Uvejr over de sydlige egne

Camilla havde planlagt at fejre sin 30 års fødselsdag stille og fredeligt med de allernærmeste. Vejret mente noget helt andet. Det sneede og føg helt vildt i går på disse kanter. Sneskovlen var ellers sat på plads, men den måtte jeg finde frem igen. Senere gik jeg ud for at inspicere vejret uden for matriklen, og det bed noget i ansigtet. Mens jeg var ude at gå om eftermiddagen, ringede Camilla, at hendes  svigermor havde hørt i nyhederne, at vi havde ganske forfærdeligt vejr hernede sydpå. Motorvejen var spærret i begge retninger, på grund af flere færdselsuheld, og det samme var landevejen, og det havde varet flere timer. Hun mente ikke vi kunne komme frem til den fødselsdag. Heldigvis åbnede vejene midt på eftermiddagen og vi listede afsted i rigtig god tid som trafikstyrelsen anbefalede. 

Camilla havde valgt at holde fødselsdag midt mellem vores og hendes egen bopæl, på Restaurant Italia i Næstved. Vi tog motorvejen, fordi vi mente den trods alt nok var mest farbar. Det var 60 meget lange km, med spejlglatte veje, hvor vi mange steder ikke kunne se andet end sne. Det er ikke et dårligt billede, det er bare ekstremt dårligt vejr. Kan I måske få øje på den alenlange kø af biler vi kører i her, eller de to forulykkede biler i vejkanten? Den opstillede skiltevogn, der skulle hjælpe os uden om redningsarbejdet, havde den lysende og blinkende pil pegende til den forkerte side, så folk skiftede selvfølgelig vognbane, men det var svært at forstå den manøvre, før vi selv nåede frem og så det med egne øjne. Efter Bårse var der ikke et snefnug at se, og vi nåede frem til en klar og solrig himmel i Næstved, dog bidende koldt. De der kom nordfra, fortalte at de havde haft fint, men koldt og blæsende, vejr hele dagen, så de havde lidt svært ved at forholde sig til vores vejrsituation, selvom de havde hørt det i nyhederne. Det var godt med beviser i form af foto.






















Camilla startede selvfølgelig med at pakke gaver ud, og syntes hun var det heldigste mennesker i denne verden. Vi havde købt et fotografiapparat, så hun selv kan tage alle de billeder hun ønsker. Ikke fordi Allan og jeg ikke vil være fotograf, men det gør det hele lidt nemmere for hende, at kunne klare det selv. Forretten var en lækker avocadosalat, og portionen var så stor, at flere af os allerede ikke behøvede mere. Hovedretten var bestemt ikke ringere. Oksemørbrad, hvor kødet var så mørt, at det bare smeltede på tungen. Det var tid til at sunde sig inden vi “bare” skulle afslutte med en tår kaffe. Crepe Suzet til alle og kaffe efter frit valg. Flere skulle køre, så de nøjedes med almindelig kaffe, mens nogle af os andre fik Irish Coffee eller Café Latte.




















Da vi vendte næsen sydover, var der stadig ikke et snefnug at se i Næstved. Vi valgte at tage landevejen hjem, da den er kortere og måske lå bedre i vindretningen. Det første 20 km ca. var fine og tørre, men ellers var uvejret det samme som på udturen. Sigtbarheden var meget lav. Vi var glade meget glade for kantpælene, for så længe de fandtes på begge sider af bilen, vidste vi da at vi kørte på vejen. Jeg måtte skovle sne, så jeg kunne få mor ind da vi nåede hjem med hende. I dag er det tørvejr, og solen skinner, men det blæser og fyger stadig derude.