Ældre Sagen, hvor Allan er Den hjælpende hånd, havde inviteret alle medlemmer til spining på Sukkertoppen i forbindelse med det årlige møde. Alle frivillige fik maden gratis. Vi andre skulle betale 75,- kr. Alle skulle betale for drikkevarer.
Sådanne arrangementer har aldrig nogensinde tiltalt mig, og det kommer de næppe til heller på noget tidspunkt i mit liv, er jeg overbevist om. Allan ville selvfølgelig gerne have mig med, så jeg sagde ja. Jeg ved i det mindste at man spiser godt der, og det ville ikke skade at blive lidt klogere på den verden, jeg også nærmer mig, omend der stadig er nogle år til. Jeg har i mange, mange år, serveret for pensionister, så jeg ved hvad jeg gik ind til. Intet har forandret sig, i de 10 år jeg har været væk fra branchen. Du milde et støjniveau 159 pensionister kan levere, når alle skal sige noget samtidig. Selve mødet var ret interessant, men det bliver for omfattende at komme ind på her.
Lørdag var alle fætre og kusiner på min mors side samlet hos min kusine. Vi har i alle barndoms- og ungdomsårene været rigtigt meget sammen, men de ebbede ganske langsomt ud, sådan at vi nærmest kun sås til de store familiefester, hvor vi i mange år, hver eneste gang, vi var sammen, talte om at det skulle der ændres på. Det ene år gik efter det andet, uden at nogen gjorde noget, indtil søster 1 og svoger inviterede hele bundet sidste år. Nu er vi desværre blevet en mindre, men vi er alle glade for, at arrangementet kom op at køre. Der kan hurtigt ske noget. Der har været alvorligt bud efter 3 andre i flokken, som selvfølgelig er glade for de stadig er iblandt os. Med det i bagagen er vi ekstra taknemmelige over, at vi kunne samles endnu engang til mad i lange baner og masser af snak til langt, langt ud på de små timer. Hold op hvor vi hyggede os alle 12. Næste års dato er allerede fastsat. Vi var slet ikke færdige med at snakke, da vi var nød til at bryde op, og de andre fulgte efter.
I dag har vi så, et par dage på forskud, fejret Camillas fødselsdag i det allerbedste solskinsvejr. Hun havde i forvejen formanet mig om, at jeg ikke måtte bage eller købe noget ind. Hun ville komme med det hele her til morgens, og selv stå for det. Jeg fik dog lov at give en hjælpende hånd med i køkkenet. Det er så hyggeligt at stå og småsludre løst og fast og livets små tilskikkelser og livet i al almindelighed. Der blev også tid til at vi kunne komme ud og nyde solens stråler i det fine vejr og lege, træne og fotografere hunde.
Billederne er fra min gåture i denne uge. I går kunne man virkelig mærke de milde forårsvejr. Vinterjakken blev hjemme. Vanterne måtte i lommen, og sommerjakken måtte stå åben. Alligevel var jeg drivende våd af sved på ryggen, men jeg turde ikke smide jakken helt. Har bestemt ikke lyst til at rage noget dårligdom til mig. Der venter allerede nye oplevelser i næste uge.
Skønne billeder... vi har solskin og varme til gode; her var 5 grader, blæst og så begyndte det endda at regne, mens jeg var ude og gå i dag!
SvarSletStore middage med ukendte deltagere er bestemt heller ikke min kop te. Det er ufatteligt, hvor meget larm der kommer ud af en flok mennesker over et måltid mad!
Jeg tror, taknemligheden for at kunne mødes med venner/familie stiger med alderen og bevidstheden om at der er en udløbsdato... Vi oplever at nogen ikke er blandt os mere, sygdom rammer. Intensiteten i vort samvær stiger i samme takt.
Det blev rigtigt dejligt her om eftermiddagen. Lige vejr til bare arme, der hvor der var læ.
SletOm det er kendte eller ukendte mennesker er uden betydning for mig, jeg synes det hyggelige forsvinder med det stigende antal af mennesker. Hvad der kan sidde omkring et almindeligt spisebord med er par plader i, er et passende antal inden toppen af hygge aftager.
Det er måske netop derfor, at nogen fik taget hul på den nye tradition. Vi har jo i familien flere af disse faste sammenkomster, som vi holder fast i på forskellige områder, måder og tidsintervaller. Der skal jo også være plads til ens venner og den, for nogen, voksende familie med børnebør i massevis.
Jeg er heller ikke meget for den slags store komsammener. Hellere et mindre selskab med mindre larm og mere hyggesnak - som jeres fætter/kusinetræf.
SvarSletJeg har aldrig forstået hvor man finder det hyggelige og sjove i dette. Heller ikke i mine helt unge dage. Jeg har altid nægtet at tage med til foreningsfester. Allan har været afsted alene, og familien har kaldt mig kunstig, men det lever jeg fint ned. Jeg er også den eneste der ALDRIG har holdt en fest. Min fødselsdag er MIN, og den vil jeg selv bestemme over. Vi holdt kobberbryllup, det var jo ikke mig alene, men sølvbrylluppet var en rejse, og siden har Allan sjovt nok heller ikke ønsket at holde fest.
