De sidste dage af 2012

Vi er druknet i mere end en forstand, men har stadig hovedet over vandet, og heldigvis er det kun udenfor det hele sejler.
Dagene mellem jul og nytår, har været godt besat, men ikke af en eneste julefrokost. Jeg vidste godt, at det ville blive sådan. Det var en af årsagerne til at vores jul var klappet og klar et par dage før dagen, og i år kun blev fejret juleaften.
Vi havde nemlig lovet at trække alt hvad vi kunne hos Mads. Vi har fået brugt nogle muskler, vi ikke har haft fat i længe, men vi synes alle det er sjovt, selvom vi gerne selv ville have planlagt tidspunktet. Vores energi er ikke hvad den har været siden vi selv byggede midt i 70´erne, men det er alligevel nok mest dalet indenfor de sidste 10 år. Det har været lange arbejdsdage, vi var kørt trætte om aftenen. Desværre kører de ikke beton ud mellem jul og nytår, som vi havde alle håbet og ønsket, så Mads kan først få støbt gulv i det nye år, men bare dette gulv er ren luksus. 
Hele lørdagen blev afsat til bisættelse af en person, som desværre efter 6 år tabte kampen mod kræften. Jeg har kendt personen hele mit liv, da han kom til sognet som ganske ung. Jeg har oplevet ham stifte famile og set den vokse. Jeg har passet deres børn og vi har stadig kontakt. Kirken var fyldt til bristepunktet. Der var så mange blomster, at de foruden at ligge på havegangen også blev fordelt på forældrenes gravsted. 
I år er det Mads´ tur til at holde nytårsaften. De er 6 unge mænd, der har holdt nytår sammen i ca. 12 år. Menuen havde M. planlagt for længe siden, og jeg havde lovet at give et nap med dele af madlavningen. Som boligsituationen ser ud lige p.t., har jeg foreslået at overtage hele tjansen, og lege Diner Transportable for en dag. Der var et høfligt tøvende og afværgende, at det altså ikke var det der var meningen. Hvorefter et tøvende… men hvis du virkelig vil det, så er du altså en skat. Det er du selvfølgelig altid, men nu er du bare lidt mere end du plejer at være. Isen er lavet for længe siden. Tunmoussen blev fabrikeret i går, og kartoflerne skrællet. I dag skal jeg pynte moussen og lave dressing, samt flødekartoflerne og de indbagte mørbrader, og så det vi selv skal have at spise. Det var måske det letteste, at vi fik den samme menu, og så alligevel ikke. Jeg kan jo ikke skære et par skiver til os inden det bliver afhentet/leveret. Hvad der når at komme på vores menu er uvist. Jeg havde tidskrævende planer om en lækker menu, og har forberedt noget, men er langt fra færdig her søndag aften, hvor dette indlæg også er forberedt så langt det er muligt. Menuen bliver efter hvad min tid og dovenskab formår.
Længe før denne madaftale, havde vi nemlig lovet Camilla at deltage i en nytårstur, som hun er arrangør af ligesom sidste år. Denne gang foregik turen på Feddet ved Faxe. Efter en god times køkkentjans fra morgenstunden, kørte vi hjemmefra halv ni, i øs, pøsende regnvejr. Camilla havde lavet kaffe og smurt sandwich til alle deltagere, så vi skulle blot møde op og deltage. Desværre meldte 7 personer afbud. Nogen “bare” p.g.a. vejret, andre havde mere tungtvejende grunde, som sygdom og hundedødsfald. De første 45 min. regnede det, men vi fik tørvejr inden vi nåede i mål. Efter en vandretur på 6 km, kunne vi nyde de lækre hjemmelavede sandwich, som rakte til et helt regiment soldater. De fleste fik mad med hjem, til en lille mellemmad senere. Det er mange år siden vi har brugt penge på krudt og raketter. Vi nøjes med at gå ud og beundre alt det de andre har investeret i. Med et billede fra sidste år, vil jeg ønske jer alle et godt og lykkeligt nytår.