søndag den 14. december 2014

Jeg er slet ikke klar til julen

P1140269Jeg synes der har sneget sig en hel del ind foran juleforberedelserne her i huset. Allans helbred. Hjælp til søster. Samvær med familien. Min firmajuleudflugtstur, lidt overarbejde og meget mere, så jeg er slet ikke klar til julen endnu.
Camilla har haft en fugtskade i sin bolig. Nu er vi i fællesskab nået så langt, at der skulle sættes tapet op. Det er altid mit job, så lørdag morgen kørte vi til København, for at få den sidste aftale i kalenderen udryddet og værelset i lejligheden gjort færdig fra vores side. Nu kan hun selv male, når det passer hende.
Mens jeg tapetserede bagte Camilla pebernødder, som hun og Allan også næsten fik udryddet. Der blev dog lagt lidt til side til S… så han kunne smage, når han kom hjem fra arbejde. Vi nåede hjem. Fik vendt os et par omgange under bruseren, inden vi skulle til vennerne, som havde inviteret på aftensmad.
P1040576a
Søndagen var afsat til julegaveindkøb. Det fik jeg ikke meget ud af. Kun en enkelt gave er i hus. Der er heldigvis en weekend mere til at få klaret den opgave. 
Der er endnu ikke kommet nisser op i år. Kun julehyggebelysning. Ungerne har i flere år sagt, hvorfor jeg dog gider at pynte op, da det ikke er julepynten eller gaverne der afgør om det er jul. Det er de tre retter, grønlangkål, andesteg og risalamande, der ene og alene afgør om det er jul i familien eller ej. Dertil kommer hyggen og samværet. Nu ser vi hvad det bliver til.
Grønkålen, flæsket og anden ligger i fryseren. Jeg skal arbejde den 23. december hele dagen, så jeg må se at få styr på de sidste ting i løbet af denne uge. Og bare maden er i hus, har jeg god tid til det hele den 24, så der er ingen grund til at få stress over noget endnu
Julekortet til den 80 årige ‘tante’ i Spanien er skrevet og afsendt. De sidste par stykker må blive om aftenen de næste par dage.
Til gengæld er påskeblomster og krokus, som sædvanlig tidligt på færde. Siden jeg begyndte at P1040546blogge i 2010 har det vist sig, ved mine skriverier, at de titter frem allerede i november. Således også i år. For en måned siden, mens vi stadig havde det fine ‘sommervejr’ så jeg dem allerede. I dag har de en højde af 3-4 cm. Vintergækker og erantis er endnu ikke synlige, selvom de skal blomstre først, men sådan plejer det også at være. 
Torsdag er der jule-frokost-hygge på arbejdsplads nr. 2. Fredag er julehygge med gløgg og æbleskiver på arbejdsplads nr. 1. 

15 kommentarer:

  1. Kender jeg dig ret, så når du det hele.. og lidt til mens du alligevel er i gang.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også stadig på, at jeg når det jeg skal :-)

      Slet
  2. Bare rolig - du når det. Det gør man altid, uanset hvor håbløst det ser ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt rolig :-) ingen grund til panik. Tanken om det skulle være håbløst, har endnu ikke strejfet mig.

      Slet
  3. Kloge unger! Et godt bord at samles om med nære og kære er da vigtigere end de ydre rammer...
    Du skal nok få de sidste detaljer gjort klar!
    Haven kører helt sit eget kalenderår... Heroppe har folk roser i blomst og Erik kom ind med en Fransk Anemone ude fra vores indkørsel!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vigtigste er samvær, hygge og nydelse.
      Nogle få roser har jeg altid haft i haven helt frem i det nye år - også i sne og frost, så det synes jeg er ganske normalt. Den franske anemone ved jeg ikke så meget om, men lidt blomster på denne årstid er altid dejligt at se.

      Slet
  4. Du er altså en ildsjæl Pia, hold da op. Tapetsere i København, hjem og i byen, ud at handle julegaver. At du overhovedet har overskud til at få fyldt fryseren op med julemad, er mig en gåde. Hvis du laver rigtig Lollandsk grønlangkål, ved jeg at der går rigtigt meget grønkål til, (min mor er selv fra Lolland, derfor den insiderviden,) så der skal tid og energi til sådan en omgang. Kender jeg dig ret, så får du også overskud til at pynte op.
    En rigtig god jul til dig og dine, skal ihvertfald lyde herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ildsjæl er vist lige lovligt meget at kalde det.. Måske bare en hjælpsom sjæl, der ikke ved noget værre end at sidde med hænderne i skødet. Jeg hader spildtid.
      Rigtig lollandsk grønkål, er der mange varianter af. Lige fra de tyndeste persillesovse, stuvet og opbagt, til det næsten rene grønkål, men du har ret. Vores indeholder meget grønkål, ingen sovs eller stuvninger.
      Hvis ikke nisserne kommer frem, bliver det første år, men en gang skal jo være den første :-)
      Tak og i lige måde.

      Slet
  5. Forårsblomsterne får blot lidt svedne blade, men de skal nok overleve både sne og frost i større mængder. Det er ser mange gange før.
    Det skal nok blive jul i det lille hjem, også selvom der blev spærret ben i går.

    SvarSlet
  6. Ja, det er nu - lige nu, vi skal nå det sidste. Men det gør vi. Selvfølgelig gør vi det. Jeg kan godt lide arbejdsfordelingen hjemme hos Camilla. Du tapetserer, og hun bager pebernødder. Det er da til at holde ud. For Camilla altså :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi da :-) Jeg ved ikke hvor mange gange hun sagde, sig til hvis jeg skal hjælpe med noget. Hun er ikke en pige, der sidder stille heller, så derfor bagte hun og tog oprydningstjansen af tapetstumper og rengøringen efter mig.

      Slet
  7. Kender jeg dig ret fra læsningen af din blog, når du det du skal. Det sker givet vis også i år. Der er jo trods alt længe til jul! God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også Jørgen. Der er en hel uge og jeg fik skrevet indkøb ned i aftes og føler ikke noget tidspres - endnu. Tak.

      Slet
  8. For en, der siger, hun ikke er klar til jul, så synes jeg nu nok, du i det mindste har styr på den.
    Jeg har en masse løse ender inde i mit hoved, som jeg håber materialiserer sig i nogle gode to do-lister og indkøbslister. Pynten er kommet op i tre tempi - 1., 2. og 3. søndag i advent.
    Hos os er det ikke grønlangkål, men gammeldags "vreden" hvidkål, der SKAL være på ethvert jule- og nytårsbord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror og håber jeg også jeg har. Planlægning er en god ting.
      Pynten må komme op i de tempi der passer til vores dagligdag og andre gøremål.
      Jeg vidste ikke hvad vreden hvidkål var, så jeg har lige googlet. Det minder lidt om stuvet hvidkål, men den er jo hverken vredet eller hakket. Måske jeg skulle prøve den version en dag, hvis jeg husker det. Der kan man bare se. Der findes mange 'sjove' menuer og traditioner rundt omkring i de små danske hjem.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)