Julen blev altid, uden undtagelse, holdt på skift, i en fast turnusordning af mormor, mor og moster. Vi 5 unger var ret jævnaldrende. Kun 5 år mellem ældste og yngste barn, så vi har haft meget glæde af hinanden. Når alle julegæster var samlet, gik vi altid, med herren i huset, en tur på loftet med en skål risengrød og en flaske hvidtøl til julenissen. Det var ikke noget med en tur op ad trapperne på første sal. Nej, det var ud i gården og mørket med en lommelygte som eneste lyskilde, ned ad havegangen og op på høloftet. Eller i hvert fald noget der lignede, hos de der ikke havde høloft, inden vi gik ind og satte os til bords. 
Menuen har jeg nævnt flere gange i anden sammenhæng. Vi starter med grønlangkål og tilhørende saltet stribeflæsk, medister, sværrullepølse og hamburgerryg. Derefter andesteg med hele svineriet. Det hændte en sjælden gang, at der blev suppleret mef flæskesteg, og måske var anden udskiftet med en gås. Til sidst risalamande med kirsebærsovs. Alt var høstet i egen have, svinesti og andegård.
På mærkværdigste vis fandt alle børn altid hver en mandel, og dermed en lille mandelgave. Slik og marcipangris har aldrig været mandelgave hos os, men små nyttige ting som pixibøger, malerbøger eller skriveredskaber og den slags til penalhuset. Det år vi blev konfirmeret rykkede vi op i de voksnes afdeling.
Som barn, synes de fleste vist, at der er længe til der skal danses om juletræet og at de voksne er utroligt længe om at klare opvasken og oprydningen i køkkenet, mens mændende slog mave og ordnede verdenssituationen. Tv, var der jo ikke noget af, dengang vi var helt små, men senere, og alligevel har det aldrig været tændt en juleaften. Vi unger fordrev ventetiden med at lege ‘Tampen brænder’. Uanset om vi var hjemme eller hos mormor eller moster, skulle far altid ud eller hjem og lukke høns ind. 2x3 km på cykel tager lang tid, set med barneøjne. Meget passende kom julemanden altid, og spurgte om der var nogle artige børn tilstede, mens far ikke var der. Han sagde dog ofte, at han lige havde nået at hilse på ham, eller set hans røde tøj eller hvide skæg, men han havde så travlt så travl, fordi han skulle videre til alle de andre børn. Julemandens gave, var altid noget vi kunne underholde os med, mens mødrene blev færdige, og måske nå at sidde ned en kurt stund!
Endelig oprandt det øjeblik hvor de levende lys på juletræet blev tændt, og vi dansede rundt om det mens vi sang en masse julesalmer og sange. Vi afsluttede med ‘Nu det jul igen, og nu det jul igen… mens vi i kæde løb hele huset igennem flere gange. Moster havde 1. sal på, så det gik op ad trapperne.
Derefter måtte tænde stjernekasterne og trække knallerterne, som altid lå som julepynt på træet. Det var altid spændende, hvad sådan en knallert indeholdt. Alt fra konfetti til små plasticdimser, kugler og andet, man i dag vil kalde unødvendigt småskidt, men sådan var det ikke dengang. Knallerterne indeholdt også et lille bitte stykke papir med guldkorn eller kloge ord, som altid blev læst op. Vi har aldrig brugt at fylde slik og peberkager i julehjerterne eller kræmmerhusene, som der ellers står i sangen.
Først når julelysene var brændt helt ned, var der uddeling af gaver. Alle fandt sig en plads, mens et par voksne uddelte gaver, som aldrig lå under juletræet, men blev hentet ind fra andre af husets rum. Når alle gaver var pakket ud, var der kaffe, julesmåkager, hjemmelavet konfekt, figner,
dadler, nødder og appelsiner på bordet. En enkelt øl og sodavand var der også. Man drak ikke i ubegrænsede mængder. Det var stort at få en hel sodavand helt for sig selv. Til unge læsere vil jeg lige nævne, at det hverken var halv- eller helliters sodavand, men en lille flaske på 0,25 cl. Forklaringen på hvorfor min barndomsjul gik i stykker, er den at 4 af os børn fandt kærester det samme år, og den næste jul, ville vi blive alt for mange til de små stuer, så mor og moster delte sig og holdt jul for deres egen lille familie og min mormor, som havde været alene i mange år, kom til os hvert andet år.
Den kvikke vil bemærke, at vi her er 6 børn på det sidste billede. Det er det år, vi har en grønlænder boende et helt skoleår.
Glædelig jul til dig. Min far fik enten mavepine eller var nødt til at lufte hundene og SÅ kom julemanden....mystisk, ikke? Og den med sodavanden husker jeg godt - min bror og jeg fik sjældent sodavand, men nogle gange i løbet af et år fik vi lov til at dele en. Som du skriver var der jo altså tale om 0,25 cl, hvilket ikke var meget, men føltes som den største rigdom. Juleaften var der dog lidt friere tøjler og vi måtte drikke så mange vi havde lyst til.
SvarSletMeget mystisk :-) Sodavand var en sjældenhed, og når det skete, delte vi tre tøser to sodavand. De senere år blev der dog heller ikke helt de samme restrektioner, men der var stadig rationering. Det var helt naturligt, at man ikke bare tog og drak løs. Heller ikke de voksne, for den sags skyld.
SletSelvom der ikke er mange lighedspunkter vores barndoms-juleaftener oplevelsesmæssigt imellem, rammer nogle få dog plet, og tiden dengang var jo helt anderledes :)
SvarSletDu og Allan ønskes nogle hyggelige juledage samt alt bedst i 2015; vi her på Midtlolland håber, at Jeres dårligdomme snart er ovre!
