torsdag den 13. januar 2011

Der kom en pakke

Vi fodrer fugle, men måske er det ikke de ideelle foderpladser vi er i besiddelse af, og jeg har så læst, at det måske heller ikke altid er den bedste vildtfuglefoderblanding, vi tilbyder dem. Solsikkekernerne er dog et sikkert hit og også fedtkuglerne, som hænger rundt omkring i træerne. Fuglehuset af cement fik Allan i fødselsdagsgave, af et af vores vennepar, da han fyldte 50. Det andet hus har Mads lavet, da han var på tagdækkerkursus i 1997. Bunden og siderne af huset, blev renoveret i sommers.

Mads´ fuglehus Allans fuglehus

Vi får mest besøg af gråspurve og solsorte. Selvfølgelig skal de også have mad, men det er også sjovt at se andre end dem. De kommer også, men ikke i hopetal. Solsortene jager for det meste de andre fugle væk. Det har vi så prøvet at gøre noget ved. På nettet bestilte vi forleden en kæmpepakke. I går lå sedlen i postkassen, at vi kunne hente vores pakke på det nærmeste posthus. Allan har hentet den i dag, og her er indholdet.

vildtfuglefoder fuglefoderautomat

Det er allerede kommet ud og hænge, nu venter vi bare på at fuglene skal opdage der er kommet et fodersted mere.

10 kommentarer:

  1. Der burde jo plads til nogle af de små sangfugle ved den nye foderautomat....de bliver sikkert glade de små, hvis de ellers ikke bliver jaget væk af solsortene :-))

    SvarSlet
  2. Det er så hyggeligt at sidde og kigge på alle de dejlige fugle og jeg glæder mig til at de synger igen..Mon ikke de opdager det nye madsted, det tror jeg..;-D

    SvarSlet
  3. Jeg er lidt spændt på om dine småfugle vil gå i det nye fodderhus, vi har et i samme stil, det er de desværre ikke særlig interesseret i.. :-)

    SvarSlet
  4. Annette, vi håber også der kommer flere spændende fugle, som bliver galde :-)

    SvarSlet
  5. Annemarie, måske glæder jeg mig ikke lige til de begynder at synge, fordi de vækker mig ved fire tiden, og så tidligt behøver jeg ikke stå op :-) men jeg vil gerne nyde synet af dem.

    SvarSlet
  6. Inge, salgsmaterialet er eller lovende nok. Jeg håber de bliver interesseret i vores, også fordi det er placeret, så vi har en chance for at se fuglene indefra, og lidt tættere på end de andre steder.

    SvarSlet
  7. Godt at der er mere til fuglene - de må have det svært i øjeblikket. Jeg så i dag, at der var silkehaler i haven; de "ringler" så fint... ;-)

    SvarSlet
  8. Mia, det var også det vi tænkte :-) Jeg må indrømme at jeg ikke er nogen ørn til at kende navnene på de forskellige fugle, men glæder mig bare over hvergang der kommer besøg af andre end gråspurve og solsorte :-)
    Spætten der kommer her, kan jeg dog kende :-)

    SvarSlet
  9. Jeg synes, jeg har set det rør før :-D
    Rigtig god fornøjelse - jeg håber I får masser, masser af fugle.
    Hos os jager solsortene kun hinanden - de andre fugle er totalt ligeglade med deres indbyrdes tyranni. Heldigvis.

    SvarSlet
  10. Ellen, jeg var ikke sikker på, at det var helt den samme model som jeres. Jeg læste et stykke i en avis, om hvilket foder fuglene foretrak. Det ene tager det andet med sig. Der var så meget at vælge imellem, at det endte med vi valgte denne model, fordi den lignede noget, jeg havde set og læst om før :-)
    Det håber vi også :-) Desværre er vores solsorte altid så emsige.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)