onsdag den 31. december 2014

Nytårstur på Feddet

I morges kørte vi nordpå, for at deltage i det der er blevet en tradition for os, at gå med på den nytårstur Camilla arrangerer.   P1040721
I løbet af natten er det meste af sneen smeltet væk. Det var regn og tåge og meget vådt, da vi forlod hjemmet, og da vi kom hjem igen, lå der kun nogle få forkølede pletter rundt omkring. P1040756
P1040758aVi kom forbi Den Stråtækte. Alt så fredeligt ud.
På vej til Feddet, var der en lille forhindring der skulle passeres. Jeg skal love for der var vand, men vi kom da igennem. Billedet giver desværre ikke det rette indtryk af vandmængden. 

P1040734
Hundefolkene var mødt talrigt op. Hele 27 familier havde tilmeldt sig. Det var spejlglat flere steder, så der var flere der røg på røv og albuer.
P1040749
Efter en lang vandretur, sluttede vi af med pølsebrød, kaffe, te og småkager. Camilla ringede i aftes og sagde at hun havde bagt 80 pølsebrød, og nu gad hun altså ikke bage flere. Det var heller ikke nødvendigt, der var som altid rigeligt. Vi havde et par kander kaffe med, som et par andre også havde.
P1040761
Efter noget hyggesnak på kryds og tværs, satte vi kursen mod syd igen. Det var stadig tåget og finregn. P1040766
Ved Præstø tog vi et hurtigt stop. Selvom vi har kørt den vej tynd, gennem årene, har vi ikke lagt mærke til trappen, så der måtte vi lige op og skue ud over fjorden. Der var nu ikke meget at se, hverken oppe eller ude i horisonten. 
P1040772 P1040770

Da vi atter kom forbi Den Stråtækte, så vi Ellen og John, eller rettere deres bil, var der. Vi ville gerne have banket på, men vores tid var knap. Vi skulle hjem og redde postkasse og have lavet lidt mad til i aften. P1040727
Hjemme klarede det op i vejret. Solen kom endda frem, men forsvandt igen, så dette billede er ikke fra i dag.
Et rigtigt godt nytår til alle jer der læser med.

15 kommentarer:

  1. Gitte og jeg har også været ude og gå i dag...bare en lille runde på 4,5km. I solskin! Det var så dejligt...
    Vi har også opdaget ting, der ikke plejer at være der... Her hedder det "Er der nu igen en ny vindmølle? "
    Godt nytår til dig og familien... Vi skrives ved i 2015....

    SvarSlet
    Svar
    1. i var mere heldige med vejret end vi var, men dejligt var det alligevel. Kunne bare godt have undværet alt det isglatte føre.
      Mærkeligt som ting pludselig skyder op ad jorden :-)
      I lige måde... Det gør vi :-)

      Slet
  2. Tak for turen - og for i år.
    Godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Selv tak og i lige måde.

      Slet
  3. Tak i lige måde Hanne

    SvarSlet
  4. Nej, altså - I har kørt lige forbi! Øv, at I ikke lige havde tid til at kigge ind og se hvor fint og færdigt det er blevet. Det må I love at gøre næste gang! Både postkassen og maden var nok blevet reddet alligevel, tror I ikke? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Postkassen og skraldespanden havde vi nok nået, men vi ville komme til at spise meget, meget sent. Det blev sent nok i forvejen, men vil gerne kigge ind en anden gang

      Slet
  5. Rigtig godt nytår, Pia! Jeg håber I havde en dejlig aften uden for megen dramatik ;-) Trods mine alt for sjældne kommentarer, læser jeg flittigt med, så tak for mange gode indlæg i 2014!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Ditte. Vi havde en dejlig stille aften, nøjagtig som vi bedst kan lide det. Dejligt at vide at du er derude og velbekomme :-)

      Slet
  6. Godt nytår, Pia. Det lyder som en dejlig hundetradition. Jeg ville have "hadet" det glatte føre. Jeg er den slags turleder, der ikke går om natten, ikke går, når det er glat, og ikke går, når der er dyb sne ;-)
    Det bliver spændende at læse med i 2015.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde. Jeg er nu heller ikke ellevild med de skøjtebaner :-) Vejret skal dog ikke bestemme over mig.
      Hvad det nye år bringer både på skærmen og bag den, må tiden vise. Dejligt at du vil hænge på :-)

      Slet
  7. Rigtig godt nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
  8. Sikken en god tradition!

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)