- Det eneste jeg har fod på i disse dage er juletræet.
- Alting vokser mig over hovedet.
- Nyhederne
- Varmeregningen
- Kassekreditten
- Jeg er bagud med mig selv og gud og hvermand. Har ikke tænkt en ny tanke i evigheder.
- Ordene er gumpetunge og nedslidte inden jeg overhovedet får dem sagt.
- I en sej mumlen af ulyst og dæmpet desperation, stiller de træskoene allerede langt nede i halsen.
- Det er vat i mine meninger og hul i mine sko.
- Mine knæ knirker, og det sku´ ikke undre mig det mindste, hvis jeg er ved at blive forkølet.
tirsdag den 18. december 2012
Juleklynk
Jeg vil dele dette lille klynk med jer. Det er skrevet af Flemming Parmo.
For 20-30 år siden var chokoladeforme ikke noget vi alle kunne få adgang til at købe nogen steder. Formene kostede en bondegård, men da jeg fik et tilbud om at kunne købe, måtte jeg eje 3 stk. Jeg har også brugt dem flittigt. Jeg har lavet fyldt chokolade, og efter denne produktion, måtte den ene form, den bedste af dem selvfølgelig, ende sine dage i skraldespanden. Jeg fik også fabrikeret lidt andet juleknas af marcipan og chokolade.
Her i huset står det heldigvis bedre til end det fremgår af ovenstående klynk. Det eneste der vist endnu ikke er fod på er juletræet. Julegaverne og mandelgaven er i hus. Der er både tømt ud fra fryseren og lagt nyt ned. Jeg har vel omkring 30 kg bær liggende, og inden vi ser os om, skal jeg høste igen. Vi har oceaner af hjemmelavet marmelade på glas. Derfor er der blevet kogt et par portioner jordbærgrød. Der er blevet kokkereret mad i større mængder, noget er spist, andet er lagt tilbage i mindre portioner færdige retter, lige til at varme på en travl dag. Lidt omrokering og oprydning i fryseren gav plads til både morgenmad, julemad og andre indkøb. Grønkålen er kogt og hakket. Den ligger bare og venter i fryseren. Ligesom anden. En liter piskefløde til ialt 10,- kr. er indkøbt på tilbud. Nu skal isen bare laves. Ca. 2 liter hjemmelavet is for en tier, det kan vist ikke gøres billigere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Synes nu egentlig at du har ganske godt styr på det der jule-noget... ser det ud til?
SvarSletKlynkeri over nyhederne mm er vist helt legalt. Uanset hvilke nyheder man så vælger at klynke over.
Jeg føler også der er helt styr på det :-)
SletKlynkeri i det hele taget, er vist meget normalt, ikke mindst her i julemåneden.
Du har da nået en del så mon ikke du når resten..;-D
SvarSletJo, jeg når helt sikkert det jeg skal :-)
SletJeg synes også, det ser ud som om, du har ganske godt styr på julen, og jeg kan heller ikke forestille mig andet om dig med din store energi.
SvarSlet30 kilo bær i fryseren, det er sørme meget. Du må give lidt væk til venner og bekendte og til børnene, så der atter bliver lidt plads i fryseren.
Jeg mangler næsten kun at lave maden og dække bordet, men det er lidt tidligt at starte på, men der er altid noget at kaste sig over :-)
SletEnten har de selv rigeligt med bær, eller også ønsker de ikke det arbejde der følger med. Børnene får, hvis og når de ønsker det, enten i frossen tilstand eller som færdigt produkt. Is går som varmt brød blandt børn, venner og Allan, når det serveres her i huset.
Hold da op, så meget du har nået. Fantastisk! Det er ikke, fordi jeg er spor misundelig - næhnej :-)!
SvarSletOgså et lille klynk herfra: Husbonden er blevet syg, så hans hjælp kan jeg ikke regne med de første par dage :-(!
Misundelse er også en grim ting :-)
SletØv, sygdom er ikke rart. Jeg husker en jul for mange år siden, hvor vi som altid var min. 22 personer. Jeg havde 39 i feber og stod for hele herligheden alene. Det var før Allan "lærte" at lave andet end at hente stole og øl samt flytte tomme flasker. Jeg var nød til at holde mig oprejst. God bedring til manden.
Det er så skønt at have fod på julen - den på juletræet er jo en af mændenes få julepligter, ikke? ;-)
SvarSletJeg var ikke engang klar over, at man kan få chokoladeforme i almindeligt husholdningsformat ... og jeg vil heller ikke vide det, for jeg skal ikke lave fyldt chokolade. Aldrig. Jeg har ikke godt af det.
