fredag den 8. februar 2019

Gamle frøer og Holberggård

De gamle frøer er os, der var kollegaer i frøfirmaet SN-Frø. For mit vedkommende fra april 1976 til juli 1989. Vi ses en gang om året. Nogen har set hinanden lige siden firmaet lukkede og blev en del af DLF. Andre, som jeg selv, er kommet med senere. De fleste af os fandt et helt andet arbejde, men nogle flyttede med til DLF. Tre af dem er der stadig. En har dog været ude at snuse til andet job, men er vendt tilbage. De fleste af os andre, har haft 25 års jubilæum i det nye job. 
Vi mødtes på Flamez sidste fredag og spiste noget god mad sammen. 


Det er så hyggeligt at ses og blive opdateret på hinandens liv, og tale om gamle dage. 
Hende der underviser unge studerende, bliver jævnligt mindet om at hun er gammel, når hun f.eks. nævner disketter. De unge aner ikke hvad det er. De skulle bare høre os, når vi begynder at tale om kundekartoteket på metalprintplader, håndskrevne kuverter, breve og regninger, fordi der ikke altid var plads til navn, titler og adresser på printpladerne, når det drejede sig om de større gårde. Om telefax, hulkort, hullestrimler. Bogføringsmaskine og kopimaskine, som hver især havde en størrelse som et stort skrivebord. Kontokort på størrelse med hængemapper. Om kæmpe store regnskabsbøger og de lidt nyere, men i dag for længst afskaffede grønne regnskabsark, og at vi skrev med Viking nr. 2 og fyldepen.  Afregninger i kassevis, på papir i endeløse baner kom retur fra LEC i Aarhus, efter de store maskiner havde læst vores hulstrimler.
Om skrivemaskiner uden rettebånd eller kvajelak. Skrev man forkert, var det i gang med en viskeblyant. Om trækpapir og kalkerpapir. Om duplikator og papirtynde stensil. Om postbakken med dagens breve, der blev sendt rundt på kontorene for at alle kunne være opdateret. Og da der kom EDB og elektronisk ETB i huset i DOS version. Den brandsikre boks, på størrelse med et helt kontor, hvor vi kørte alle vigtige papirer ind hver aften, og ud igen om morgenen. Om frankeringsmaskinen, som vel er det sidste, der, indtil videre, er forsvundet fra kontorene. Inden længe, aner man ikke hvad hverken et frimærke eller kontanter har været brugt til.
En af de gamle frøer, ringede til mig og sagde, at nu var hun blevet gammel (83 år) så hun kunne ikke deltage i år. Heller ikke selvom jeg tilbød at hente hende. Jeg lovede både hende og mig selv at besøge hende efter frømødet. Det gjorde jeg i søndags, medbringende kage til kaffen. Jeg kunne godt se at hun var dårligt gående og mærket af alderen, men hukommelsen og snakketøjet fejler ikke noget. Hendes far var med til at starte firmaet i 1945 og hun blev ansat i 1950, så hun har om nogen – og som den eneste – den største viden om firmaet. Sikke en udvikling hun har været igennem. Hun fik også andet job – i branchen i Nakskov, hvor hun var i 9 år, inden hun gik på pension.


I går fik vi indløst mors julegave. En 5-retters menu og 5 vine på Holberggård til 500,- kr. pr.næse. Det synes vi er billigt. Det var rigtig god mad. Der var mere gourmet over den menu, end der var over den jeg fortalte om her. Holberggård kaldte det ikke gourmetmad. 
Vi havde garderet os, og fået privatchauffør af Mads. Vi anbefaler med glæde stedet, og spiser der gerne igen. Vi sad og blev ret fristet til en 10 retters menu om 14 dage, men har dog ikke bestilt noget.

9 kommentarer:

  1. bOg lige pludselig var man selv tilbage til den tid med hullestrimler, rettebånd und alles - tak for erindringsglimtet :-)
    Den menu lyder særdeles lækker, måske lige bortset fra palmekålen. På trods af flere forsøg fra Årstidernes side er det ikke lykkedes dem at få hverken John eller mig til at synes at palmekål smager bare nogenlunde godt.
    Men resten! Pia, er det det vi gør, nu hvor Sønderjylland glippede? Det lyder temmelig spændende med den 10-retters menu d. 22. feb. Jeg/vi er med, hvis I er med, men vi skal nok være hurtigt ude med booking, mon ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er man, og man kommer i tange om mere og mere. Girokonto, veksler (betalingsmiddel for de uvidende yngre) og meget andet.
      Palmekålen smagte rigtigt godt, som resten af det. Der var heller ikke noget vin, der ikke var godt.
      Det kan vi godt aftale. Vil du sende dem en mail. Vi er nemlig på vej ud ad døren. Det er arbejdsdag i Rønnede hele dagen i dag og i morgen.

      Slet
  2. Det er dog en festlig gennemgang af dele af udviklingen gennem mange år, og man må vel sige at det hele fungerede omend det var vanskeligere at rette fejl dengang end nu. Det bliver det vores børnebørn kun kommer til at opleve på et museum, hvis de ellers besøger det rette.
    Det ser ud til I har spist godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det fungerede ganske glimrende alt sammen. Det var jo det bedste på markedet, dengang. Meget er selvfølgelig blevet en hel del nemmere. Af og til kan man godt savne lidt af det gode gammeldags arbejde, som virkede hele tiden, omend arbejdsgangen var lidt langsommere.
      Det har vi.

      Slet
  3. Det lyder hyggeligt med de gamle frøer. Den tekniske udvikling har været forpustende og ikke kun inden for kontorarbejde. Dit tilbageblik får en til at tænke på, hvor meget der har ændret sig - listen er lang. Og det fortsætter. Snart er fx harddiske en saga blot, og robotter overtager mere og mere arbejde. Alt bliver trådløst - ja, man kan blive ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den tekniske udvikling er sket overalt. Tænk bare på håndværkerens værktøj og husmoderens hjælpemidler. Det er en kæmpe hjælp med boremaskiner og vaskemaskiner osv. Man kan nemlig blive ved. Vi kan også bare nævne en fastnettelefon. Der er mange børn der aldrig har set sådan en. Udviklingen vil fortsætte og vi må prøve at følge med.

      Slet
  4. Det er sjovt at læse og utroligt, hvad der er sket i vores arbejdsliv. Hvor er det hyggeligt, at I ses stadigvæk.
    Sikke en lækker menu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ved jo godt at udviklingen går stærkt, men når man ser tilbage på eget liv, bliver man især opmærksom på det.
      Hvert år, når tiden nærmer sig, glæder vi os alle til gensynet.
      Det både smagte og så godt ud.

      Slet
  5. Du gætterhelt rigtigt. Vi var på besøg på LEC og så hvordan de kæmpe maskiner læste hullestrimler og forvandlede de små strimler til aftegninger e, som vi sendte ud til avlerne.
    Man kan jo sepå den generation, der er ældre end mig, at de er stået af for længe siden. Vi andre må se hvor længe vi kan være med. Vi må arbejde for det, ellers er vi fortabt om føje år.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)