Jeg skrev om

epiretinal fibrose. Jeg kan se, at rigtigt mange, fra forskellige lande, lander på min blog, ved at søge på denne relative sjældne øjensygdom, som ikke har noget dansk navn. Da jeg selv skulle igennem operationen, kunne jeg ikke finde noget om det på nettet, men fik en god information af øjenlægen på sygehuset, inden jeg sagde ja til at gennemgå forløbet. Jeg havde ikke brug for den lange betænkningstid, da det var uholdbart, fordi jeg hele tiden måtte lukke det syge øje, for at kunne se ordentligt.

Da jeg nu også har korresponderet pr. mail, med, for mig helt ukendte personer, fra nordiske lande, som gerne ville vide lidt om operationen, samt mit syn før og efter, vælger jeg nu at skrive lidt om det. Det er svært at forklare et syn, men jeg er helt sikker på, at de der lider af sygdommen ved helt nøjagtigt hvad jeg mener. Selv med disse billeder, som er fundet på nettet i andre sammenhænge, kan jeg ikke gengive mit syn som det var, da mit syn var en god blanding af disse billeder.

Det var svært at stille skarpt, og alt hvad jeg så af tekst og tal, bølgede sig i bakkedal. Også på pc´en og underteksten på tv´et. Når jeg lukkede det syge øje, kunne jeg se klart nok, men synshorisonten var jo indskrænket en del. Da øjenkirurgen meddelte, at jeg helt klart var egnet til operation, valgte jeg, med få dages tænkepause, at  lægge mig under kniven, vel vidende, at der var få procentdele, det slet ikke hjalp, og hvis det hjalp, kunne det komme igen.

Efter operationen ville jeg have et par nye briller, som var tilpasset mit nye syn, men min mangeårige optiker sagde, at der ikke skulle ændres noget i selve glassenes styrke m.m. Det forstod jeg ikke, og begyndte at søge på nettet. Tænk, så fandt jeg Sørens Briller i vores lille flække, som den eneste her på Lolland-Falster, der kunne noget de andre ikke kunne. Jeg konsulterede ham, og han fandt øjeblikkelig ud af, at mine briller var helt hen i vejret. Han lavede straks et par jeg kunne se væsentligt bedre med. Han mente dog også, at det var spild af penge, hvis jeg fik dem lavet, fordi mit syn kunne blive meget bedre, hvis jeg ville følge et træningsprogram. Det er dumt ikke at lytte til eksperterne, så selvfølgelig sagde jeg ja til det. Jeg fik udleveret et program, fra Train your eyes, og lavede øjengymnastik 4-6 gange dagligt med nogle udvalgte øvelser. Efter et par måneder, var jeg klar til et par nye briller, og jeg kunne se med dem fra det øjeblik jeg tog dem på, det havde jeg aldrig før prøvet. Jeg har altid skulle vænne mig til dem i flere måneder, og har aldrig følt jeg har set godt alligevel. Sådan er det ikke mere, selv med glidende overgang, har jeg to forskellige briller, og skal jeg se noget meget, meget småt, eller tråde en nål, så bliver brillerne taget af. Det er noget underligt noget.

Øjenlægen siger mit syn er fantastisk godt. Jeg selv kan dog huske, at det har været bedre, men det har noget med alderen at gøre. Jeg ser en smule bølger lodret, men jeg ser det kun, når jeg lukker det raske øje, og fokuserer med det syge. Det er ikke noget der generer mig i det daglige. Hvis tilstanden skulle forværres, er jeg ikke bange for at få foretaget en ny operation, men håber selvfølgelig ikke at det bliver nødvendigt.

Optikeren nævnte, at jeg skulle tage testen med jævne mellemrum, og gerne bruge træningsprogrammet, for at bevare det gode samsyn. Øjnene skal trænes og holdes i god form, som resten af af kroppen.