Hjem fra Aarhus via Himmelbjerget og Fredericia

Da det er en lang tur fra Lolland til Aarhus og retur samme dag, havde jeg taget et par feriedage. Allan skulle til den sidste kontrol på Mølholm, i forbindelse med den operation han fik foretaget i december. Da operationen har givet ham en markant bedre hørelse, havde han samtidig bedt om en forundersøgelse til en ny operation på det andet øre. Bevares, når jeg, med min meget skarpe hørelse, står og overværer høreprøven, bliver man helt klar over hvor dårligt han hører, men sammenholdt med at han var helt døv på venstre øre inden operationen, og nu hører bedre med venstre øre end med højre, så er det en stor forbedring der er sket, og det har vi allerede opdaget for mange måneder siden. Heldigvis sagde lægen ja til at operere det andet øre også.   
Vi forlod Mølholm, og bortset fra den 1½ time, vi kom for tidligt og udnyttede ved at gå rundt i området, havde vi ikke foretaget os andet den dag end at sidde i bilen i mange timer. Vi havde godt nok bestil overnatning i Fredericia, men kunne sagtens nå at få rørt os lidt inden da. Det var helt fantastisk sommervejr, og det ville være synd ikke at udnytte det og kombinere det med ønsket om at få rørt os lidt.
Vi har ikke været ved Himmelbjerget siden ungerne var små, så det er immervæk nogle år siden. Derfor besluttede vi, at tage et gensyn med dette. Der var der nemlig rig mulighed for, at få vores ønske om at få rørt os opfyldt, samtidig med at vi kunne nyde det gode vejr. 
Vi travede op til toppen. Her nød vi udsigten. Vi tog tog alle stierne rundt, og flere hundrede trapper både op og ned. Minderne fra mine barndomsferie stod lysende klart. Min far pustede og orkede ikke den lange vej til toppen i den ulidelige varme. Det var jo umenneskeligt, mente han. Derfor blev han placeret på en bænk, hvor han kunne nyde udsigten, og slappe af, mens mor tog hele turen med os tre unger. Dette minde står ganske tydeligt i min erindring
Allan og jeg gentog turen og mere til.
Vi gik helt ned til vandet hvor bådende sejler til de forskellige destinationer.
Da vi havde vinket farvel til bådene der sejlede, tog vi turen op igen, men gik ikke den samme vej. Vi ville have det hele med.
 
Det blev en sjov udfordring, hvor balancens kunst måtte stå sin prøve. Der var mere vådt end der ser ud til på billedet. Vi var med andre ord på meget gyngende grund. Allan var ikke sikker på de pinde kunne holde til ham, men det gik. Han kom også tørskoet over.
Næste forhindring var en mindre bjergetape. Her måtte konditionen stå sin prøve. Som alle ved giver billeder aldrig det rette indtryk af højdeforskelle, men den røde cirkel er bunden, hvor Allan står, og jeg er kommet op på toppen, og her fik jeg den lyse ide, at filme Allans opstigning, men jeg kan ikke få Open Live Writer til at samarbejde.
Måske virker dette link? Himmelbjerget


Da vi nåede bilen, kørte vi direkte til vores hotel i Fredericia.
Det er Allan alene, der har arrangeret turen og overnatningen, så jeg havde slet ikke sat mig ind i noget, og Allan gør det aldrig. Vi kræver kun en seng og et badeværelse og mulighed for at få kaffe. Derfor havde jeg kun forventninger om en seng at sove i, og hvis vi var heldige, kunne vi måske få et godt måltid mad også. Jeg (eller vi begge) blev glædeligt overrasket. Det ophold gav masser af gode oplevelser, men dem må I få en anden dag.