Tiden var meget anderledes, men jeg husker det hele som en god tid. Det hele var mere spændende og anderledes end i dag, hvor vi (eller mange af os) bare kan købe hvad vi har lyst til. Køb og smid væk kulturen, har jeg aldrig rigtigt brudt mig om.
SletAllan var til læge i går, og skal igen først i det nye år, Han fik taget flere blodprøver, og skal videre i systemet. Min hånd har det bedre. I ønskes også en god jul og et godt nytår. Lidt mindre sygdom hos jer vil vist også være hilset i det nye år.
Tak for den festlige historie om barndommens jul. Jeg kunne særligt godt lide din bemærkning om, at de voksne klarede opvasken medens mændene slog mave og klarede verdenssituationen. Barndommen jul går i stykker på et eller andet tidspunkt.
SvarSletDet er på mange måder sket meget siden vores barndom. Nu må mændene deltage på mere eller mindre lige vilkår med kvinderne i mange danske hjem. Selv den ældre generation slipper ikke så let mere :-)
SletBarndommens jul fik den første store brist, da sandheden om nisserne gik op for en. Julen går vist 'i stykker' mere end end gang i livet, i hvert fald for nogle familiemedlemmer.
Sikken sød historie :-) Skønne billeder fra 'dengang' :-) Og hvorfor var det nu så livsvigtigt at vaske op, før juletræet kunne tændes?? Rigtig glædelig jul til dig og jer.
SvarSletHvorfor det er så vigtigt at få klaret opvasken den aften, har jeg faktisk ikke noget svaret på. Det har vi bare altid brugt, og jeg har fortsat i samme rille. Måske fordi det ikke skal gå stærkere end vi selv kan følge med, og det var jo også før opvaskemaskines tid. Det var det 'fine' porcelæn der kom frem. Maden skulle synkes og fordøjes osv. Tak i lige måde.
SletÅh.. jamen... jeg kan da genkende så meget... Vi holdt jul hos bedsteforældrene eller onkel/tante lige ved siden af.
SvarSletBilledet af køkkenet er helt rigtigt... iiih, hvor var de længe om at vaske op!!!
Jeg har ikke prøvet at sætte grød til nissen.. Det kunne da tænde børns fantasi!
Dansen om juletræet, mens alle kunne gå... Da bedstefar blev får dårligt gående sad vi ned og sang!
Turen rundt i huset har jeg taget med mine børn skrålende "nu' det jul igen" af fuld hals, det var altid den sidste sang før pakkerne.
Du og din familie ønskes en rigtig god jul.
Det var de, men der var også meget opvask :-) Jeg har selv ført det med grød til nissen videre. Allan har slet ikke været vant til sådan noget i sit barndomshjem.
SletMin mormor kunne heller ikke gå med rundt til sidst, da hun endte i kørestol. Det var nemlig en rigtig sjov leg. Den førte jeg også videre her i huset.
Tak i lige måde.
En dejlig beretning. Jeg sad dog med bekymring og ventede på, hvorfor det gik galt med den jul. Men heldigvis var det jo fordi andet gik godt. Jeg husker også opvasken og det totalt rengjorte køkken, inden der måtte danses om juletræet og deles pakker ud.
SvarSletJeg håber, at I må få en dejlig jul nede sydpå.
De gange vores jul har ændret karakter, er den ikke blevet ringere. Det kræver måske bare lige lidt tilvænning og i bund og grund, er det nok allermest TANKEN om, at intet fremover mere er som det plejer at være, der
Sletgør mest ondt.
Tak i lige måde til dig og dine.
Tak og i lige måde :-)
SvarSletSom barn er det vældigt festligt, men det forsvinder i takt med at familien vokser og vokser, og arbejdet ligeså, så julefreden slet ikke når at finde sted for husmoderen. Det festlige er når der er børn tilstede. Uden dem, er det bare en ganske almindelig hyggelig aften i familiens skød, måske krydret med et par gaver :-)
En gås ER et stort dyr. Nu er vi alt for få mennesker til en gås juleaften, så det spiser vi i anden anledning. Sidst for et par år siden hvor den var farseret.
Det er sjovt at se, som skikkene er så forskellige, selv om vi er rundet af samme slægt :-) der er jo altid to 'indgange' til en jul, fordi man kommer med hver sine skikke, og i dit tilfælde er der nok ekstra meget afsmitning fra din mors side, fordi det var mormor, mor og moster, der stod for det.
SvarSletDet er også sjovt at læse om alle de 1000 forskellige undskyldninger, herrerne i husene har brugt for at komme til at lege julemand :-D
Nu ved jeg jo ikke hvordan jeres jul har været. Når der opstår nye familier, opstår der oftets også nye traditioner. Faktisk er det allermest mors helt egen 'opskrift' på en juleaften. Hverken mor eller far har haft nogen jul i den forstand. Juletræet blev tændt, de sang sange, fik pakker, en appelsin og en sukkerskål på bordet Mens mor var barn, gik Momor og morfar i seng kl 9, da de altid skulle møde på arbejde i stalden kl. 3. Mormors forældre kom fra Sverige og mor har aldrig hørt om at der blev fejret jul i hendes hjem.
SletJa :-) Undskyldningerne virkede efter hensigten.
Tak for den herlige historie. Jeg er vokset op med jul i mit barndomshjem, så jeg kender ikke til de store julefester. Og vi har fortsat traditionen med at være hjemme :-) Glædelig jul til jer
SvarSletVores jul har også altid været holdt i 'vores egne' små beskedne stuer sammen med et lille udvalg af familien. Og det gør den sradig. Vi samles med ungerne her i deres barndomshjem. Tak i lige måde.
Slet