Rosenborg fra kælder til kvist

Som jeg skrev her, var det Rosenborg vi kørte til København for at se. Vi bliver vist aldrig mætte af at færdes på slotte. Om det er fordi, vi alle, bortset fra Mark, har haft vores daglige gang sådanne steder i mange år, skal jeg ikke kunne sige, men det gør i hvert fald, at vi kan fortælle hinanden historier om mange ting vi ser, og andre ting sætter bare nogle minder i gang. 
Det første der blev sagt da vi løste billet, var at tasker ikke måtte medbringes, men vi skulle huske at tage vores kamera op, for vi måtte meget gerne fotografere. Vi skulle endelig holde alt overtøjet på, for der var meget koldt overalt på slottet. Vi synes det er mere normalt, at vi må spørge om vi må fotografere, hvis de altså ikke kommer os i forkøbet, og siger fotografering er forbudt.
Når vi går rundt, ser vi på alt fra gulv til loft. Til venstre er det loftet i en af salene. Der er rigtigt meget at se på. Desværre er der ret mørkt alle vegne, og meget er  gemt bag glas, så det er ikke nemt at få gode billeder. 
Meget bemærkelsesværdigt var dog dette maleri. Ja, jeg skriver DETTE, for det er et og samme maleri. Står man til højre for billedet ser man en dame, og står man til venstre, ser man en herre. Forestil dig et gammeldags vaskebræt på højkant. Eller bølgepap, hvis du er så ung, at du ikke ved hvad et vaskebræt er. På den ene side af bølgerne er malet en dame og på den anden side en herre.
Spillekortene er håndbroderede fortalte en af vagterne der stod derinde. Jeg gætter på bogomslaget også er håndarbejde af perler og sten, men jeg så det først efter vagten var forsvundet, så jeg kunne ikke spørge. Porcelæn fra gulv til loft fandtes i mange rum, bag store glasvægge.
Vi mødte to vagter, der kunne svare på alle vores spørgsmål. Den ene var så dejlig fortællelysten, og han kunne virkelig sin historie om Rosenborg, kongerækken og alt muligt andet. Ham ville vi gerne have haft med hele vejen rundt. De andre vagter vi stillede spørgsmål til, vidste intet. Hver gang sagde de bare, at det ikke var noget særligt, men blot noget pynt.

Der var da også mange ting vi ikke behøvede at spørge om hvad var, men dejligt at få en lille historie med på vejen. Guitaren blev beundret af en musik- og spilleglad familie. Et flot udskæringsarbejde i elfenben pryder hele bagsiden af guitaren fra 1600-tallet. Endda med monogram og hele molevitten. 
Vi måtte haste igennem øverste etage, for vi skulle også nå en tur i kælderens skattekammer.
Der var geværer og meget andet som ikke havde min allerstørste interesse. Der var den kongelige guldsadel, eller hvad sådan noget nu hedder. 

I modsatte side af kælderen var alle kronjuvelerne gemt.

Desværre er billedkvaliteten elendige. Jeg havde ellers taget billeder af nogle små smykker, med både øreske og tandstikker i det pureste guld, men de er så uskarpe, at man overhovedet ikke kan se hvad det forestiller.   
Vi nåede at få et overblik over det hele inden de skulle dreje nøglen, men vi kunne sagtens have brugt mere end de 4 timer, de havde åbent.