Set i bakspejlet, startede det så småt lørdag aften. Søndag eftermiddag kunne han næsten ikke gå. Han havde, og har stadig smerter i skridtet. Deromkring hvor benene ‘er sat på’. Smerterne strækker sig periodevis til både lår og mave. Jeg havde en ide om det kunne være lyskebrok og beordrede ham til lægehuset i mandags. Vel vidende at der ikke var nogen ledge tider Det betyder, at man må sidde og vente, til man forhåbentlig kan blive presses ind mellem andre patienter. Der sad han så og ventede næsten 4 timer, inden hans navn blev råbt op.
Ved det han var så dårlig, som han var, blev der taget nogle blodprøver, som så også kan bruges til den oprindelige undersøgelse senere. Allan skulle også aflevere en urinprøve, men ham som ellers, hele livet, har rendt på toilettet
Onsdag da jeg havde fri, ringede jeg til lægevagten. Vi fik en tid onsdag aften. Hvad han fejler, er hverken vi, eller nogen læge endnu blevet klog på. Lægevagten gav den besked, at Allan skulle have en henvisning til en urolog, og til en ultralydscanning, men det kunne og måtte han ikke henvise til. Jeg siger så, jeg ved, at vi ikke får en henvisning bare fordi vi selv beder om det. Jo, det skulle han nok sørge for at skrive til Lægehuset med det samme, så de kunne se, det var det han havde konkluderet. Allan spurgte om ikke de kunne indlægge ham, men det kunne de ikke. Der skulle mere alvorlige ting, eller et trafikuheld til Han fik besked på at køre til lægen igen i dag, for at få lavet denne henvisning. Da han mødte op, fik han at vde, at det kunne han ikke få. Det kræver en undersøgelse først af egen læge. Egen læge har en tid til ham i det nye år, så han har bedt om at benytte den læge, der først have en ledig tid. Første ledige tid er den 12. december. Indtil da må Allan leve med smerterne, som er til at bære, når bare han sidder eller ligger.
Den dyrkede urinprøve fik han svar på i dag. Der var ingen bakterier i. Samtidig fik han svar på alle blodprøverne. Et par af tallene ligger lavere end i den laveste ende af skalaen, men den udredning skal de først begynde at kigge nærmere på den 22. december. Vi kan ikke gøre andet end at vente.
PS: Kommentarerne har gjort, at jeg indsættet nogle link, som måske kan vise hvor stort et problem det er, i det hele taget, at komme til læge på disse kanter, hvor der er lægemangel. Mange læger har lukket for patientadgang. Flere borgere har altså slet ingen læge. Ventetid på et halvt år er derfor ikke unormalt for at komme i behandling. Pressemeddelelse, Lokalnyt/Tiggergang, DR Nyheder, Lægeforeningen, TvØst og L-F Folketidende, Lægeskift og km-grænse.
Der er meget andet at finde på nettet end det jeg lige har linket til. Søg og du vil finde.
Uha det Er ikke sjovt at være Allan lige nu. Gode tanker til ham.
SvarSletNæh, det er det ikke. Tak :-)
SletHold da op, Pia, hvad i alverden bilder de sig ind! God bedring til Allan.
SvarSletHvad der er logik og almindelig tankegang blandt os borgere, fungerer ikke i det virkelige liv. Tak :-)
SletHej
SvarSletUmiddelbart tænker jeg at I må presse på for at få ændret lægetiderne, da det ikke er okay at have det så dårligt -
Det har vi allerede gjort, men.............
Sleteg har nu lagt nogle link nederst i indlægget om hvordan tingene ser ud her i vores område. Dette er ikke noget exceptionelt. Det er desværre ganske almindelig praksis her på øerne.
Krydser fingre for at Allan kommer hurtigere igennem systemet/systemerne... Han skal i hvert fald ikke gøre sig bedre end han er... snarere tvært imod!
SvarSletDet kræver et godt helbred at være syg... Og helst nogle pårørende, der ikke er bange for at slå i bordet og kræve handling! Vi så jo i Tv at hvis "man" var i familien med Systemet, så kom der gang i tingene.... Jeg bliver så arrig over det!
PS jeg kan rigtigt godt lide dine nisser.
Det er desværre ikke første gang vi selv, familien og alle andre her på øerne kæmper mod systemerne.
SletVi har også set den udsendelse, og den bekræfter bare hvad vi allerede vidste.
Det er ikke mine nisser. De stod på Orupgaards juleudsmykkede stuer, men jeg syntes også de var meget fine.
DET.er.bare.ikke.i.orden!!! Vorherre til hest for et system - og mig, som lige - i anden anledning, godt nok - har siddet og rost Region Sjælland til skyerne! Stakkels Allan. Det der skal gå superlynhurtigt, og han skal ikke vente så lang tid på at komme videre med undersøgelserne.
SvarSletFor pokker, jeg er vred, men det kan I jo desværre ikke bruge til noget som helst.
