Hjemme igen efter otte dage på Madeira

Det var ikke just masser af sol og sommer, vi havde udsigt til, da jeg kiggede på vejrudsigten hjemmefra. Den kunne dog godt slå de 6° vi havde derhjemme.
Det er dog første gang nogensinde, vi har haft de varme trøjer, lange bukser og regntøj med, når vi er fløjet sydpå. Vi har også haft brug for det hele.
Det er (vist) også første gang vi har prøvet at aflevere vores kufferter lufthavnen, efter lige at have fået fat i dem på transportbåndet. Alle kufferterne skulle transporteres rundt på øen til diverse hoteller med et specielt transportfirma. Vi selv nåede frem til hotellet, godt et par timer før vi endelig blev forenet med vores kufferter. 
I bussen fra lufthavnen til hotellet, blev vi informeret godt af den unge guide, Jonas. Han talte uafbrudt om Madeira og gav gode fif og historier under hele turen.
Der var velkomstmøde allerede samme aften. Nogle gange får man meget ud af at deltage i sådan et møde, andre gange er det nærmest spild af tid. Det er ikke til at vide. Denne aften var vi alligevel ikke til så meget andet spræl. Vækkeuret havde ringet kl. 3 om natten, for at vi kunne nå flyet. Desuden havde vi rendt rundt i Funchal by hele eftermiddagen, så vi troppede op på hotellet, nærmest lige rundt om hjørnet. Det var et meget interessant møde, af endnu en ung mand, Cliff, som også fortalte os, at de af os, der havde været i bus sammen med Jonas, havde haft fornøjelsen af chefen selv, da en guide var blevet syg.
Vi tager normalt ikke på udflugter med rejseselskaberne, men Levadavandring var noget vi gerne ville, og det må man ikke selv. Det er alt for farligt. Det er kun de lokale folk, der kender områderne, der er kompentente til at lede disse ture. Stierne kan pludselig være forsvundet med en regnskylle, så der må findes andre ruter eller man må vende om. En anden udflugt om besøg i et nonnekloster trak også gevaldigt meget. Det er nemlig et sted som ingen andre rejseselskaber eller mennesker overhovedet kan komme til, men Spies, som vi rejste med denne gang, har kontakt med en dansker, som kender nonnerne helt privat. Dette arrangeret var så unikt, at vi måtte på tur med Lene, som er portogisisk gift, og har boet på Madeira i mange år, og altså arbejder lidt for Spies, men er ikke ansat der.
Var man interesseret, kunne man blive og bestille mad efter informationsmødet. I dagens anledning kunne man vælge en speciel velkomstmiddag. En 3-retters menu, incl. ½ flaske rød- eller hvidvin pr. næse, samt hver en kop kaffe. Menuen kunne blandes på flere måder. Man kunne også frit vælge menu fra hele menukortet. Vi blev siddende, hvad nogle ganske få andre også gjorde.
Vi tog menuen med de 3 retter og startede med en stor portion dejlig brændende varm grønsagssuppe, med hvidløgsbrød. Madeiras eget specielle brød, selvfølgelig. Suppen lignede ikke den grønsagssupper vi kender. Denne var noget tykkere. Jeg hørte nogen sige, at det var gule ærter. Det kunne det måske også godt ligne, men det smagte ikke sådan.
Jeg ville gerne smage Madeiras specielle menu. Espadafilé med banan. (fisk med banan). Efter sigende, en fisk man skal smage før man ser den. Den var virkelig lækker, den fisk, og helt uden ben.

Allan skulle ikke nyde noget. Han ville hellere have en Steak on Stone. Han fik serveret en stor klump helt rå kød, som han selv skulle stege. (Vi har fået Stone-steak før, så han vidste hvad han gik ind til)
Det var virkelig lækkert og godt alt sammen, og som I nok kan se, var det bestemt ikke små portioner, der blev serveret på Solar da Ajuda, hvor man spiser rigtigt godt. Foran denne restaurant, finder man aldrig nogen, der står ude på gaden for at kapre kunder. Det er ikke nødvendigt. Kunderne kan godt finde derind alligevel. De har en god forretning, og fuldt hus hver dag.

Så nåede vi til desserten. Allan valgte en chokolademousse. Jeg valgte passionsfrugter. Jeg havde bare forstået at det var FRUGT, men det var altså noget fromage. Det smagte dejligt friskt. På husets regning fik vi henholdsvis en cognac og en mandellikør.
Vi gik hjem og fik en god nattesøvn, og fyldte endnu flere oplevelser på kontoen allerede næste dag.
Tidligt i morges måtte vi sige farvel til vores kufferter, mens vi selv først blev afhentet nogle timer senere, for atter at blive forenet med kufferterne i lufthavnen, hvor vi selv skal tjekke dem ind.
Dette indlæg er skrevet fredag aften, og på dette tidspunkt viser skridttælleren på 5 dage 71.530 skridt. Vi er ganske godt tilfreds med det, da Allan hele ugen har haft problemer med sine ben, og det er virkelige stigninger og hårdt arbejde for bentøjet at gå rundt hernede.
Der vil uden tvivl komme en stribe indlæg om hvad vi har oplevet, men i morgen er det atter hverdag, så det vil komme lidt efter lidt, måske blandet med andet der sker i mit liv.

Tilføjelse: Hjemrejsen gik slet ikke efter planen. Vi landede her på matriklen 3½ time før jeg skulle møde på arbejde. Mere om det næste gang. Nu skal jeg bare snart sove.