Mange mente vi ville få problemer til et evt. sølvbryllup, da vi blev gift ved et dobbeltbryllup. Jeg var ikke enig, for vi ville
ikke holde fest, men rejse. Det var mange advarsler om, at vi ville fortryde, og at det kunne vi ikke, for så skuffede vi nogen, men vi gjorde det, og frabad os derfor æresport osv. En fra vores gade sagde, at det var da ikke noget vi selv bestemte, hvortil jeg meget bestemt sagde.
Det kan du da lige tro vi gør, sådan et ønske har I bare at respektere. Det
blev respekteret.
Meningen havde hele tiden været, at vi skulle rejse med ungerne, men de var begge under uddannelse, og det var eksamenstid, så de tog til min søster og svogers fest, mens vi rejste med et par rigtig gode venner. Børnene tog vi en rejse med, da det passede bedre ind i deres liv. Vi bor altid i lejlighed.
Den 14. maj 2002 bliver vi vækket med “kanonslag” kl 6.30, det brager løs i en halv time.
vi aner faktisk ikke hvad det er. Det banker på døren, og da vi lukker op, står vennerne med en flaske gammel dansk, og vi ser, at hele gangen og døren er pyntet med flag, og de har lavet sølvbryllupsskilt, som de ikke kan hænge op, uden at ødelægge døren. Det hele er transporteret med i kufferten fra DK. Vi får hver en lille dram, inden vi alle fire går ned for at spise den morgenmad, som vi har bedt receptionen om at arrangere. Der er dækket op på hotellets terrasse, et sted hvor turisterne normalt ikke kommer. Morgenbordet var ok, men ikke noget exceptionelt, bortset fra prisen. Det var f…… dyrt.
Til aftenensarrangementet foreslog guiden,
Restaurant Galini, der lå oppe i bjerget, så vi skiltes fra vennerne, mens Allan og jeg travede op og lavede en aftale med værten. Det lød meget lovende alt sammen. Hvis bare halvdelen af det passede, ville det være rigtigt fint. Vi mødtes igen med vennerne til et glas champagne, inden vi begav os ud på bjergturen. Værten sagde, at de ville kræse om os på restauranten, og det skal jeg også love for der blev. Alle tjenerne hilste med hånden og bød os velkommen. Vi fik anvist vores bord, en skøn plads, og blev behandlet som konge og dronning, faktisk endnu bedre.
Jeg har selv været i serveringsbranchen og på de bonede gulve, så jeg ved hvad jeg taler om. Vi fik serveret en frisk lille velkomstdrik, og et glas vand, inden tjenerne kom med små varme fugtige stofservietter, serveret med tang,
som i flyverne. Efter brugen blev servietterne igen indsamlet.
Der var hele tiden to tjenere om vores bord, og vi var altså kun 4 personer. De holdt hele tiden diskret opsyn, og skænkede og bød mad i samme øjeblik vi bare selv tænkte tanken, at række ud efter noget af det. Derefter kom de og lagde servietterne på skødet af hver enkelt af os. Vi var lige ved at tro at de også ville komme og tørre os om munden, det gjorde de dog ikke. Rødvinen blev trukket op ved bordet og hældt over i en stor flot karraffel, via en hane, så vinen løb lige så stille fra flaske til karaffel. Der blev serveret et hav at forskellige græske specialiteter. Vi var mætte, men langt fra færdige med at spise. De fjernede tallerkener og stillede nye. De blev ved med at komme med nye, spændende og lækre retter. Det var en oplevelse at se dem skænke rødvin, på en meget speciel måde.
Man er vel lidt miljøskadet, efter mange år i branchen. Den næste flaske rødvin blev behandlet på nøjagtig samme måde som den første. Vi fik igen varme fugtige servietter, serveret nøjagtig på samme måde som de første. Der blev serveret en flaske champagne, som er en gave fra restauranten, mens en anden tjener bad restaurantens ca. 80 gæster om opmærksomhed, fordi han vil sige noget. Han holdt en flot tale for os på engelsk, selvom han intet kendte til os.
Hjemme i lejligheden sluttede vi af med en tår kaffe. Det blev helt igennem en dejlig og uforglemmelig dag, som vi altid vil mindes, som noget helt specielt. Vi har aldrig et eneste øjeblik fortrudt, at vi rejste.
Regningen, den var til at betale. Vi var meget overrasket over. at vi fik så meget for pengene.
Dejlig læsning om en dejlig ferie og en anden måde, at holde sølvbryllup på - godt du/I holdt fast i, at der ikke findes noggle "burder" eller "skal" for hvordan et sølvbryllup skal fejres.Som du skriver Pia har I aldrig fortrudt jeres beslutning - og I har nogle dejlige minder ;-)
SvarSletSikke en dejlig oplevelse og et dejligt sølvbryllup; jeg siger ligesom Runa, at ord som "bør" og "burde" - de BURDE slettes af ordbogen...;-)
SvarSletI havde en dejlig sølvbryllupsdag, og det er jo det der tæller for jer, ikke hvad andre tror, mener og tænker. Så det var godt I holdt fast i jeres egne ønsker for dagen. :-)
SvarSletDet lyder som en rigtig dejlig sølvbryllupsdag, og man bestemmer jo selv hvordan man vil holde festdage og mærkedage, og I har jo haft en herlig dag...;-D
SvarSletDet var en sølvbryllupsfejring lige efter mit hjerte :-) - og jeres, ser det ud til... det var meget bedre end at holde fest og bytte kuvertpriserne ud med gaver, man måske ikke engang har brug for ;-)
SvarSletHvor er det bare flabet at sige til jer, at I ikke selv bestemmer, hvordan I vil fejre dagen. Jeg var sandelig også kommet med et skarpt svar.
Jeg har lidt det samme inden for dørene; "Det kan I da ikke gøre - så skylder I jo os en fest!" Vel gør vi da ej. Vi har holdt flere fester end vedkommende, der kom med den bemærkning, hvis vi endelig skal tælle; hun glemte lige i skyndingen, at jeg startede 10 år før hende med at holde fester...
Og i øvrigt er det helt ligegyldigt - man skal holde fest, hvis man har lyst (og råd...), og lade være, hvis man ikke har lyst. Enkelt og ligetil.
Runa, vi har nemlig nogle dejlige minder. Stædighed belønnes :-)
SvarSlethaha..Mia de burde slettes :-)
SvarSletAlle "trusler" blev gjort til skamme :-)
Inge, det havde vi nemlig :-)
SvarSletDet er heldigvis rigtigt mange år siden, at jeg blev ligeglad med hvad andre mente, troede og tænkte. Folk tror jo alligevel det de vil tro.
Annemarie, dagen blev bedre end vi kunne drømme om :-)
SvarSletBare vi her i huset kan blive enige, så er alt andet ligegyldigt.
Nemlig Ellen :-)Vi fik også en bemærkning om at vi gik glip af alle gaverne. Ja, og hvad så!
SvarSletManden der sagde det er sjovt nok Jehova. Vi respekterer hans holdninger, som i dette tilfælde også indebar samme ønske, men det glemte han åbenbart.
Det regnestykke kender jeg også alt til, og jeg er faktisk ligeglad, fordi vi går glip af et par fester. Vi skylder heller ikke nogen noget på den konto. Vi inviterer da også personer der aldrig har holdt fest, eller nogensinde vil gøre det. Det er da så andre der ikke kan forstå.