lørdag den 2. oktober 2010

Ribben på afveje

Jeg har haft ondt omkring venstre skulderblad et stykke tid. Jeg regnede med, jeg havde taget for hårdt fat i haven. Så det går vel væk igen, eller også kunne jeg tage det op med kiropraktoren og akupunktøren, når jeg skulle til vedligeholdelsbehandling med musearmen. Kiropraktoren spørger altid hvordan det går, inden han behandler. Bortset fra jeg har fået et nyt problem, så går det rigtigt godt, siger jeg. Sådan følte jeg det, men han var af en anden mening, og det kunne jeg godt mærke, da jeg blev behandlet. Godt jeg kom i tide.

Det nye problem er åbenbart, at mit ribben er kommet lidt ud af kurs, så det stikker i nogle muskler. Jeg spørger selvfølgelig hvordan sådan noget kan ske, for det har jeg da aldrig oplevet eller hørt om, når man som jeg, ikke har lavet noget særligt. Han så 3 til 4 tilfælde om dagen, så det var meget almindeligt. Jeg blev “vredet” et par gange, og fik nogle nåle. Og skulderbladet har det allerede meget bedre. Fænomenet sker ved en drejning af overkroppen, hvor fødderne ikke drejer med. Det kan ske i supermarkedet, på arbejdet, ved havearbejde osv. Kiropraktoren er en meget dygtig og ydmyg mand. Han har fjernet mit “vand i ørene” , som hverken lægen eller ørelægen kunne gøre noget ved, efter et halvt år og flere undersøgelser, så skulle jeg bare leve med det. Det er nu snart et år siden, at jeg nævnte det for kiropraktoren, og efter 3 behandlinger var vandet fuldstændig forsvundet. Så ham har jeg meget tiltro til. En ny tid i næste uge, og så er ribbenet igen hvor det skal være, tror jeg.

PA022986

Denne flotte buket fik jeg af vennerne i aftes. Nu står den på oprydning af efterladenskaberne, inden vi skal til søskende-komsammen

5 kommentarer:

  1. Hmm, det er da noget værre noget , sådan med ribben på afveje.....håber da det kommer på plads igen....smuk buket....fortsat god søndag til dig....

    SvarSlet
  2. Annemarie, jeg tror heldigvis det er på plads allerede nu, det ribben.
    Jeg syntes også rigtigt godt om buketten... god aften til dig

    SvarSlet
  3. Løbske ribben - nu har jeg hørt det med ;-)
    Jeg håber sandelig det finder på plads igen, men det klarer kiropraktoren forhåbentlig fint.
    37 år sammen. Godt gået. Rigtig godt gået. Men I er vist gode sammen :-D

    SvarSlet
  4. Ellen, hvis jeg et øjeblik nåede at tænke tanken, at det var noget helt specielt, så blev det hurtigt ændret. Det er åbenbart et ganske almindeligt fænomen.

    SvarSlet
  5. Ellen igen. Tak.. Vi syntes også vi tilsammen er et rigtigt godt team på mange måder ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)