Jeg havde planlagt at gå mig en tur, men det var nok en god ide, at holde sig væk fra skovens søle og ælte. Jeg tog i stedet den noget kedeligere landevej, hvor man er sikker på, at man ikke skøjter rundt.
Uanset i hvilken retning jeg går, er der skov og vand til alle sider. Også i de tørlagte perioder. Det var længe siden jeg havde været nede af en bestemt markvej, så den var målet, fordi jeg vidste, der var sket en hel del, siden jeg var der sidst, engang i sommers.
Når man kommer helt ned ad markvejen, kan man se ud over vandet både lige ud, til højre og til venstre.
Ser man pladsen fra den anden side, ser der sådan ud.
Det er en meget fredelig lille plet. Den største trafik ses på himlen og i vandet. Det holdt nogenlunde tørvejr på hele udturen, men så var det også slut med det.
På min 6 km spadseretur mødte jeg kun en enkelt hundelufter, som jeg fik en lille snak, mens regnen silede ned. Ved middagstid var temperaturen krøbet til lige under frysepunktet.
Vi elsker vort lille smørhul. Vi har helt gratis adgang til en af de største rigdomme. Så snart vi åbner døren, ligger naturen lige for vores fødder, uanset hvor vi bevæger os hen. Naturen kan man ikke få nok af. Den er en lise for sjælen.
Hvor ser det fredfyldt ud.... Du bor bor virkelig dejligt med adgang til så skønne steder.
SvarSletHer var der faldet lidt sne, til pynt, og der var heller ikke ret mange ude at gå i området...
Det var ellers dejligt at gå, selvom vinden var kold og skarp, men det kan man jo klæde sig efter!
Vi nyder vores lille perle. Jeg så og hørte i tv at der var sne mange steder, og nogle steder endda mere end 10 cm. Hvis jeg havde gået tur om eftermiddagen, havde jeg nok mødt en del der var ude at gå julemaden væk. Sådan plejer det i hvert fald at være. Her var det lunt trods regnen, som man også kan klæde sig efter.
SletDet er dejligt at have mange valgmuligheder til ture rundt omkring. Her begyndte det at sne ved 8-tiden i går morges, siden blev det frost og her er pokkers glat, når man går, især er det ikke lykkedes kommunen at gøre cykelstierne anvendelige.
SvarSletDet passer fint med det C havde. Her i huset forstår vi ikke nødvendigvis alt det salteri. Folk kører meget bedre efter forholdene, når der ligger lidt sne, så de kan SE der måske er glat. Her er det lige nu 7 g frost og hvidt derude, men det er rim.
SletGodt at få gået julemaden lidt væk. For os har den stået på hjemrejse, så det er ikke blevet til mange skridt.
SvarSletDet er det, og ikke bare julemaden, men bar det at gå er en fornøjelse. Det kan godt være svært at nå at gå ret meget når man rejser, men man kan udnytte ventetiden med at trave rundt. Når kufferterne er afleveret er man jo helt fri.
SletDet er rigtigt rart med lidt frost. Rigtigt meget - marker- veje og huse, står igen under vand hernede.
SvarSletVi har altid elsket vores lille smørhul og jeg holder meget af det frie liv, men har aldrig været bidt af campinglivet, måske lige bortset fra da jeg var barn. Alligevel camperer vi, men somme tider må man sluge nogle kameler. Naturen er så rig på gaver, og jeg kan godt forstå du husker dette syn.