Alzheimer, skoven og himlen

Det er en rigtig kedelig sygdom. Inden vi kørte afsted mandag aften for at se teaterforestillingen: Jeg hedder Bente, havde vi udsigt til denne solnedgang fra køkkenvinduet.  

Jeg havde læst om teaterstykket, som handler om en yngre kvinde, der har fået stillet diagnosen alzheimer. Man ser hvordan en smuk, stærk og struktureret kvinde, som alle ser op til, langsomt sygner ind. En kvinde der altid vidste hvad man skulle gøre, og som veninderne hentede hjælp og støtte hos, ender med at blive afhængig af veninderne, inden hun dør. Skuespillerne gjorde det godt, men selve stykket var en smule forvirrende, og ikke helt som jeg havde forventet. Det betyder dog ikke at det var dårligt. Det blev bare en helt anderledes aften. Du kan læse mere om stykket her.

Da vi stod og ventede på at dørene til teatersalen blev åbnet, kom der en bemærkning fra Allan, at han synes det udelukkende var den ældre generation, der var mødt op denne aften. Det samme havde jeg bemærket, og sagde hvad laver vi så egentlig her… Der var både mænd og kvinder repræsenteret, men langt over halvdelen af teatergængerne var kvinder. 
Søndagen gik efter planen, med havearbejde, men jeg nåede også at gå mig en tur i skoven på en times tid. Uhh… det bliver hurtigt og tidligt mørkt nu. Det var helt lyst da jeg gik hjemmefra, men inde i skoven, var det ret mørkt. På billedet til venstre herunder, er solen på vej ned bag skoves trætoppe.  Til højre er himlen over vandet i stik modsat retning.   

Det er dermed ved at være slut med at rende på de små stier sent om eftermiddagen, før det bliver lysere igen. Kommer man ud i lysningerne, ser skoven ganske anderledes lys ud.

Himlen og dagene er fyldt med sol. Faktisk har jeg en blændende sol lige i øjnene hele den halve time det tager mig at køre på arbejde. Til fyraften så himlen sådan ud i dag, da jeg kørte fra Stubbekøbing. Der blænder den kun, hvis min kigger direkte ind i solen.
Lige inden jeg nåede matriklen, parkerede jeg bilen og bevægede mig nogle få skridt rundt, for at nyde og forevige dagens solnedgang.

Min efterårsferie vinker forude. Det har været oppe at vende et par gange herhjemme, om vi skulle rejse en tur sydpå. Vi har dog truffet beslutningen om, at vi venter, til vi er kommet et godt stykke ind i det nye år. Vi har lagt nogle små planer for den kommende uge, som vi jeg mener, vi jeg får meget mere ud af. Jeg vil nemlig gerne have en enkelt dag eller to herhjemme. Allerhelst mindst en hel dag i begge ender af en ferie. Sådan har jeg det bedst.