Campinglivet er ikke driveri

Det er ingen beklagelse, men bare en konstatering. For selvfølgelig kan man dase hele dagen, hvis det er det, man har det bedst med. Min erfaring siger dog, at det stort set kun er fastliggerne der har den mentalitet. Vi selv ville heller ikke kunne klare bare sådan en enkelt dag i samme stol.

Når vi kommer til en campingplads og har slået os ned, starter vi altid med at gå os en tur i området, som vi gør på et hvilket som helst andet feriested. En tur rundt på en campingplads byder på mange forskellige vogne og telte. Nogle telte ligner helt rigtige huse. Andre ligner telte, men er omringet af små haver. Nogle er endda indhegnet. Det er ikke bare danskere der har faste sommerbopælspladser for kortere eller længere tid i vores lille land. Både tyskere og hollændere tager den lange tur og har endda også små huse til cykler, motorcykler eller andet.

Andre, som vi selv, har en rimelig hurtig flytbar bolig af en eller anden slags. Nogen, som i den røde bil, har et specielbygget hus til hunden. Andre har et lille bitte, bitte telt og en større båd med. Rigtigt mange campister har cyklerne med, nøjagtig som vi selv. Andre igen har en trailer med, hvor der både kan stå motorcykler eller en båd. Man ser også motorcykler blive trukket ud af autocampere. Vi har endda set personbiler blive transporteret af autocampere. Ind imellem undres man virkelig over, hvad folk slæber med på en campingferie for nogle få dage.

Nogle lejer sig til både eller cykler. Vi har aldrig set så mange udlejningsbåde samlet på et sted, som der var på Langeland. Tyskere og hollændere valfarter hertil og tager på fisketur. Der er vist en rigtig pæn omsætning i den lokale fiskeudstyrsbutik, som var en stor skov af fiskestænger i en prisklasse, der ikke er for en almindelig lille fritidslystfisker som Allan. Der var kassevis af fiskeudstyr. Fra gulv til loft var væggene broderet med alt en lystfisker kunne ønske sig.
Når vi går vores tur på campingpladsen, eller sidder og nyder vores morgenkaffe eller aftensmad, ser vi masser af aktiviteter. Nogle vasker, pudser og smører cykler hver aften, så de er klar til næste morgen, mens andre lufter og motionerer hunden.

Nogen lever meget primitivt og nyder stilheden mens vandet til morgenkaffen kommer i kog, mens andre allerede er ved at pakke sammen, og drage videre til nye oplevelser, selvom duggen ikke er væk endnu.

Når ferien eller turen er forbi, og vi igen er hjemme, skal der pakkes ud. Måske skal forteltet tørres, og selvom alt blev tjekket og efterset inden vi drog afsted, er der som regel et eller andet der også skal klares, når vi er hjemme igen. 

Jeg kan ikke påstå jeg holder gevaldigt meget af campinglivet. Faktisk er det en ferieform, jeg aldrig rigtigt har brudt mig særlig meget om, men jeg holder af at gå og cykle i naturen, og nogle gange må man gå på kompromis med sig selv, men jeg kommer ikke til at konkurrere med dem, der sover i telt hver nat i et helt år, som de tre piger jeg læste om i nabokommunens lokale avis, for snart længe siden. Jeg får aldrig et snorky-mærke, og det er tvivlsomt om vi når at komme afsted mere i år. Det kræver jo lidt ferie, og det er der ikke udsigt til før i november, men så er vognen nok kørt til vinteropbevaring.