Nej det er ikke, og der er ikke spor logik i noget af det. Det er rene pengemaskiner, som vi ser det. Hernede har vi aldrig været imponeret af Region Sjælland.
SletLægemangel, fjollede regler som km-afstande og meget andet, gør det ikke nemt. Jeg, eller alle, der bor her på øerne, kan utallige historier på dette. Også når det handler om livet eller døden. Jeg har lagt et par link i indlægget, da det bliver alt for omfattende at fortælle historier her.
Hvad F.. er det for et system?! Der må og skal da være akut-tider at få hos lægen. Vi kan altid ringe om morgenen og komme til i løbet af dagen (hos en af lægerne i lægehuset, ikke nødvendigvis hos egen læge), hvis der er noget voldsomt på færde. Og Allans er (sgu) da både voldsomt og akut og ikke noget, han bør døje med i en hel uge mere. Er det ikke muligt at ringe direkte til lægen, så I slipper udenom skrankepaverne i receptionen? Noget MÅ I da kunne gøre. Det er jo Velfærds-Danmark det her!!
SvarSletEt åndsvagt system, som alle, i større eller mindre grad, kæmper med dagligt.
SletDer var også engang vi kunne ringe og få en ca. tid, men det er mange år siden det sluttede. En uge er ingenting i forhold til hvad vi hernede ellers slås med. Nej, det er ikke en mulighed. Man kan ringe direkte til lægen om morgenen, hvis man er heldig at komme igennem de 45 min, der er telefontid, men en tid kan man stadig ikke få. Man må møde op i lægehuset fra morgenstunden og så ellers bare vente, vente og vente. Der sker intet før man ryger afsted med 112. Vi kender flere der er røget afsted med eskorte til Riget. Hvis ikke det er lægehelikopteren.
Det der er helt urimeligt og ikke i orden. Der er flere muligheder....ring lægen op, kræv en tid og handling, nægter lægen, så sig, i tager på akutmodtagelsen (og ja, ved godt at man skal henvises nu om dage, men omvendt skal lægerne jo tage sig af syge mennesker). Tag ned og sæt jer hos lægen - igen - og kræv action. Ring til lægevagten når egen læge smutter på weekend her om et par timer - kræv action. Sidste løsning.....Ring 112.....
SvarSletJeg tænker, at du nok skal være primus motor i det meste, for man har ikke meget overskud, når man har det så skidt, men noget skal gøres for det her er helt skidt. Kender du i øvrigt Patientforeningen? Det er en uvildig forening for PATIENTERNE. Jeg har selv haft stor glæde af dem i mit sygdomsforløb - rådgivning kræver dog man er medlem,men det koster kun 200 kr., så det er til at overse. (www.patientforeningen.dk). Rigtig god bedring med din mand.
Her bliver man ikke lukket ind på akutmodtagelsen, hvis ikke man har ringet først. Nogen har prøvet at køre derover, men de blev sendt ud, for at ringe først. Heldigvis havde de en mobil med.
Slet112 er lidt drastisk lige nu, men det er desværre den eneste løsning.
Jeg kender godt Patientforeningen, men de kan ikke hjælpe her. Se evt. nogle af de link jeg har lagt ind nederst i indlægget. Tak :-)
Smerterne har aftaget lidt i dag, så nu kan han da gå en smule normalt.
SvarSletBlodprøverne viser også at der er noget, der ikke er helt normalt, men det er ikke noget vi som almindelige mennesker har forstand på.
112 er eneste udvej, men lidt drastisk handling. Det er et generelt problem på hele Lolland-Falster (og i Syddanmark) Læs evt. nogle af de link jeg efterfølgende har lagt ind i indlægget.
Jeg var vist rigeligt optimistisk i min forrige kommentar. Det er dog utilfredsstillende at høre, at intet så at sige er muligt. Når man er syg her i landet burde det kunne klares lidt mere effektivt. Desværre følger man jo ikke i systemet princippet om at gøre dagens arbejde færdigt. Man følger princippet om at gå hjem til tiden. Der er ikke meget kald over det. Omvendt kan det jo ikke nytte at lægerne slides helt op som før i tiden, så bliver det vel blot værre endnu. Måtte det hele gå godt og en løsning findes.
SvarSletDet går faktisk en hel del bedre med Allan i dag. Han går næsten normalt, og har et minimum af smerter uden at tage smertestillende medicin.
SletJeg er enig i det hele. En stor del af problemet kunne løses, hvis der var lidt flere læger hernede, men når de går på pension, kommer der ikke nye til. Det burde være enhver borgers ret, at kunne komme til læge, når der er behov. Sådan er livet bare ikke for alle.
Hvor er det urimeligt for din Allan - nej, sundhedsvæsenet er ikke, som det har været engang. Føler med Jer.
SvarSletDesværre er han kun en i mængden. Vi håber at der snart sker noget samfundsmæssigt, som kan rette op på dette, og så selvfølgelig at Allan ikke fejler noget alvorligt.
Slet