Forårsklar

Der har ikke været meget forår over vejret i weekenden. Det har været noget så bidende koldt, men det har været tørvejr, og det har tørret så meget derude, at man kan færdes de fleste steder uden at drukne. Skovvejene er ved at tørre op, så min cykel kan komme igennem. 
Min bagagebærer, eller cyelkurv er det nærmere, har været i stykker de sidte par år. Jeg har talt om at jeg blev nød til at have en ny. Allan har foreslået cykeltasker, men det var jeg ikke så vild med, af flere årsager. De ville bl.a. blive smurt ind i smat, bare ved en enkelt cykeltur. Så viste han mig denne bagageboks. Den er ideel. Her kan mit regntøj ligge tørt og godt, når det ikke er i brug. Regner det kan min taske og dagens breve kommer derned og ligge i tørvejr. Regner det rigtigt meget, når jeg cykler hjem, har jeg altid stoppet brevene ind under regntøjet, så de ikke bliver helt gennemblødte. Det er slut nu.
Det er nu, der skal høstes ramsløg. Det er længe siden jeg så de første spæde skud, men nu behøver man ikke længere lede efter dem. De myldrer op, så det er tid at få lavet den årlige ramsløgpesto og meget andet godt til fryseren.


Selvom det ikke var det mest indbydende havevejr, så har jeg været ude og klippe alt det visne ned, som jeg ikke nåede i efteråret. Det var så koldt, at jeg et par gange var lige ved at gå ind i varmen og tage mig en pause, men jeg holdt ud. Hold op, hvor det pyntede. Alt det grønne, som ikke skal være der, får lov til at stå lidt endnu. Jeg håber på varmere og bedre vejr.
Mit allerbedste fodtøj, er og har altid været et par tåsandaler, men da jeg for tre år siden fik konstateret nedfalden forfod. Blev anbefalngen at jeg altid skulle gå med indlæg i mit fodtøj, og også altid gå i helt flade sko.
Begge dele kommer helt af sig selv, for har jeg ikke indlæg i mit fodtøj, er det som at gå på en stor skarp sten. Mig som altid har elsket at rende på strømpefødder og bare fødder, er nød til at gå med fodtøj altid, også indendøre. Selv mine ‘sutsko’ er der indlæg i. Dog ikke de samme dyre indlæg, som der er i mine vandrestøvler og det andet fodtøj, hvor der er plads til sådan et par store, klodsede indlæg, som slet, slet ikke passer ned i en fiks lille damesko. Nu har jeg invisteret hele 50,- kr. i sådan et par små indlæg, der kan klistres fast. Jeg glæder mig til at afprøve dem, for jeg savner at gå på strømpefødder og bare tæer, som ikke er en mulighed ellers.  Bare tæer i et par lukkede sko er ikke helt det samme.