Gløgg i skoven, klejner og andet i køkkenet

Fredag havde Camilla en fridag. Den valgte hun at tilbringe en stor del af her på Lolland. Hun ankom allerede til middag. Da jeg kom hjem, havde hun lavet eftermiddagskaffe, så vi hyggede med masser af snak, indtil Mads havde fri og kunne slutte sig til os og aftensmaden. Vi fik snakket og hygget godt igennem alle fire.
Lørdag formiddag var hele byen inviteret på vandretur i skoven, for at lære den bedre at kende og høre lidt om skovdrift i almindelighed. Det ville jeg ikke gå glip af, selvom jeg kender skoven rigtigt godt, og heller ikke er på hel bar bund hvad skovdrift angår. Turen blev ledet af skovfogeden der fortalte om skovens særlige kendetegn og om skovdrit i almindelighed. Det var nu ikke den helt store tilslutning til dette arrangement. Måske var det det kolde og fugtige vejr, der holdt dem inde. Det er ikke til at vide, men vi 11 der troppede op, havde et par interessante timer. Vi kom rundt i skoven, hvor vi normalt ikke må færdes. Sådan noget holder jeg meget af. Jeg blev også klogere. Jeg var f.eks. ikke klar over, at vi er nabo til Danmarks 2. største skov. Jeg går ud fra, at den unge skovfoged taler sandt, når han siger det, men googler man, er det ikke det resultat man finder. Ålholm har ca. 4300 ha skov, efter de har solgt noget fra bl.a. i Sorø. Vi sluttede af med gløgg over bål. Nogle få af os blev og holdt skovfogeden med selskab indtil bålet var gået ud. Det var en informationsrig dag om både skoven og Ålholm som helhed.
Efter den sene frokost gik jeg i gang med at bage klejner, efter min meget gamle opskrift. Jeg havde også planer om ærøpandekager, men den pakke gær røg tilbage i køleskabet, for pludselig var det atter spisetid.
Det er jo mørkt, når vi står op, og det er ikke hver dag jeg tænker på at lukke døren eller vinduet op, for at se hvordan vejret ser ud. Skal jeg på arbejde, giver det sig selv, når jeg kommer ud. I tirsdags fik vi den første sne. Godt nok kun et lille tyndt lag, som meget hurtigt forsvandt. I dag var der også hvidt derude, helt frem til ved 9-tiden, men det var kun rimfrost. 
Op på formiddagen kørte jeg efter gran, og fik fat i nogle blomster, så jeg kunne lave de sædvanlige kirkegårdsdekorationer. En til far og en til svigermor. Af resterne blev der en lille buket til min mormor og morfars gravsted også. Buketterne blev lagt på kirkegårdene i går.   
Far ville være fyldt 94 år i dag, og selvom det i sommers var 7 år siden han døde, er vi, som flere af jer ved, aldrig holdt op med at samles på hans fødselsdag. Vi mødes og spiser grønlangkål, nøjagtig som da han levede. Det bliver dog ikke i aften, på selve dagen, da søster er på arbejde. Jo flere der falder væk, des mere vigtigt er det, for os 8 der er tilbage, at vi alle er samlet. I år mangler vi desværre også svoger.