. Tirsdag tog vi til Gozo og da vi nu havde brugt 3 dage på bare at gå og gå, var det tid til at komme lidt længere omkring.
Det er meget billigt at benytte de lokale busser på Malta, og de kører uafbrudt hvert 20 minut i alle retninger, det kræver blot en smule tålmodighed, for busserne er ofte propfyldte, og er der ikke flere pladser, venter man bare på næste bus. Onsdag steg vi på en bus til hovedstaden Valletta, det kostede den svimlende sum af 0,58 euro pr. næse for en enkeltbillet. Det var virkelig en oplevelse at køre i de ældgamle busser fra 50´erne - øhhh, det er jo der jeg er født, og jeg er da ikke spor gammel! Vi fik rystet alt på plads. Vi ankom til den meget specielle busterminal i Valletta, som er en oplevelse i sig selv, med alle de gamle busser….. det syntes selv jeg, som absolut ikke er spor bilinteresseret. En autoforhandler havde opstillet minibusser, som han vist havde til salg, for der var forsvundet én, da han pakkede sammen, kunne vi se.
Der var også flere hestetaxi at finde i terminalen. I gågaden så vi julemanden optræde. Det var lidt underligt at gå der i sommervejr, og høre julemelodier blive spillet i alle højtalerne, og se alle de julepyntede vinduer.
Torsdag tog vi med endnu en bus, den knagede og bragede hver gang vejen svingede, det lød som om den kunne knække sammen hvert øjeblik det skulle være. Den gik også i stå hvergang chaufføren skulle holde stille. Jo, det er virkelig en oplevelse disse busture. De gamle busser udgår i 2011, så vil du have fornøjelsen af denne oplevelse, så skal du snart afsted til Malta. Nå, vi nåede helskindet, gennem en flot tur langs kysten, i et gevaldigt blæsevejr, til Maltas største by Sliema. Vi havde regnet med at få tiden til at gå, ved at kigge på butikker, men dem fandt vi ikke mange af. Jeg mangler nok også det der shopping gen. Jeg finder utroligt sjældent noget, jeg ønsker at eje. Det er Allan normalt meget bedre til. stedet traskede vi op og ned langs strandpromenaden og spiste den medbragte mad. Senere fandt vi en café hvor Allan kunne få sig en stor ulækker kage med masser af creme, syltetøj, marcipan og kokos til den søde tand. Jeg fik mig en ostekage. Denne bustur var noget dyrere, da en enkeltbillet beløb sig til 1,13 euro pr næse. Allans ben trængte til hvile, så vi tog bussen hjem igen, for at spise på restaurenten i lejlighedskomplekset, og det var rigtig god mad.
Fredag gik vi igen afsted. Vi skulle finde Skipper Skræk byen. Der hvor musicalen blev optaget.
Da vi blev klar over vi var kommet på afveje, skød vi genvej over stok og sten, det var mere besværligt end det så ud til. Vi ville jo ikke vade over folks haver, så det blev mange zig-zag ture, for der var også mange andre forhindringer, som vi ikke lige kunne se på forhånd.
Men vi fandt den lille by til sidst. Vi nøjedes dog med at se det hele udefra, da vi fandt ud af at det var et udflugtsmål for mindre børn, selvfølgelig ifølge med voksne. Der holdt ikke mindre end 3 store skolebusser, og vi kunne se de legede derinde.
Vi fik på denne ferietur til Malta gået ialt 73,5 km, ikke så ringe, selvom vi plejer at gå det dobbelte, men det var før Allan blev “handicappet”
Lørdag morgen da vi stod op var det kun 16 grader, blæsende og hundekoldt, og sådan ville det blive den næste uge, så vi har bare været heldige med vejret. Og vi slap for en masse snevejr i DK.