Man kan meget, hvis man vil

Det er mange, mange måneder siden, jeg inviterede mor og alle mine søskende med slæb samt vores unger til et måltid mad, netop i går lørdag. Så sker der det, at vi får en invitation til at deltage i en 3 timers skovtur, hvor skovfogeden fra Aalholm Gods vil guide og fortælle om vores skov, som han også gjorde sidste år. Denne gang var emnet bare meget andet også. Århh, hvor ville vi altså gerne deltage, men det så lidt håbløst ud, når jeg også skulle lave en tre retters menu til 12 personer.
Menuplanerne blev ændret, så jeg stod i køkkenet hele fredagen, for at tilberede alt, så det var lige til at gå til. Det betød at lørdagen blev vældig afslappet. Det passede mig ganske glimrende, at der både var tid til at gå tur inden morgenkaffen, og der var absolunt intet stress eller mangel på tid lørdag. Det er også meget sjovere at have gæster, når man kan deltage helt på lige fod med dem, og ikke bliver holdt udenfor, fordi man har så mange opgaver i køkkenet. 

Fællesrådet arbejder på, at der skal være et årligt tilbagevendende arrangement i skoven hvert år. Sidste år var vi kun 11 der deltog. I år så det noget anderledes ud. 25 havdet tilmeldt sig, og så var der os andre der bare troppede op. Jeg talte ikke efter, men det lignede en tredobling. 
Vi fik skovens historie, og fortællingen om Danskerskansen, der er opført i forbindelse med en af de mange krige mod Sverige. For os der har boet her i 40 år er det ikke noget nyt, men der var tilflyttere med på turen, og et par der kraftigt overvejer at flytte hertil, havde også meldt sig til på turen.
Mens vi gik fløj flokke af traner over trætoppene. De var på vej sydover fra Sverige. Vi fik at vide, at flere havørnepar yngler i ‘vores’ skov, men skovfogeden ville ikke oplyse hvor. Hvis vi vil finde dem, må vi ud og udforske skovens mere end 1400 ha. Fiskeørnen er her også, dog yngler den ikke her. 
Det kommer ikke bag på os, at vi har et rigt dyre- og fugleliv. Vi har rådyr, sikahjort, ræve, flagermus, frøer og ikke mindst grævlinge. Alt for mange grævlinge, fordi den blev fredet i 1994. Grævlingerne ødelægger skoven med alle deres underjordiske gange og når man skyder ræven, er der ingen til at jagte grævlingen.
Vi var omkring de spiselige ting og sager i skoven. Lige fra brombær og hyldebær til svampe, ænder og vildt. Selvom skovfogeden sagde, at det i vores område, har været et elendigt svampeår i år, fordi det har været alt for tørt, ved jeg nu at der findes Karl Johan og Almindelig Rørhat i vores skov. Jeg skal bare finde dem. Stederne ville han ikke afsløre, selvom en svampejæger forsøgte at få det oplyst. Skovfogeden, som bestemt er en meget flink og meget large person, pointerede dog, at man ikke måtte gå væk fra anlagte stier, da det var en privat skov. Det ville svare til at han bare gik ind i vores have og høstede jordbær, gulerødder og radiser som det behagede ham. Vi måtte pille og plukke alt hvad vi kunne nå fra skovstierne, men ikke mere end der kunne være i en stråhat. Jeg kender udmærket godt loven omkring de private skove, og desværre er det ikke statsskove Lolland eller Falster er beriget mest med, selvom vi har masser af skov.
En af de tidligere skovfogeder var så strikse, at når han kom forbi, og så man havde pillet brombær, hældte han dem ud på skovstien, og trampede på dem, hvis ikke man i forvejen havde indhentet tilladelse og bar ‘sankekortet’ på sig. Sådan er ham her ikke, men en polak, der kom kørende ind i skoven i sin bil, havde valgt et uheldigt tidspunkt at trodse loven på. Han påstod han skulle finde vej til et hus den vej. Der findes absolut ingen huse den vej, og ingen Gps vil overhovedet foreslå denne rute. Han fik venligt vist vejen ud igen. Der var lang vej at bakke. Der bliver desværre stjålet alt for meget i skovenen. Der står jo dyre skovmaskiner, traktorer, lifte og meget andet der bruges i den daglige drift hver dag.
En af indtægtskilderne i skoven er grankoglerne. Dvs. det er selve frøene der sidder i koglerne på en normangran der er interessante. Koglerne bliver håndplukket fra en høj kran og puttet sække en efter en.  Et rigtigt klistret job, fordi man bliver smurt ind i harpiks.
Efter tre timers skovtur, gik de fleste ud til Skansen og tændte bål, mens jeg forlod selskabeet, for at få gjort maden og mig selv klar til gæsterne kom. Nogen havde lavet en lækker hjemmebagt lagkage til mig i dagens anledning.
Netop i dag var der også en skovtur i Lars Jensens skov ved Røgbølle på Lolland.
Her ville man have mulighed for at finde stor trompetsvamp, som vi før har prøvet at jage, uden noget særlig godt resultat. Selvom de lidt længere vestpå, har fået mere vand end vi har, regnede jeg alligevel med, at det var umuligt at komme hjem med nogen svampe overhovedet, da det som tidligere nævnt er alt for tørt på vore egne. Jeg har i stedet været på min egen lille svampetur i skoven, i håb om at få øje på en Karl Johan. Det gjorde jeg så ikke. Jeg nøjedes med at nyde synet at alle de andre.