SletKan sagtens forestille mig lydniveauet når så mange aldersbetinget hørelses-udfordrede samles på et sted. Uha. Det er jo næsten det rene skrækscenarie.
SvarSletEr heller ikke til de større fester, men nok af andre grunde, men samme konsekvens..
Det har været et fantastisk vejr i weekenden og det var bare om at komme ud og nyde det så meget som muligt.
Vi valgte det bagerste bord helt nede i det fjerneste hjørne, for at undgå summen fra alle verdenshjørner. Jeg har en ualmindelig skarp hørelse, og Allan har jo høreapparat, så vi er et par sarte sjæle :-)
SletJeg kan godt lide mennesker, også helt fremmede, som jeg gerne tager en sludder med, hvis vi altså kan få en samtale i gang om spændende emner. Det kan man kun blive klogere af, men er det bare smalltalk og sladder, hvad jeg fra andre har erfaret, at det er, så holder jeg mig for mig selv, og lader de andre skvadre.
Det var det, og ligeså i dag. Jeg nåede hjem og fik de sidste stråler og varmen i skoven.
Vi er jo heldigvis forskellige, men jeg er helt på linje med dig mht foreningsfester og den slags :-) De helt store private fester er vi heller ikke til - hvilket mine to søstre slet ikke forstår, så her er vi lige 'kunstige', Pia :-) Men misforstå mig ikke - jeg holder meget af vores del af fætter-/kusinesammenkomsten, men det er heller ikke kun en aften, men strækker sig over lidt længere tid, så man bedre kan nå at komme godt rundt.
SvarSletDet er vi, og andre kan gøre som de lyster, bar jeg bliver fri.
SletJeg holder skam også af vores fætter-kusinesammenkomster, ellers ville jeg da ikke være troppet op hver eneste gang siden vi fik det stablet på benene i 1997. Vores sammenkomster har jo intet med fest at gøre i den forstand. Det er samvær og hygge på højt plan. Mine søskende ser helt anderledes på dette. Jeg kan ikke lokke dem med. Jeg prøver hver gang og har også prøvet at overtale dem til at deltage i år, men det interesserer dem ikke.
De senere år, kan vi jo ikke ligefrem påstå, at vi har været særlig mange deltagere, men vi er da nogle der holder ved, og stadig synes det er hyggeligt.
Jeg holder af de små og mere intense sammenkomster, som både kan være hyggelige, sjove og festlige på en og samme tid. Er jeg til store familiefester, finder jeg næsten altid et par, eller flere, interessante mennesker at tale med. De findes heldigvis alle vegne.
SvarSletDet er en dejlig tid vi går i møde, selvom vinteren også har været utrolig mild.
Jeg er vist lidt af en selskabpapegøje, og deltager gerne i både store og små fester, men så mange højttalende pensionister kan vist godt være noget af en mundfuld.. :-)
SvarSletNu var dette slet ingen fest, men et møde. Jeg tror dog at mange af pensionisterne havde deres egen lille fest midt i det hele. Jeg møder også op til fester jeg er inviteret til, så vidt det er muligt, og jeg sørger for at have det sjovt og hyggeligt , når nu jeg har sagt ja til at komme. Det manglede da bare andet.
SletJeg er heller ikke til de store fester (og er dermed den 'kunstige' i vores familie), men foretrækker klart de små sammenkomster. En fætter/kusinesammenkomst med 12 deltagere er til at overskue. Jeres lyder hyggelig :-)
SvarSletFlere kunstige personer ;-) Det er nemlig rigtigt hyggeligt at få vendt gamle minder med alt det, der rører sig i vores små familier, både jobmæssigt, familiemæssigt og lokalt. Vi bor alle i små samfund, og der kan være gode fif at dele med hinanden, om at kæmpe for vores små klubber osv.
SletDer er sandelig gang i den, må man forstå. Jeg tror du bruger dine gåture til opladning og eftertanke. Det er efterhånden meget tydeligt for mig, at jeg ikke hører så godt når mange snakker som før. Det er sikkert generelt og jeg forstår egentlig ikke, hvad så mange mennesker kan få ud af at snakke i munden på hinanden. Måske er det vigtigere at snakke end at høre - også gør det jo ikke noget.
SvarSletHer har vi ikke fætter-kusine-komsammener. Jeg lavede et stort arrangement i 2002, men når folk besævrede sig over, at jeg ikke havde opnået rabatter nok, må jeg sige, at interessen for at gentage det ikke var så stor.
Jeg forsvinder ind i en helt anden verden, når jeg er ude at gå, eller cykle.
SletDer er vist meget normalt. Jeg kan godt 'stille ind' og høre en samtale langt væk, selvom der snakkes alle andre steder. Jeg har tit observeret, at mange har så travlt med selv at fortælle, og jeg ved flere der siger, at de skal snakke, mens der er nogen at snakke med.
Det forstår jeg så udmærket. Når vi kun er os 12, går det på omgang, og dem der holder det, betaler hele 'gildet'. Når vi holder det på min fars side, bliver det samlede beløb delt med antal deltagere. Hver især medbringer egne drikkevarer, så deltagerprisen er, eller har indtil videre være uhyre billig.