Skal man vælge svampetur - eller kræger og en masse andet

Det er bestemt ikke spændende ting at fordirve tiden med vi mangler. Det vrimler med tilbud i denne tid alle vegne. Faktisk er der rigtigt meget der frister, men man kan nu en gang ikke det hele. Så der må sorteres med grov hånd. Vi havde talt om at tage på svampetur både lørdag og søndag, eller i det mindste en af turene. Skovtur, frisk luft og motion er altid godt. Lørdagen blev fejet af bordet allerede først på ugen, og lørdag eftermiddag blev vi enige om at vi droppede turen om søndagen også. Der var jo ingen garanti for, at vi kom hjem med nogen høst, og hvis vi fandt noget, ville vi aldrig kunne udnytte disse svampesteder, fordi de foregår på privat grund. Vi fyldte i stedet tiden ud med mange andre ting. Mads hjalp Allan med at lave den gamle Polo, mens jeg startede med at redde et par kilo æbler. Jeg havde regnet med at jeg kunne gå og spise af disse æbler, som jeg plejer, men de kan ikke holde til dette varme efterår. Æblesmør blev de. Derefter kørte jeg ud for at plukke kræger. Der var jeg nemlig helt sikker på at få gevinst.
Kræger har der altid været mange af på Lolland og Falster. I mine unge år fablede mor meget om disse kræger, specielle små blå blommer. For mange år siden, var vi, som så ofte før, ude at gå en tur igennem en skov og havde mor med. Pludselig siger hun, der er de jo… krægerne. De voksede vildt i et vej- markskel, som man ofte ser at hyldebær og mirabeller gør. Krægen er en fantastisk frugt, som de senere år igen er blevet moderne. ‘Mit skel’ er ryddet, men jeg er så heldig at kende en der har en plantage, så jeg har fået lov til at plukke der. Jeg plejer at skulle lede efter krægerne på træerne i ‘mit skel’. Det skal jeg så sandelig ikke her. De sidder som drueranker.

I plantangen er to forskellige sorter. En meget, meget lille kræge, og en lidt større. Jeg plukkede godt 5 kilo af de store, og en pæn håndfuld af de helt små, bare for at smage – og vise forskellen. Jeg kan bedst lide smagen af de ‘store’. De helt små er lige søde og modne nok til min smag. Jeg sad ude på bænken i det fantastiske sommervejr, og udstenede næsten 2 kg kræger. Kræger består af lige så meget sten, som rent frugtkød, men den smager så godt. De udstenede kræger blev sendt en tur gennem kødhakkeren og forvandlet til en portion marmelade. Det blev have- mad- spise- strikke- og sovetid.

Søndag morgen startede jeg med at udstene næsten 3 kg kræger mere. Det så ud til at blive en lidt grå og måske våd dag. Det blev det dog slet, slet ikke. Vi spiser mere ‘surt’ til maden, end vi spiser marmelade, så det var i den retning resten af krægerne skulle bruges. Et par kg blev råsyltet. Dem skal jeg nu bare huske at røre rundt i hver dag, de næste 3 uger.
En portion krægechutney blev det også til.  

• 600 g kræger
• 300 g æbler
• 3 bananløg
• chili (4 meget milde og en stærk)
• 2 dl god æblemost
• 400 g sukker
• 6 stjerneanis
• 2 tsk. korianderf
• et par andre krydderier skuffen rummede, som jeg ikke mere husker hvad var.
• Det hele blev blandet sammen i en gryde, som stod og simrede en lille times tid, inden det blev hædt på glas. Den smukkeste røde chutney.

Skulle jeg nu bage en tærte, lave romtopf eller tørre de sidste!  Valget var svært, og så alligevel ikke. Valgte jeg tærte, skulle jeg udstene de sidste, og helt ærligt, jeg gad ikke udstene flere kræger. Vi kan godt lide romtopf, men det er lidt sværere at få drukket det likør, der bliver tilovers når frugterne er spist. Jeg har stadig et par flasker fra sidste års romtopf, så….
De sidste kræger blev tørret i ovnen 4-5 timer, ved meget svag varme, mens jeg nød det gode vejr i haven og prøvede at få fjernet det kraftige grønne bunddække der bliver højere og højere mellem bærbuskene, hvor jeg sjældent kommer til bunds. Sjovt nok, så stopper mit havearbejde altid ved dem. Nu fik jeg da fjernet et pænt lag og set, at der faktisk er jord nedenunder. Det har jeg vist ikke set siden i foråret, men der er stadig lang vej.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
En anden beslutning, jeg ellers har prøvet at undvige, er at jeg på grund af alle de spam der vælter ind, nu har måttet gøre, som så mange andre. Nemlig at sætte bloggen op, sådan at man ikke mere kan kommentere som anonym. Det passer mig bestemt ikke, men sådan må det nødvendigvis være, De par dage jeg har haft den spærring, har jeg ikke fået en eneste spam, med mindre jeg har sat et flueben hos en blogger, der ikke har det filter, og det flueben kan være flere år gammelt, så jeg er ved at afmelde mig hver gang der kommer en spamkommentar til gamle indlæg rundt omkring. Det famøse flueben, vil jeg i fremtiden sætte færre af, vel vidende, at jeg måske kan glemme at følge op på det svar der gives til mig. Har du også den spærring på, som jeg ved Inge har, sætter jeg gerne et flueben. Så er der nemlig ingen fare for spam, og jeg er helt sikker på at se svaret.