lørdag den 19. juni 2010

Søskende komsammen


Vi har fået skabt en tradition. Den blev til sidste sommer, fordi vi var nød til at samles og tage stilling til en meget alvorlig situation. Nemlig vores og vores mors fremtid, efter hun faldt om med hjertestop midt under middagen, lige efter forretten, til min søsters 50 års fødselsdagsfest den 16. maj 09. Vi var på sygehusets intensive afdeling i døgndrift på skift, lige efter job, og vi var ved at knække halsen alle sammen, så noget måtte ske. Vi skulle jo også gerne selv have et liv.

Mor havde ligget i koma og sad nu i kørestol, når hun ikke lå i sengen, og kunne absolut ingenting, havde både sonde, og slanger her og der. Mor boede alene i et stort hus, med en enorm have, som hun helt selv havde klaret. Så det var absolut en meget alvorlig situation vi skulle have drøftet.

Jeg samlede mine 3 søskende med påhæng, til et måltid mad, lørdag den 13. juni, mens et barnebarn, der læser til sygeplejerske, vågede over sin mormor.

Det endte med, at vi overhovedet ikke fik planlagt noget som helst. Ansøgning om lejlighed måtte vi tage op dagen efter. Vi spiste - drak et par genstande, og ikke mindst sang, spillede og hyggede vi lige til kl halv 5 søndag morgenen. (og Allan skulle møde på job kl 8.30)

Det blev en fest uden lige, som jeg et eller andet sted, tror vi alle havde rigtigt godt brug for. Det havde været alt, alt for alvorligt i lang tid. En rigtig dejlig dag, som vi efterfølgende er blevet enige om, at vi skal prøve at holde fast i. Da vi er 4 søskende, mødes vi ca. en gang i kvartalet. Den næste komsammen holdt min ene søster, allerede i august. Og da det blev næste søsters, tur og ligeså min brors, deltog vores mor. Hun havde hørt nogle historier af os i ny og næ, så hun glædede sig rigtig meget til at deltage, for hun kunne forstå vi havde det rigtigt sjovt. Første gang holdt mor dog ikke ud så lang tid, men hun hyggede sig. Næste gang, skulle hun bestemt ikke gå glip af noget, så hun holdt ud lige til den lyse morgen, som alle os andre. (skal måske lige nævne at mor er kommet ud af kørestolen og nået rigtigt, rigtigt, langt, men vores "gamle mor" får vi aldrig tilbage) I dag, er det så igen mig der står for skud, og mor deltager med glæde, og overnatter så hos dem der står for arrangementet, det er en betingelse.
Vi er en rigtig sang- og musikglad familie, så i aften bliver der igen skrålet på fuld hals.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)