Billeje og Europcar

Når vi rejser sydpå, lejer vi altid en bil når vi har danet os et indtryk over området. Vi har ingen favoritbilfirmaer, og kan sagtens finde på at bruge de lokale og ofte noget mindre udlejningsfirmaer, hvis hotellet eller guiderne siger, at det er reelt og sikkert nok. Nogle gange kan der nemlig være en del penge at spare ved at benytte sig af dem, selvom man altid skal tegne en lille tilvalgsforsikring for at være helgarderet, som vi gerne vil være. Heldigvis har vi aldrig haft brug for vores forsikring, så vi ved af gode grunde heller ikke hvordan det ville være forløbet, hvis uheldet havde været ude, men denne gang ville det i så fald have været en rigtig dårlig oplevelse.
Da vi var på Mallorca i oktober, faldt valget på Europcar, som ved underskriften fortalte, at hvis vi fik brug for deres hjælp, skulle vi bare ringe til det telefonnummer som stod øverst på kontrakten, ganske som vi altid får oplyst, og næsten uanset hvor på øen vi befandt os, ville de være fremme i løbet af 20 min. Da vi kørte her spurgte jeg Allan, om han troede Europcar kunne nå frem på den lovede tid. Det mente vi så ikke de kunne.
Da vi havde afleveret bilen i den skønneste orden opdagede Allan næste morgen, at han manglede en ting. Jeg mente den var nød til at være i bilen, så vi gik ned i hotellets reception for at bede dem hjælpe os med at finde det lokale udlejningsbureau, så vi kunne gå hen og spørge om de havde fundet en glemt ting. Det viste sig, at det ikke var så nemt. Det telefonnummer der stod på lejekontrakten var hovedkontoret som lå i Madrid. Der bad de receptionisten ringe direkte til det kontor, hvor vi havde lejet bilen. Problemet var bare, at det var der ingen, der vidste hvor var. Jeg sagde til receptionisten flere gange, at hun ikke skulle gøre mere ved det, men hun fortsatte. Jeg kunne se hun var rimelig irriteret over det hun blev budt, men jeg forstod ikke meget, fordi de selvfølgelig talte spansk. Dog var der et meget tydeligt kropssprog fra receptionistens side, og på tonefaldet at dømme, kom der vist noget lignende ud af hendes mund. Hun refererede på engelsk til mig, når hun hang ventende i røret. Europcar i Madrid, påstod hårdnakket, at vi ikke havde lejet nogen bil gennem dem, fordi vi ikke stod i deres system, også selvom receptionisten stod med vores lejekontrakt og det påtrykte kontraktnummer i hånden. På fastlandet fik de oplyst øens navn, hvor bilen var lejet, hvem der havde rekvireret den. De fik oplyst navn og adresse på det hotel vi boede på, samt Allans navn og adressen herhjemme og ikke mindst det kontraktnr., der åbenbart ikke eksisterede. Endelig efter tre kvarters telefonsamtale, fik hun udleveret et telefonnummer på øen, som hun kunne ringe til og fik samtid oplyst at det var en gammel udgået kontrakt der var blevet brugt. Det telefonnr. hun fik oplyst, hvor de kunne hjælpe os videre i systemet, svarede ikke. Her kapitulerede receptionisten endelig, og vi droppede den videre efterforskning. Jeg var bare endnu mere lykkelig over, at vi ikke havde haft brug for forsikringen undervejs.
Vi fortalte en af guiderne vores historie. Han synes det lød mærkeligt, for de havde aldrig hørt noget tilsvarende, og jeg fornemmede at han ikke troede mig over en dørtærskel. Jeg synes denne historie skulle opklares, så i lufthavnen fik jeg fat i en mere garvet guide, som sagde det samme, men han ville dog lade deres chef undersøge det. Jeg ville nu også selv gerne have haft et svar på hvad der foregik, så da vi kom hjem pøvede jeg at kontakte rejseselskabet. Jeg ledte efter en mail på deres hjemmeside, men fandt ingen, kun disse fortrykte kontaktformularer. I stedet ringede jeg, men de tager sig åbenbart kun af at salg over telefonen. Beskeden var at al korrespondance skulle foregå via deres specielle kontaktformularer. Jeg bad om en mailadresse, fordi kontaktformularerne kun havde nogle faste emner, som slet ikke var relevante for os. Vi har ingen mail, det er kun kontatkformularen der kan benyttes. Hmm… altså… Det kan jo næsten kun ende galt.
I min anmeldelse opgav jeg min mail og mit telefonnr., fordi det var mig, der havde taget mig af sagen. Allan åbner nødigt munden, hvis ikke han kan tale dansk, så han lyttede slet ikke med under samtalen. De sendte svar til Allans mail, det er ham der har bestilt rejsen, at der ville gå 5-7 uger før vi ville få et endeligt svar, og at vi bedes indbetale 300,- kr. hvis de skulle behandle sagen, og at de havde brug for at vide, hvad de skulle lede efter. Jeg skrev tilbage, at de ikke skulle lede efter noget, men forholde sig til problemet omkring billeje gennem Europcar. I min skrivelse havde de åbenbart hæftet sig ved de tre ord, '”glemt en ting,”  som var nøglen til hvordan, vi havde opdaget at systemet hos Europcar ikke fungerede. For tredie gang skrev de til Allan, at de var nød til at vide hvad de skulle lede efter. Jeg måtte igen skrive med meget store bogstaver.
I sidste uge ringede Falk Lauritsen … gæt selv til hvem…selvom det kun var min mail og tlf. nr. der fremgik af skrivelsen, og sagde, at vi fik et gavekort på 300,- kr. og at de nu havde bedt alle Europcars afdelinger på Mallorca, om at bruge de nye formularer. Vi havde bestemt ikke regnet med at få et gavekort. Jeg skrev udelukkende for at redde andre for at havne i en total håbløs og kedelig situation. Om vi får brugt gavekortet, der gælder i tre år, vil kun tiden vise. Det kan nemlig ikke bruges på de rejser vi oftest bestiller. Vi vælger ikke rejser efter bestemte rejseselskaber og dette var vores første rejse med dette selskab. Ikke fordi jeg tror, det er hverken værre eller bedre end alle de andre, men jeg undres, når jeg hører dem selv sige, at de er et rejseselskab i vækst i kraft af den ældre generation. Det hænger ikke sammen i min verden. Måske er vi bare for “selvkørende”  for hvis vi var blevet på hotellet eller udelukkende havde benyttet os af rejseselskabets udflugter, så var dette jo aldrig sket.