Julemarked i Lübeck med kollegaer

Jeg er her stadig, men har haft travlt med at holde diverse aftaler hele ugen, og det fortsætter et par dage endnu.
I går mødtes hele koglet på banegården i Nykøbing Falster, for at tage toget til Lübeck. På færgen blev der uddelt hjemmebagt brød, vand og juice, som vi kunne forsyne os med efter behov.
Mens det regnede, tordnede og sneede helt vildt herhjemme, kom vi frem til et, efter årstiden, godt vejr og gik mod markedet. Udover os, der figurerer på lønningslisten, lige fra rengøringen til chefen, var de ansattes hjemmeboende børn også inviteret med, så vi var 11 personer i aldersgruppen 9 til ... mig selv.

 
Efter at have gået lidt rundt, og været inde og spise frokost, aftalte vi tid og sted, hvor vi skulle mødes, hvis vi blev væk fra hinanden, eller hvis nogen ville gå rundt på egen hånd.

Det blev til lidt af hvert for os alle. Eventyrbyen, var for både børn og voksne.
Dette er blot et lille udpluk af eventyrene.
Vi kunne sætte navn på dem alle, undtagen et. Til venstre er det Askepot, men hvad hedder det til højre? Jeg husker et eventyr med potteskår, men kan ikke komme det nærmere. De andre var helt blanke. Kan nogen hjælpe?
Jeg kiggede meget på gamle bygninger. Dem er der utroligt mange og flotte af i Lübeck. 
Vi var et par stykker der besøgte kunsthåndværker-julemarkedet. At se de gamle navere arbejde, er mere interessant end alverdens boder. Der var selvfølgelig ikke noget mekanisk værktøj af nogen art. Bemærk trædrejerens primitive drejebænk til venstre. Der var også manden, der sad med et bræt på skødet og slog huller i læderet, så det kunne sys sammen. De, eller i hvert fald dette tyske marked, er ikke meget anderledes end de danske. Det er langt fra første gang, jeg undrer mig over, alt det man prøver at sælge. Her var der bl.a. murstensstøv i små souvenirposer fra ombygningen af St. Petri.

Chefen og jeg var de eneste, der havde lyst til at gå op i tårnet i samme bygning, for at kigge ud over hele byen.
Kaffe og kage blev nydt i Marcipanhuset. For en chokolade- og marcipanglad person må det være et eldorado. Jeg kunne ikke drømme om at sætte tænderne i noget af det, om jeg så fik penge for det.

Da vi kom ud igen var det slut med tørvejret, men nu var det blevet så mørkt, at vi fik glæde af julebelysningen. Der var en halv time til vi skulle gå mod toget. Alle skulle nå en eller anden butik for at købe noget med hjem. Jeg tog en lille tur rundt i byen helt på egen hånd, for at finde et supermarked, hvor jeg kunne købe mandler, som jeg er storforbruger af. Jeg fandt supermarkedet, men mandlerne var faktisk dyrere at købe, end når de er på tilbud herhjemme, så jeg gik tomhændet ud i regnen igen. Regnen fortsatte så det var meget passende at komme i tørvejr i toget.
Selvom jeg langt fra er en shopper, og også uhyre sjældent kan fristes til at købe noget med hjem, har jeg hygget mig på min helt egen måde. Både med de mennesker jeg har været sammen med, men også ved at studere andet end juleboder. Nu har jeg oplevet et Weihnachtsmarkt, og kan give mit besyv med, når alle andre taler om dem.
Tilføjelse: Grænsekontrol begge veje. På vej i toget derned, var der 4 betjente der inspicerede alle os rejsende. På vejen hjem blev hver og en af alle rejsende kontaktet af et par toldere. Alle blev spurgt om nationalitet, hvor vi kom fra, hvad vi havde af bagage, og hvor vi skulle hen.