Leg, alvor og sommerfest

Som nævnt her, anede jeg og mine kollegaer intet om, hvad der skulle ske til den årlige sommerfest. I fredags spurgte chefen om jeg stadig var frisk “til i morgen”, og da jeg sagde ja, vendte han sig om, men jeg så godt det store smil, han prøvede at skjule. Chefen var meget hemmelighedsfuld overfor os alle, og sagde blot, tag noget gammelt tøj på, du blive beskidt, og svedig. Ikke noget med høje hæle. Der bliver tid til bad og omklædning inden spisning, og selvfølgelig kunne jeg så være en af de 3, der var chauffør og lagde bil til. Vi kørte i kortege efter chefen til Marielyst, hvor der er en stor legeplads for voksne.
Der var strenge regler for denne leg, som vi blev instrueret grundigt i, og vi skulle alle som en skrive under på, at vi deltog på eget ansvar. Nok er det leg, men bestemt også alvor, som der er stor sikkerhed omkring. Vi fik udleveret camouflagedragt, sikkerhedshjelm, gevær og ammunition, og blev opdelt i to hold inden vi blev lukket ind i krigszonen. Så snart krigen blev fløjtet i gang, begyndte adrenalinet mærkeligt nok at pumpe rundt i kroppen. Flere af os talte om, at det var lidt mærkeligt, fordi det føltes så livagtigt, selvom det bare var leg. Mit kamera var udlånt til de to unge piger, som ikke skulle nyde noget af at deltage, så de fik lov at sidde i et tårn, der var omskærmet af et fintmasket sikkerhedsnet. Det afspejler sig i billedernes kvalitet.
Instruktøren havde udstukket de 5 forskellige krigslege, vi skulle igennem. Hvert hold skulle udpege en holdleder. “Mit” holds leder er bare helt fantastisk. Jeg bad ham fortælle konkret hvad jeg skulle gøre, og jeg ville udføre det efter bedste evne.
Vi sneg os ind på fjenden. Vi stormede mod fjenden. Jeg og holdlederen kravlede på mave og albuer gennem en stor del af banen, mellem tidsler, brændenælder, lidt ærgerligt at jeg havde glemt at tage handsker på, og betonrør. Voldgraven kravlede vi udenom. 
I de to første kampe, blev jeg ikke ramt, men i 3. blev jeg skudt af chefen, og han fortalte bagefter, at han kunne have givet mig en hel salve, men han nænnede det ikke. Havde det været en af de andre, så havde han affyret salven, men han syntes det var synd for mig. Jeg sagde til ham, at han også skulle værne om pensionisterne. Det gjorde pænt ondt det ene skud jeg fik i låret, og jeg har et blåt mærke på 5x5 cm og en lille knude. Så jeg er såret. I 4. kamp blev jeg ramt lige i øjet. Hjelmen tog af, så det mærkede jeg intet til, ellers havde jeg også mistet mit øje. Selvfølgelig er det påbudt at bære hjelm i de timer man er på banen.

Efter legen, som varede 2 timer, men slet ikke føltes sådan, bad chefen instruktøren om, at tage et gruppebillede af hele teamet, inden vi blev budt en tår at drikke, ud over det kildevand vi havde måttet nøjes med indtil da.

Hvem der vandt!
Det gjorde “mit” hold selvfølgelig



Næste leg, chefens egen idé, foregik på græsplænen. Denne gang var det piger mod drenge, for at finde ud af hvilket køn, der var det klogeste. To lange tove, der har et afmærket punkt, bliver lagt ud, på plænen. Alle skal gribe om rebet, og må ikke slippe igen, før der er dannet en knude på det afmærkede punkt. Jeg foreslog at løse opgaven, som da jeg legede kluddermutter som barn. Det lykkedes ikke ved første forsøg, men ved andet. Chefen var selvfølgelig mest optaget af drengenes løsningsforslag, så han så slet ikke os, og ville være sikker på vi ikke havde snydt, så vi måtte lige bevise det atter engang. Selvom han sagde: "Kom så drenge", så nåede vi alligevel, at løse opgaven endnu engang før drengene havde fanget fidusen. Desværre ingen billeder.
Der var 1½ time til vi skulle mødes til en 3 retters menu hos chefen og konen. Alle kollegaerne bor i Nyk. så inden jeg fik afleveret mine passagerer og kom helt hjem, i bad og afsted igen, var der tryk på. Transporten i sig selv frem og tilbage er ca. 1 time. Jeg har før haft mindre tid, og nået det alligevel. Jeg nåede det også snildt.
Det var meningen at det hele skulle være foregået ude i haven, med grill osv., men det var lidt køligt i vejret, så vi var rykket indenfor. Mens vi fik en velkomstdrik, og en lækker oksemørbrad lå på grillen, legede vi igen med bold- møntkast, for at fordele aftenes opgaver, med mad, drikkevarer, tage af bordet osv. Mellem retterne, var der igen masser af  “sportslige udfoldelser” på programmet. Disse gange dog ikke fysisk, men kun for hjernen. Jeg og de andre piger, kunne overhovedet ikke være med, så godt vi var delt op i 3 hold. Det er vanvittigt, som de drenge kan huske årstal, klubber, trænere, byer, lande, navne på vindere osv. i alle sportsgrene. Selvom jeg har hørt det før, er jeg stadig lige imponeret.

Vores hold kom ud i en omdyst med et andet hold, da stillingen stod lige. Chefen skulle hurtigt finde 5 nye spørgsmål. Denne gang var det en god blanding af almen viden om hans privatliv. Der kunne jeg være med. Det sidste og afgørende spørgsmål, kunne jeg nemlig svare på. Nu skal jeg i biografen, noget jeg ikke har været siden børnene var små, og vi så Mrs. Doubtfire.

Allan hentede mig i nat, og vi kom i seng kl. halv 3, Jeg er en smule træt i dag.