Som barn samlede vi unger på nummerplader. Ikke sådan i bogstaveligste forstand, men vi skrev registreringsnummeret ned. Om sommeren cyklede vi op til den ‘store’ og ‘farlige’ trafikerede vej, hvor vi lå i vejgrøften og noterede bilnummeret ned på et tykke papir. Kom der flere biler i træk, aftalte vi hvilken bil i rækken, vi hver især skulle notere nummeret fra. Det var noget helt særligt, når der ikke stod LE på nummerpladen. Nummerpladen sladrede nemlig om hvor hver enkelt bilist kom fra.
LU for Nakskov, LR for Maribo og LA for hele Falster. Underligt at vi havde så mange distrikter på Lolland, og kun et enkelt for hele Falster. Jeg synes, det er sjovt at tænke på, at jeg stadig husker mange af disse gamle kendingsbogstaver og hvilke byer de tilhørte, og at jeg også stadig husker registreringsnummeret på mor og fars første bil. LE 21113, når jeg aldrig kan huske så meget som et tal eller ciffer på nogen af vores egne biler, og ej heller bilmærke. Selv farven kan jeg blive i tvivl om, og det er ikke fordi, jeg ikke kender forskel på f.eks. rød og grå.
 |  |
Tilbage til emnet…. Dengang var det virkeligt sjældent at møde en bil fra et andet land. Ikke bare derude hvor kragerne vender, men også når vi var på campingferie i Danmark. Der fik vi til gengæld mange andre nummerplader med hjem til samlingen. Vi skrev alle numrene ind i kladdehæfter. De blev opdelt efter forbogstaverne, og inden der kom et nyt nummer til samlingen, blev det tjekket om det stod der i forvejen.
Bilparken i Danmark er vokset enormt siden jeg var barn, så der er næppe nogen, der samler på den slags i dag. Hvis jeg tager fejl, så er det nok mere, de lidt sjovere af slagsen. Dem man betaler lidt ekstra for. Det kunne jeg godt se det sjove og spændende i, om hvor mange forskellige man kunne få samlet. En liste over gamle egnsnummerplader findes her
Har du også samlet på nummerplader?
Jo, jo, jeg samlede på nummerplader - eller rettere nummerpladenumre.
SvarSletJeg husker især hvorledes vi sad i grøftekanten og blev solskoldede. Først når benene var godt røde, fandt vi på at tage et skræppeblad (hestehov?) og lægge over som beskyttelse mod yderligere beskadigelse.
Min fars og mors første bil husker jeg, naturligvis var jeg ved at sige. Det var en Opel Rekord med nummerpladen H2216. Det var da man havde amtsinddelinger og H stod for Præstø Amt. Jeg kan altid huske nummeret på vores aktuelle bil, men ikke på andre.
Jeg husker stadig at H1 var ambulancen i Fakse og H3 Dr. Pedersen i Fakse Ladeplads.
Nummerpladenumre er vist mere korrekt.
SletDet er rigtigt at Rød Hestehov er det korrekte navn for skræpper. Vi lå altid på maven med benene nede i grøften. Enkeltbogstavet foran nummeret husker jeg godt, men det var ikke dem der var flest af. Allan kan også altid huske nummeret på vores aktuelle bil og ungernes. Jeg mener vi skifter for tit, siden jeg aldrig kan huske noget af det :-)
Jo, jo... Der er skrevet lange lister... Først med NT og andre N numre... Siden UH og sammen med min fætter PA og andre P numre... Men jeg kan ikke huske, hvad vi brugte alle de noter til... Spændingen lå vel i de numre der ikke var lokale!
SvarSletPå ferie i Sæby kørte vi somme tider til Frederikshavn, hvor vi stod ved færgen og så bilerne køre fra borde. Det var spændende og færgehavne og lufthavne har stadig det skær af spænding og udlængsel over sig!
Du har haft den samme orden i disse numre, som jeg havde. Ordnung muss sein :-) Det gjaldt vist bare om at få samlet så mange nr. og især de ikke lokale.
SletÅh ja, når vi holdt der i kø ved færgelejet, som chancebilist, så kunne vi gå og skrive den ene stribe ned efter den anden.
Ikke ligefrem skrevet dem ned, men vi har altid lagt mærke til de fremmede nummerplader - det var jo spændende, netop fordi man kunne se, hvor folk kom fra. Far kunne huske, hvor de fleste af bogstaverne hørte til, og jeg kan mærkeligt nok stadig huske mange af dem.
SvarSletJeg har det som Jørgen med egne biler - kan altid huske de aktuelle, og faktisk også et par af de forrige, men jeg har vist også noget med tal ...
Har I ikke? Vi har da fyldt nogle kladdehæfter. Det var også far der lærte os hvor de kom fra, og mange har jeg stadig styr på. Allan endnu flere, tror jeg.
SletDe første par biler jeg/vi havde, lærte jeg at huske, men nu har jeg opgivet at følge med, selvom jeg også har noget med tal. Jeg husker stadig stribevis af kontonr. fra min tidligere ansættelse, selvom jeg ikke har haft noget at bruge dem til de sidste 25 år. De vil bare ikke forsvinde. Jeg husker kundenr. telefonnr. bankkonti osv. osv. både de aktuelle, og de der ikke har været brug for i mange år.
Jo, Københavns Amt var A, efterfulgt af endnu et bogstav senere som der kom flere og flere biler til. Allerede i 1968 da Allan købte sin første bil, startede nummeret med AK 47580. På det tidspunkt blev det mindre og mindre sjovt at samle på bilnumre.
SvarSletJo jo da.. jeg har også skrevet nummerplader i lange rækker.. :-) his os var NA de almindelige lokale, tyske plader så vi også ofte, mens Københavner numre var spændende :-)
SvarSletSikke mange timer man har brugt på det :-) Det område er tættere på Tyskland end vi er. Eller det var/er lettere at komme til og fra. Det var altid spændende når der kom turister udefra :-)
SletOm ikke vi unger udi Ringsted stod parat ved Postgården (den i Matador-tv), når biler kom fra Korsør-færgen og frem til centrum, for derefter at køre videre ad Nørregade og videre til Roskilde og dermed hovedstaden :)
SvarSletAk ja. Pia, vi har som tidligere nævnt minder af forskellig slags :-)
Der er nok skrevet bilnumre af mange steder i landet, og færgetræk var da en oplagt mulighed for at få griflet nogle nye numre ned.
SletMinderne kan ingen tage fra os :-)
Det var sjovt, det med at samle nummerpladenumre. Vores lokale var ZN, mener jeg. ZA var Varde og ZH var Esbjerg. Dem med N kom vist nede fra det sønderjyske, og via min fars oprindelse vidste vi også, at PN var fra Hjørring. Men system i sagerne, det var ikke noget, vi gjorde i. Det var mere hyggen ved at sidde/ligge i vejkanten. Og der kom jo ikke biler hele tiden, så snakket blev der også.
SvarSletDe jyske nummerplader har jeg ikke styr på. På det tidspunkt, var det jo nærmest en raritet her på egnen. Er du interesseret kan du finde det i linket jeg har lagt i indlægget.
SletNæh, man kunne ligge i vejkanten det meste af en dag, uden at se ret mange biler. Heldigvis kunne man høre dem, så man blev nærværende igen.