Er I oppe? - kan jeg ringe?

Sådan lød den sms jeg fik meget tidligt i morges af Camilla. Jeg ringer til hende….nåååh, så I er oppe….. ja, jeg er, far og mormor sover. Camilla fortsætter…. har I travlt i dag,…. næh, siger jeg……..og hun fortsætter…. Jeg vil gerne have jeres hjælp, hvis I altså har tid, men kun hvis I har tid. Selvfølgelig vil vi hjælpe, og vi har altid tid til ungerne. Jeg tænkte, vi skulle lokkes en tur til staden, men næh, hun ville komme til Lolland. Allan skulle være fotograf og skyde en masse billeder, mens Camilla og jeg skulle handle hund, som det hedder i fagsprog. Det skal være nogen der har en masse tålmodighed, siger hun. Jeg tænker, det er hverken Allan eller hun selv i besiddelse af. De har begge en meget kort lunte.

Hvis ikke du vil læse lidt praleri, så spring dette afsnit over. For et par uger siden bestod frk. 12 tal, som Camilla kaldes af venner og kollegaer, det sidste fag, så hun nu er indehaver af en fuld akademiuddannelse indenfor kommunikation og formidling, som hun har læst til de sidste par år, sideløbende med sit job, hvor hun ikke kan nøjes med 37 timer pr. uge. Derfor har hun ikke haft den ønskede tid, til hendes største interesse, hundende, træning og udstillinger rundt omkrig i Danmark og Europa. Hendes ønske er at deltage i verdensudstillingen i Paris i år. Foreløbig er det dog kun Danmark og Tyskland der er booket. Der skulle billeder i kassen, som skal fremsendes til træneren.

Solen skinnede i Kbh., og hun glemte at spørge til vejret på disse kanter, så hun blev lidt ærgerlig over at opdage, at vejret var diset og gråt, da hun nåede os. Vi fik dobbelthandlet hunde, Camilla og jeg, mens Allan skød mere end 160 billeder, og mormor fulgte det hele med stor fornøjelse, og interesse. Jeg skulle hoppe og sige underlige lyde, kalde og lokke med legetøj. Det har helt sikkert set fornøjeligt ud, Camilla kunne ikke holde masken. Jeg prøvede bare at gøre hvad jeg fik besked på. Da hun igen kunne få vejret, sagde hun: “Godt mor, godt mor, det er helt rigtigt.” Jeg er helt sikker på vi kunne have taget entré i dag.

Camilla havde lavet flødeboller, som vi fik til formiddagskaffen. Hun fik sorteret halvdelen af billederne fra og var rigtig glad, fordi Bacchus stod som han skulle, på mange af billederne. Tak, far, det er nogle rigtige gode billeder du har taget. Allan blev selvfølgelig glad for roserne. Vi har jo ikke en dyt forstand på hvornår hunden står rigtigt, selvom Camilla tegner, forklarer og fortæller. Det er peditesser det handler om, set med vore øjne, men det er åbenbart meget vigtigt. Far…. siger Camilla…. uden mor kunne du altså ikke have taget de billeder, det kræver også en god handler, og helst to. Så lærte vi også noget i dag. Allan var stadig glad, da en glad lille Camilla kørte hjem med dagens høst for at finsortere i fred og ro.

Jeg fik afprøvet en ny opskrift på hørfrø-rugbrød. Hvordan knuser man hørfrø??? Hverken blænderen eller nøddehakkeren ændrede frøenes udseende, så jeg brugte dem hele. Rugbrødet skal jeg bruge til min madpakke de næste dage. Vi prøvesmagte en lille bid til eftermiddagskaffen, og Allan spiste de sidste 2 flødeboller. Selvom de smagte godt, havde mor og jeg fået rigeligt.

Opskriften på brødet er her, hvis du har lyst af prøve.

Mor blev kørt hjem med let aftensmad, ligesom vi selv fik, nemllig resterne fra i går.