Da vi i ferien kørte rundt på Langeland, og så alle de byskilte, kom barndomsminderne mig i møde. Far var altid leveringsdygtig i masser af spændende historier, sjove vittigheder samt en masse fis og ballade. På vores første telttur til Langeland, sagde han, at vi ikke skulle flytte dertil, fordi de var der alle bøllerne boede, siden der var så mange vejskilte der endte på ‘bølle.’ Vi spidsede altid ører, når han begyndte at fortælle sine røverhistorier, men når historien var slut, var han lige så sikker på at der lød trestemmingt fra os på bagsædet. Årh, far, det er da ikke derfor, det er da bare… Nåh.. er det det... Jeg troede... Eiij altså far… og så fik vi gerne historien som den virkelig var. I dette tilfælde, at bølle bare betyder ‘et lille sted’ Han legede simpelthen lærdom ind i os unger.
Det hændte jo også at vi skændtes på bagsædet, og mens mor var den der skældte ud og afrettede, så fik far os til at tie stille på sin helt egen måde. Var der langt til destinationen, set med vores øjne, og vi ikke helt kunne enes, så gav far os en opgave. Når vi f.eks. havde fundet ordet ‘and’ i et vejskilt tre gange, ville han give is. Så var der ro, koncentration og sammenhold på bagsædet. Derefter skulle vi jo holde øje med ishuset, så han ikke kørte forbi.
Da vi nåede Langelandsbroen, kom jeg igen til at tænke på far, og den fuldt oppakkede Morris med stort villatelt og udstyr til 5 personer i en hel uge. Der var godt nok læs på, og det er stadig en pæn stigning, der er på den bro, set med mine voksne øjne. Tror I Morrisen kan komme op ad den bakke, spurgte far. Ellers må I rollinger ud og skubbe bagpå. Så sad han der bag rattet og lod som om bilen havde svært ved at trække, mens han skubbede fremad med hele kroppen, og bad os alle hjælpe til. Vi klarede den, så det var vel nok godt I kunne hjælpe til, sagde far da vi nåede toppen. Jeg ser og hører hele senariet for mig.
På Tranekær Slot, så vi den danske kongefamilie var på besøg. Det var stort at se dem stå der på balkonen IRL.
Her er så alle bøllerne: Emmerbølle, Ennebølle, Fuglsbølle, Havbølle, Illebølle, Kassebølle, Klavsbølle, Korsebølle, Lejbølle, Næstebølle, Simmerbølle, Skattebølle, Svalebølle, Tressebølle, Tullebølle. Der skulle være to bøller mere, men dem så vi ikke.
I har da også bøller på Lolland? Majbølle, fx.
SvarSletDin far har været en god pædagog, men det har vel bare været naturligt for ham - og ingen skulle sikkert kalde ham for pædagog :-D
Ja og Øllebølle ;-) Der er bøller alle vegne også på Sjælland, men ingen kan slå Langeland ;-)
SletDet var helt naturligt for ham. Der var nemlig ellers ikke meget pædagog over ham. Skældte mor ud, kunne vi ALTID få trøst og medhold hos far. Det er ikke særlig pædagogisk. Slet ikke når skideballen egentlig var berettiget.
Herlig fortælling, Pia. Og så lærte jeg (igen, havde glemt det) at bølle betyder lille sted :-)
SvarSletMan kan ikke huske alt Lene :-)
SletFornøjelig historie om din far og Langeland. Tak for den. Svebølle ligger ikke på Langeland.
SvarSletNej, Svebølle ligger ikke på Langeland, det har jeg heller ikke skrevet, men du konstaterer det sikkert også bare. Det ligger jo nærmere dig end mig.
SletDejligt tilbageblik, og rigtig skønne billeder :-))
SvarSletDet er altid dejligt at se tilbage på de gode og sjove stunder :-)
SletIh, det lyder som hyggelige ture! Jeg kan lige se, hvordan I alle har siddet og 'skubbet' i den lille Morris for at komme over Langelandsbroen :-) Og så lærte jeg lige det om endelsen -bølle.
SvarSletJa ikke ;-) og mor måtte også somme tider 'skubbe med' når vi skulle op ad høje stigninger, ellers lod han bare som om bilen ikke kunne trække læsset.
SletDin far lyder som en god og dejlig far.. Hvor er det fine billeder.
SvarSletDet var han også, uden at han skal blive forgyldt, for selvfølgelig havde han irriterende sider, som vist alle mennesker har, Men jeg har faktisk mange sjove historier om far og alle hans 'tossestreger'
SletDu bringer minder om køreture ... enebarn med plads mit i bilen... Far var god til at hitte på .. og så sang vi... så idag kan jeg en masse af de gamle revyviser mm. Noget jeg havde gavn af i praktik på plejehjemmet!
SvarSletDet var hyggelige ture.. og der faldt en is af .. en gang i mellem!
Landet rundt på besøg hos familie og venner...
Du har haft et godt udsyn. Her var det yngste søsters plads. Vi sang også rigtigt meget. Mest gamle skillingsviser og revyviser som stadig synges flittigt, npr familien er samlet. Nå, ja, jeg skråler da også helt alene. Måske bakker brormand op i baggrunden i form af hans indspillede CD'er.
SletIs var heller ikke hverdagskost hos os selvom vi var på ferie,
Dejlige minder fra din barndom.
SvarSletOg fra Langeland, som var hjemstedet for min bedstefar. Der er så smukt allevegne.
Gode minder kan man leve højt på længe.
SletLangeland er et skønt sted at tilbringe ferien.. jeg har prøvet det et par gange og bliver hver gang overrasket over hvor lang langeland faktisk er...
SvarSletSkønne billeder i øvrigt... Møllen er da lige til en turistbrochure.. sikken himmel.
Ser billedet af broen og får andre minder end dig.. noget om rotter der havde undergravet broen og som de måtte jage ud med beton og piloteringer :-)
Ja der er rimeligt langt fra den ene ende til den anden.
SletVejret var også med os hele sommeren, og så er møllen ret farverig også.
Det lyder da også voldsomt og sikkert knapt så sjovt et minde.
Helt almindelig opførsel er det nok ikke, men vi har haft det sjovt, hele bundet. Der er egentligt utroligt hvad en lille bil kan rumme. Vi selv har praktiseret det samme, da det blev vores tur.
SvarSletHan har gjort det godt, er vi alle enige om.