Vil du dele din bedste brødopskrift med os, spørges der hos Blogkvinder 40+
Hvad skal jeg mon vælge! Et godt rugbrød, eller noget mere blødt brød! Jeg synes jeg har mange gode opskrifter af begge slags. Det er i den “blødere” afdeling andre har bidraget med opskrifter, så det vælger jeg også. Når jeg bager, vælger jeg mellem forskellige opskrifter, da det ellers bliver for ensformigt at sætte tænderne i, synes jeg. Jeg har valgt disse lækre fiberboller, som også kan holde maven i orden.
850 g hvedemel (måske kun 600 g - det kan variere meget)
150 g fiberkost (kan købes i Superbest)
100 g margarine
2 mellemstore æg
50 g gær
1 spsk sukker (kan udelades
2 tsk salt
5 dl mælk eller vand (jeg bruger vand, eller halvt af hver)
Smelt margarinen, hæld væden i, hvori gæren opløses. Kom resten af ingredienserne i og ælt. Jeg bruger tupperwares store bageskål, hvor jeg lægger låg på, uden at pifte, og når låget springer af, er dejen færdighævet. Det kan variere fra 15 min. til en time. Dejen kan også sættes til hævning, tildækket med klar film, på et lunt sted ca. 30 min.
Form 24 boller, og lad dem efterhæve ca. ½ time, hvorefter de pensles med vand og bages ved 220 g i ca. 15 min.
Bollerne fryses, mens de er håndvarme. Inden vi går i seng, tager vi de boller op, vi skal spise næste morgen, da jeg ikke har lyst til at spise daggammelt morgenbrød, når vi kan få noget der smager som nybagt, ved at give det en tur i mikroovnen.
uhm' elsker hjemmebagt brød, det er bare for sjældent jeg får bagt.
SvarSletGod weekend!
Lene, jeg har nu også bagt mere før i tiden end jeg gør nu. De første 20 år af mit liv, efter at være flyttet hjemmefra, købte jeg aldrig rugbrød, franskbrød eller morgenmadsboller. I dag ryger det jævnligt i indkøbskurven, men der er intet der kan slå hjemmebag :-)
SvarSletOgså god weekend til dig :-)
Det lyder som nogle lækre boller, Pia!
SvarSletVi gør i øvrigt ligesom jer, fryser morgenbrødet ned, og tager hvad vi skal bruge op om aftenen og varmer det næste morgen.
God weekend ;-)
Lyder som en god opskrift der skal prøves :-)
SvarSletUhmmm.. vi får også "friske" og lune boller hver morgen :-)
SvarSletBente, jeg er i hvert fald selv meget glad for de boller :-) Hellere frosne end bagerens :-) Bagerbrød har aldrig rigtigt talt til mig. Derimod råber de: "Kom ind og køb" hver gang Allan kommer i nærheden af en bager. Han spiser det også glædeligt helt selv.
SvarSletGod weekend til dig også :-)
Runa, hold igen på hvedemelet, det kan variere meget, men det ved man jo også hvis man plejer at bage selv. God fornøjelse :-)
SvarSletNemlig Inge, det kan vi godt blive enige om er godt :-)
SvarSletMums, hvor ser og lyder de boller lækre. Jeg nupper opskriften og glæder mig enormt meget til at bage dem. Jeg har ikke mikroovn, så her bliver brød optøet i ovnen. Ikke et ord om energi frås.
SvarSletVærsgo Manna, og god fornøjelse :-)
SvarSletJeg har aldrig rigtigt lært at bruge vores mikroovn til andet end at lune brød i, og en sjælden gang, varme en portion mad hvis en af os skal spise alene.