Guldbryllup i Gram

Vi trængte til et frisk pust, så vi blev enige om at tage på et weekendophold. Allan havde så ikke helt hørt efter i timen, og det kostede mig en fridag, da han bestilte ophold fra fredag i stedet for lørdag på Gram Slotskro. Vi kørte over Fyn i regn og slud, mens solen skinnede hele dagen på Sydhavsøerne. Vi nåede frem til Gram, og gik os en tur i slotsparken, inden vi fik serveret kaffe og kage.
Da vi fik overrakt nøglerne til værelset i receptionen, sagde de, at hvis vi syntes værelset var for koldt, så kunne de tilbyde os et, et helt andet sted. På denne årstid var det nemlig svært at varme værelserne op i den Gamle Slotkro. Jeg var nærmest lettet, fordi vi året rundt sover med åbent vindue. Det var helt perfekt, vi skulle jo kun sove der og ikke opholde os der.
Vi nød kaffen og atmosfæren på Den Gamle Kro, på den anden side ad gaden, mens vi talte om alle de gamle og spændende ting vi så på væggene og i loftet. Inden vi skulle spise aftensmad, gik vi på opdagelse på Gram Slotskro. Vi taler om to forskellige kroer
Aftenens 2-retters menu, havde vi ingen indflydelse på, den hørte til opholdet og bestod af en meget velsmagende karrysuppe og en marineret svinekam med kartofler, grønsager samt en lækker dijonsauce.
Da vi fik serveret vores forret, kom der et ældre ægtepar og satte sig over for os. Vi kom i snak, og de fortalte at de fejrede deres guldbryllup. De skulle egentlig have været til Oman og fejre det sammen med sønnen, svigerdatteren og børnebørnene, som bor dernede, men p.g.a. sygdom måtte de ikke rejse. Vi talte rigtigt godt sammen alle fire. Det var et, på alle måder, meget ungdommeligt ægtepar på 82 og 75 år.
Allan og jeg var så småt begyndt at tænke på at forlade de kongelige gemakker, for at gå over gaden til andre kongelige gemakker, hvor vi skulle tilbringe natten.  Jo, jo, fint skal det være, da en af de andre 4 gæster, spurgte os, hvor vi kom fra, fordi de kunne høre dialekten var meget anderledes end deres. Vi blev hurtigt et lille festselskab, os 8 mennesker, som kom fra 4 forskellige steder i DK. Man skal godt nok spidse ører, for at forstå thyborønsk, når det tales af en indfødt, med gammel udpræget dialekt. Han sagde uden omsvøb, at han var fræk som en slagterhund, og at han ikke var slagter for ingenting. Han mente jeg talte svensk! og jeg gav igen med, at han da vist aldrig havde hørt en svensker tale. Det foregik nu meget godmodigt alt sammen. Fynboerne syntes, at vi vi talte som dem. Det har vi hørt masser af gange før. Guldbrudeparret var også fra Nordjylland, nærmere betegnet Ålborg.  De talte nu også “almindeligt dansk” med en smule dialekt. Sjovt nok, så fortalte dem fra Thyborøn selv, at deres børn talte fint dansk, men forældrene selv, værnede meget over dialekten. Det må vi sige de har klaret godt. Da vi efterfølgende talte med guldbrudeparret, sagde den ældre herre, at han var noget overrasket over deres sprog. Det var nemlig som at høre hans egen far tale for mange år siden.
Da vi blev nød til at forlade kroen, fordi det var lukketid, var vi alle 8 helt enige om, at det havde været en helt fantastisk og uforglemmelig aften. En af de mere sjældne, hvor alle i selskabet følte en samhørighed, uanset alder og erhverv. Guldbrudeparret gav en omgang vin eller øl til os alle.
Sådan gik det til, at vi kom til guldbryllup uden at have fået invitation.