Min farmors lån fra 1945

Forleden var jeg i min mors gemmer, for at lede efter de sidste papirer til ejendomshandleren. Jeg stødte igen på mange interessante ting, som jeg på et eller andet tidspunkt, skal have kigget nærmere på, selvom jeg nok har set det meste før, i hvert fald overfladisk, og sidst da vi flyttede for mor sidste år. Som slægtsforsker, er der jo mange ting der ikke må gå til spilde. Hvis jeg ikke selv kan bruge det, skal det afleveres på Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Dette postkort har min farmor lånt af min far, uden tilladelse. Desværre kender jeg ikke hele historien. Men far tegnede og malede meget, og samlede på mange motiver. Dette postkort har han vist købt i Frankrig. Man skal lige huske på, at episoden er før telefonens tid, og hvad gør en mor, når hun ikke har noget at skrive på, og vil sende en besked til datteren. Skriveblokke var heller ikke noget man havde dengang. Jo, sønniken har fine kort liggende, så hun snupper et af dem, og beder datteren returnere kortet ved lejlighed.

Far har lavet en masse frihåndstegninger til alle sine håndskrevne sanghæfter, og mens han endnu levede, spurgte jeg forsigtigt, om jeg måtte få dem, men det kunne jeg godt høre, at han helst ikke ville forære bort. Jeg bad om at låne dem i stedet, så jeg kunne afskrive alle sangene. Ingen tvivl om at det har været hans kæreste eje.

Jeg skrev alle sangene af, nøjagtigt som far havde skrevet dem, dog tilføjede jeg oplysninger fra “Lystige viser” hvis de var udgivet. Der kan man nemlig, i modsætnings fars bøger, både finde noder og akkorder. Jeg printede sangene ud og tegnede derefter hver eneste af fars ca.150 tegninger over på de sange de nu hørte til, og farvelagde dem, nøjagtigt som far har gjort med sine. Fars er dog kønnere, men jeg har mit eget sæt med alle minderne om de sange vi sang i barndomshjemmet. I dag er Mark den heldige ejer af de gamle sangbøger. Det er nok også det helt rigtige sted de er havnet.