søndag den 21. august 2011

Fætter-kusine-sammenkomst

Hele weekenden har vi været til fætter-kusinefest. Hvordan det hele startede i 1997, kan du læse her.
Min farmor og farfar fik 8 børn. Det blev der 35 børnebørn ud af. I kan så selv prøve at regne på, hvor mange vi kan blive ialt, hvis vi fik samlet alle med ægtefæller og efterkommere til sidste skud på stammen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har helt styr på det mere. Det er nu lettere at finde de døde slægtninge, og holde styr på dem, end det er at styre den levende flok, der vokser og vokser, og er spredt rundt omkring i verden. De fleste dog i Sverige og Danmark. Der er nu kun et barn tilbage af børneflokken på 8. Faster og onkel skulle have deltaget, men de meldte afbud en time før, p.g.a. sygdom.
P8207117 IMG_8234
Vi har aldrig været fuldtallig til disse fætter-kusinearrangementer, hvor vi mødes om eftermiddagen til en tår kaffe, snak og leg, og en tår at drikke. Mange af os ses kun hvert andet år. Andre ser vi endnu sjældnere. I år kom nogle kort forbi, for at hilse på, inden de tog til bryllup. Nogen gik tidligt hjem, og andre kom senere. Nogle af os var der fra start til slut, og vi er nogle få, men meget trofaste deltagere, bl.a. Ellen og John.
Hvert eneste år, er der dukket helt nye familiemedlemmer op. Sådan var det også i år. Dvs. det var ikke nye mennesker for os, da vi har været sammen med dem alle til familiefester, men de havde aldrig deltaget i denne sammenhæng. Til gengæld var de meget nye for mange andre, da nogen slet ikke havde kendskab til deres eksistens. Og sådan noget er jo altid interessant. Det giver god grundlag til at få endnu mere snak. Vi har haft nogle hyggelige timer, hvor vi som sædvanlig fik snakket på kryds og tværs. Vejret var heldigvis med os, så vi kunne sidde ude hele eftermiddagen.
Solnedgang 20. august 2011
Der var en smuk solnedgang, men desværre ikke det bedste udsyn til den. Alt for mange bygninger stod i vejen, men her får I en lille bid af det vi kunne se. Vi havde medbragt campingvognen, så det var dejligt at kunne gå “hjem” og hurtigt krybe til køjs.

Inden vi kørte sydpå i dag, gav vi en hånd med oprydningen, og jeg fik kørt mor til en af oldebørnenes 4 års fødselsdag. Hun skal jo helst have det hele med, mor altså.

18 kommentarer:

  1. Hej! Nu har vi kommit hem från våran Västgötaresa. Det började regna i Fredags så vi åkte hem från Tiveden. Ha en fin dag nu !

    SvarSlet
  2. Det er en god tradition.
    I november sidste år, var vi til sådan en fest med min mors fætre, kusiner og alle de andre. Det var en dejlig weekend.

    SvarSlet
  3. Det var da fantastisk, Pia - Med så mange familiemedlemmer. Det er dejligt at mødes men også hårdt, kan jeg tænke mig ^¿^ Men altså dejligt at høre om familier der holder sammen.

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig tradition, og sjovt at der dukker nye familie-medlemmer op..Smuk solnedgang..;)

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt med sådan en fætter/kusine komsammen, vi var afsted til en i min fars familie sidste år og hvor jeg dog nød at se dem alle igen. Og ja, selv om man i det daglige ikke føler sig særlig gammel, så opdager man lige pludselig, at der efterhånden er kommet et par generationer til, der er yngre end en selv ☺.
    Jeg kan godt huske den frygtelig ulykke med færgen i Østersøen, men hvordan situationen var hos os i Nordjylland, det kan jeg ikke længere huske.
    En rigtig god aften til jer.

    SvarSlet
  6. Det er en skøn tradition at mødes med fætre og kusiner og efterkommere.
    Vi holdt det samme i min svigerfamilie på "fædrene side", men desværre er det aktuelt mere, som fætter-kusine generationen er op i 80erne og mange er faldet fra.

    SvarSlet
  7. Janne... Velkommen hjem igen :-) Håber også der er lidt sol til jer nu. En god aften til dig også.

    SvarSlet
  8. Kari.... Det giver mange hyggelige timer :-)

    SvarSlet
  9. Mariane... Vi ER en stor familie. Jeg har prøvet at få styr på den gennem efterslægtsforskning, men det er ikke nemt. Om godt og vel 80 år kan jeg finde det i kirkebogen :-)og det er meget lettere :-)

    SvarSlet
  10. Annemarie..... Tak :-) det er altid spændende, at se OM der dukker nye familiemedlemmer op, og vi har jo stadig et- eller tohundrede at gage af endnu :-)

    SvarSlet
  11. Anette... Ja, nu er vi selv den ældste generation, og 5. generation af min farmor og farfar var repræsenteret i denne weekend. Det er da sjovt, synes jeg :-)
    Nå du husker færgeulykken!
    God aften til jer også.

    SvarSlet
  12. Kisser.... Nej det er jo livets gang, men de næste generationer har I så ikke haft med som vi har, kan jeg næsten regne ud!
    Slægtsforholdene kommer selvfølgelig også længere og længere ud, og uden denne sammenkomst, ville vi heller ikke ane deres eksistens.

    SvarSlet
  13. Sikke en herlig tradition. Jeg har selv fætre og kusiner, som jeg ikke kender i dag. Der har ind imellem været optræk, men det er aldrig blevet til noget. Jeg håber, at I holder fast.

    SvarSlet
  14. Hvor lyder det som en dejlig dag i har haft der:-)det må være rigtig spændende med sådan en stor familie. Det er da bestemt en god tradition at holde i hævd:-)

    SvarSlet
  15. Susanne.... Det største arbejde ligger første gang, med at indsamle navne og (mail)adresser, og så bare huske at vedligeholde kartoteket. Vi er 4 familier der skiftes til at stå for arrangementet, så de fleste år kører vi nærmest på frihjul :-)

    SvarSlet
  16. Prikker.... Det er spændende, og vi gør hvad vi kan for at holde det i hævd :-)

    SvarSlet
  17. Godt, at du har styr på antallet af børnebørn, når jeg ikke selv har ;-)
    Tak for i lørdags - vi ses igen i morgen...

    SvarSlet
  18. Ellen..... Det hører jo med til slægtsforskningen :-) Selv tak, ja vi ses.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)