Foden til juletræet er Allans ansvar :-)
SletI dag kan man få silikoneforme, som jeg tror er noget nemmere at arbejde med. Jeg har heller ikke godt af det, men spiser det heller ikke, fordi jeg ikke bryder mig om det, hverken marcipan eller alt det andet der bliver fyldt i smager godt. Kun den bløde nougat kan glide ned :-) men Allan er ikke så kræsen ;-)
jamem jamen ,,,, jeg taber helt pusten. du har styr på det :-) ha rn dejlig dag
SvarSletJamen det er jo sket på en dag. Søndag var en god arbejdsdag :-)
SletTak og en dejlig aften til dig.
Jeg troede først, jeg havde trykket på en forkert knap; det der klynk er da så lidt dig. Det er kun os andre, der er bagud med det meste. Tænk, at du laver fyldte chokolader, som du ikke en gang selv spiser!
SvarSletHov, det var så den forkerte knap. Skulle lige have tilføjet, at jeg synes, at du er meget rar. For min egen grænse går lige præcis der, hvor jeg selv kan lide at spise resultatet af mine anstrengelser. Derfor må Donnaen og Gemalen også selv stå for konfekten, for jeg er nemlig heller ikke så vild med ret meget marcipan.
SletIh, tak skal du have :-) Det synes Allan og ungerne heldigvis for det mest også :-)
SletDet er kun til jul, konfirmationer og den slags specielle dage jeg laver chokolade, og når nu jeg elsker at afprøve alt muligt mærkeligt, så er det da rart at der er aftagere, ellers var jeg jo lidt på den :-)Allan har aldrig lavet konfekt. Det har ungerne og jeg altid stået for. Jeg har for mange år siden, sat min grænse ved småkager. Jeg kunne aldrig drømme om at sætte tænderne i nogen af alle de julesmåkager. Jeg har rigeligt af lugten fra småkageskålen :-)
Det er vist ikke sjovt at være Flemming Parmo, til gengæld synes jeg det lyder til at du har rigtig godt styr på det hele.
SvarSletNej det er, eller var det vist ikke. Manden som var forfatter døde i 2011.
SletDet tror jeg også jeg har. Gaverne er købt, og maden er klar, så kan det vist ikke gå galt :-) Du har vist også godt styr på din jul, læste jeg :-)
Jeg blev også lidt forvirret over det der klynk. Tænkte, jeg ville sende dig en smule opmuntring.
SvarSletMen du har som sædvanlig styr på det. Hæfter mig særligt ved, at du gør som jeg med at putte hjemmelavede færdigretter i fryseren til travle dage. I denne måned har vi mest spist mad lavet i august måned, hvor jeg stod og kiggede fremad imod december måned. Men - hvor har det dog hjulpet mig meget at have det liggende parat.
Knus til Jer.
Tak, skal du have. Jeg har faktisk ikke rigtigt noget at klynke over, heldigvis.
SletInd imellem er det jo store portioner kød, som dyrekøller og den slags der ligger i fryseren, og der er alt for meget mad til os på en gang. Det er slet ikke så tosset at have let mad.
Det er godt at kunne planlægge juleforberedelserne i rigtigt god tid. Hvad skulle vi dog gøre uden en fryser.
Knus tilbage til jer.
Kære Pia, jeg er ikke i tvivl om, at der er styr på det hele hos dig og Allan.
SvarSletJeg er nu opdateret med hvad der er sket på din blog, siden jeg slap i September og jeg må sige (skrive), at I har godtnok ikke ligget på den lade side ☺.
En rigtig god torsdag til dig.
Der er styr på det der er vigtigt :-)
SletDer er heller ikke meget ved at ligge der på den lade side, så bliver livet lidt kedeligt.
Tak Annette, og god torsdag til dig også.
Hvad skal man med 2 liter is når man har 30 kg bær der skal spise inden sommer? Måske bliver isen til jordbæris?
SvarSletJeg er stadig forundret over dit tempo. Pas endelig godt på ikke at overdrive.
Du har næsten gættet rigtigt :-) Hindbæris er svaret, fordi jeg har allerflest hindbær.
SletSå skulle du læse min dagbog for 25-30 år siden, der fik jeg næsten åndenød for en tid siden, da jeg læste den. Jeg lover jeg ikke vil overdrive.