Spirerne vokser støt og sikkert

Den nye videnskab siger, at man har et større behov for at sove, når man er i en fysisk og psykisk udviklingsfase. Den fase har jeg vist været i den sidste måned. Jeg er træt, som i meget træt, når arbejdsdagen er omme, så der er ikke meget aktivitet om aftenen fra min side. Jeg som plejer at sove 6 timer, sover nu både 7 og 8 timer. Et par gange er det endda blevet til 9 timer. Det må være alt det nye mit hoved skal rumme. 
Erantisserne fik vi ikke meget glæde af i år, de har mest stået under sneen, og nu er de halvvisne, men vintergækkerne har overlevet snedyngerne uden at knække halsen. Påskeliljerne står med store knopper. Rabarberne skyder op gennem sneen, og vi kan allerede nu få purløg på æggemaden. Ligesom estragonen og citronmelissen er fint på vej.  
Lørdag formiddag brugte jeg på at bage en masse til fryseren, mens Allan støvsugede huset og handlede ind. Om eftermiddagen var jeg i haven og fik klippet alt det visne af og fjernet alt ukrudtet fra bedkasserne. Drivhuset blev gjort helt klar. Jeg har sået akelejer, digitalis og studenternelliker af frø jeg har tiltusket mig fra sidste sæsons blomster, samt hokkaido fra sidste års egen høst. Jeg har jo først lige brugt de sidste. Det hele står nu på terrassen, da det endnu er frostvejr i drivhuset om natten. Kartoflerne er lagt til spirring, så det kan ikke vare længe før jeg skal i gang for alvor både i drivhuset og i haven. Det kribler for at komme i planteskolen og købe tomatplanter og andet. 
Lørdag var vejret helt fantastisk, så efter aftensmaden, gik vi en dejlig lang tur. Jeg ville blandt andet se om jeg kunne finde ramsløgene. Allan mente det var alt for tidligt, men jeg vidste de ville være der, hvis altså bare sneen var forsvundet. Der var næsten ingen sne i den skov, så der var masser af ramsløg, selvom de ikke er så langt fremme som sidste år. Nu starter høsten allerede af både det ene og det andet, og det hele går sin gang, nøjagtigt som alle de foregående år.
Jeg skrev før påske, at der var meget i mit liv der ulmede. Nu er jeg for alvor kommet i gang på mit nye job. Der er opstillet en computer til mig og installeret internetforbindelse. Regnskabsprogrammet har jeg også fået gang i, så jeg har kastet mig frygtløs ud i hele molevitten. Det er en branche jeg absolut intet kender til, så der er meget nyt at forholde sig. For hver dag der går bliver jeg mere og mere bevidst om hvad virksomhederne i det hele taget indeholder.
På den arbejdsplads jeg har haft i 24 år, har jeg også fået et par nye opgaver. Jeg har sagt ja til at deltage i møde, foreløbig kun en gang om måneden i en virksomhed, som chefen er medejer af. Deraf følger så også lidt arbejde til mig, som jeg så skal udfakturere. Måske have flere timer? Den virksomhed er også en helt anden branche, så det snurrede noget i hovedet, med alt det jeg hørte under mit første møde. Noget af det behøver jeg heldigvis ikke beskæftige mig med, men det hele hænger jo sammen på en eller anden måde. Nu forstår jeg hvad chefen mener, når han taler om problematikken i den slags virksomhed. Efter flere års hårdt arbejde er den lille lokale virksomhed i god vækst, så derfor er jeg blevet involveret på et par områder.
Den opringning jeg fortalte om, jeg fik, er jeg blevet en lille smule klogere på, men der er ikke landet noget hos mig endnu. Jeg kan fortælle at det har med legater at gøre, og den mand der har passet det i 100 år, nå okay, så et sted mellem 25 og 50 år, er meget syg, så dialogen går igennem flere led. Det hele skal være klar til engang i maj måned. Datoen kender jeg ikke, og hvor meget arbejde der er i det ved jeg stadig ikke, og lønnen tja…. Manden der har passet det, har mest gjort det for egen fornøjelses skyld, men et eller andet beløb vil jeg få ud af det. Alt dette betyder, at jeg her efter påske har meldt mig ud af cirkuset, selvom jeg sammenlagt kun får løn for 32½ time pr. måned. Man kan nemlig ikke få supplerende understøttelse, når man arbejder mere end 29,6 time, og det betyder, at jeg stadig i systemet er arbejdsløs og forpligtiget til at søge fuldtidsjob, samt forlade begge mine arbejdspladser senest til sommer. Hvordan min situation ser ud, når jeg har fået kørt “min nye virksomhed” i rette stilling, og finder ud af hvad mine reelle arbejdstimer bliver ved jeg ikke, men så må jeg jo melde mig ind i cirkuset igen, hvis ikke vi kan leve og eksistere  for den løn.  

I dag har det sneet, det slog senere over i regn, så formiddagen er gået med at få læst op på en masse blogindlæg, og selv skrive dette indlæg. Lige over middag kørte vi en tur ud i det blå. Turen gik til Næstved, hvor vi ville undersøge en skov, men det er en helt anden historie. Billederne af statuerne er dog alle taget i Oslo. 
På tirsdag har Allan fødselsdag, så bliver jeg pludselig gift med en pensionist. Det bliver dog næppe den store forandring, ud over den månedlige indtægt. De sidste 3 år har han været efterlønner. Fødselsdagen fejrer vi først weekenden efter, hvor vi får samlet ungerne.  
Der vil stadig være lidt stille fra min side, men jeg vil prøve at følge med, hos jer der trofast lægger en kommentar hos mig. Jeg satser også på at kunne smide en kommentar hos jer ind imellem, hvis jeg altså ikke sover.