Vintervejr og utætte huller

Naturen var et smukt syn hele mandagen, selvom dis og tåge tyngede en del i landskabet hele dagen.
Det tågede og tunge vejr har holdt godt ved hele ugen. Vi har fået lidt sne, ikke de store mængder, men det der er kommet, fyger rundt alle vegne. Allan var, midt i ugen, oppe og inspicere utætheden over værksted og garage og fik fjernet den lille drive der lå. I går føg det igen helt vildt om ørenen på os, så Allan igen op at kigge. Ikke overraskende var der igen sne på loftet derovre. Der er langt fra højt til loftet derovre, så arbejdet skal foregå i krybehøjde, og det er Allan ikke ret god til mere, p.g.a. ødelagte knæ. I øvrigt plejer alt isoleringsarbejde at være mit job. Det var tydeligt at se hvor sneen kom ind. Fuglene har ædt, eller bygget rede af de gamle skumbølgeklodser, vi har haft tætnet med. Det tog vist næsten længere tid at få tøj af og på, end dog tog at isolere hele taget.    
Inde i huset var der også blevet utæt. Den ene morgen, da jeg skulle lave mig en madpakke, opdagede jeg at hele køleskabet sejlede med vand. Jeg kunne ikke forstå hvor det kom fra. så jeg tørrede bare op. Nogle dage senere var det galt igen, så der var ikke andet for, end at løfte køleskabet ud og få det undersøgt. Flaskerenser og vatpinde kom i brug. Selvafrimning er meget godt, men ikke når vandet ikke kan løbe fra. Nogle huller skal bare være tætte, og andre absolut ikke. Det var et større mas, at få tømt køleskabet, løftet det ud, få hul i afløbet, vasket det af og sat det hele på plads igen.
Vi selv har også haft åbne huller denne lørdag. På værkstedet stod en kasse med næsen ubrugte gryder og en del køkkenporcelæn. Noget der var tiltænkt vores unger eller andre trængede, der måske skulle stifte hjem for første gang. Nu er det 10 og 13 år siden vores unger fløj fra reden, så det var vist også på tide at denne kasse flyttede ud. Vi kørte den på genbrugspladsen til fri afbenyttelse, og havde bestilt eftermiddagskaffen hos mor. Jeg havde taget mit strikketøj med, men det blev ikke rørt. I stedet kiggede jeg i gamle fotoalbum, men forvissede mig desværre blot om, at jeg selv havde skrevet navne ved alle vi vidste hvem var. Til gengæld fik jeg skrevet nogle historier ned. Nogle historier har jeg hørt før, men jeg husker dem alligevel ikke fuldt ud. Mor har ellers lovet at skrive om sit liv. Desværre bliver det ikke rigtigt til noget. Så jeg må jo selv sørge for, at det bliver nedfældet inden det er for sent. Jeg husker ikke så meget om min morfar. Jeg var kun 12 år, da han faldt død om over spisebordet. Makabre dødsfald, eller noget der snerper, hører til i min mors familie.
Som nævnt før, så vil mor gerne have selskab, og det har hun bestemt også tit. I går hentede søster og svoger hende, så hun kunne overvære, at det yngste barnebarn fik overrakt sit sygeplejediplom. Nu har vi to sygeplejersker i familien. En veninde havde igen ringet til mor og spurgt om hun ville med på ferie. Denne gang til Rumænien. Hun har fået tænketid, og kan tale med os børn først. Jeg siger, jamen det skal du da bare gøre. Altså ikke tvang, men jeg ved hun gerne vil. Mor nyder ethvert selskab hun kan komme i nærheden af, blot der er en imellem som hun kender. Hun er på mange måder stadig ung og forfløjen og i dag sagde hun, havde jeg vidst på forhånd, at I ville komme, kunne jeg have lavet lidt mad, men vi kan da ringe og bestille en familiepizza, hvis I har lyst til at spise med. Tanken var sød nok, men vi takkede nej. Jeg havde forberedt noget mad i løbet formiddagen. Mor takkede som sædvanlig for besøget, på sin helt egen facon. Glad og taknemmelig. Det var dejligt I kom, så forsvandt den eftermiddag også.