De bonede gulve

Da fusionsbølgen startede engang i 80´erne, skete der ting på mit daværende job, SN-Frø, hvor jeg var ansat i bogholderiet. Der blev uddelt fyresedler ustandseligt. Jeg følte det begyndte at brænde under mig, selvom jeg blev bedyret, at der ingen fare var for min post. Men fyresedlerne fortsatte, så jeg stolede trods alt mere på min mavefornemmelse. I 1989 dukkede et nyt spændende job op. Det viste sig, det var den helt rigtige beslutning, jeg havde truffet, for et år senere, eksisterede det gamle firma ikke mere. Det blev fusioneret med DLF-Trifolium.

Jeg søgte job som bogholder på en Herregård. Det var godt nok ikke på ret mange timer ugentligt, men jeg søgte alligevel og fik det. Jeg passede disse to jobs samtidig i en måned. (sammen med sangskrivning og servering, så arbejde var der nok af) Den 1. juni var det 21 år siden jeg startede, og jeg er der stadig. Efter et par år fik jeg også endnu flere timer.

Det var lidt vedmodigt, efter 14 års samarbejde, at sige farvel til de sidste få arbejdskollegaer, der var tilbage i det gamle job. Men for mig åbnede der sig nogle helt nye døre.

I min ansøgning havde jeg skrevet, at jeg havde bijob som servetrice, så da jagtsæsonen startede fik jeg min debut på de bonede gulve. Jeg havde i min vildeste fantasi, dengang ikke tænkt tanken, at jeg skulle servere for kongefamilien, men der gik jeg pludselig midt mellem mange af dem, samt en masse andre kendte og berømte personer, man ellers kun læser om i de kulørte ugeblade, som jeg kun læser hos tandlægen og frisøren. En spændende og meget anderledes oplevelse, er det, at servere i de kredse, end det er i et forsamlingshus og til private fester. Det er blevet til rigtigt mange middage, lige fra helt private, celebre 4 personers middag, til store fester med langt over 100 personer, som til bryllupper, runde fødselsdage osv. og ikke bare på min arbejdsplads, men rundt omkring på de store herregårde her på Lolland-Falster og Sydsjælland. Men lige som min sangskrivning, kom dette til at fylde alt for meget, det tog alle mine weekender, aftener og nætter, så det er jeg også ophørt med for en del år siden. Lige meget hvor mange gange, jeg er blevet spurgt af "fruen", som har prøvet at kommet med "gode overtalende argumenter" i et par år, så har svaret været det samme. "Du må finde en anden, og det svar vil du få ligeså mange gange du spørger." Nu er hun endelig holdt helt op med at spørge, for som hun selv siger, så bøjer du dig jo ikke. Og hun har så ganske ret.

Jeg har bestemt fået en masse spændende oplevelser for livet, på de bonede gulve mellem masser af både berømte og kendte mennesker, ikke bare fra Danmark, men også fra andre dele af verden. Men pludselig bliver det jo også bare almindelig hverdag for mig. Og en ting er ganske vist. Jeg misunder ikke en eneste af disse menneskers liv. Jeg er vældig glad, for at være en ganske almindelig borger.