Man kan grine, blive forarget eller tage til genmæle

Et par små episoder fra det virkelige liv.
Da jeg var til frisør, blev mine grænser, til hvad man kan tillade sig, overskredet. En mor, ikke en af de helt unge, kom ind med et mindre barn på ca. 4 år. Det hele skete bag min nakke, så jeg kunne næsten ikke undgå at følge med i spejlet.
Da barnet var placeret i frisørstolen, blev it-udstyret tilkoblet. Ikke en lille iPad eller mobiltelefon. Nej, det var skam den store bærbare, der blev stillet op på det meget alt for lille bord, eller nærmere hylde, som er opsat lige under spejlet. Der skulle også ledning og strømforsyning til, inden et spil blev sat i gang, og frisøren kunne påbegynde sit arbejde. Mens barnet var fuldt optaget af sit spil, var moderen helt opslugt af sin egen telefon. Når frisøren spurgte om håret skulle det ene eller det andet, skulle moderen først sende forespørgslen videre til barnet. Jeg hørte og så ikke barnet svarede på noget tidspunkt, så moderen traf alligevel beslutningerne.
På arbejdet skulle jeg ringe og rykke for en faktura, der ikke var blevet betalt. Jeg når kun at præsentere mig og nævne firmanavnet, da der straks i den anden ende af røret lyder: "Det har ingen interesse. Kan du have en god dag," og så var røret lagt på.
For en tid siden, skulle jeg sende en sms om at Allan skulle knæopereres. Det var godt jeg nåede at få læst censur inden jeg trykkede send. Var den røget afsted, var der en i den anden ende, der nok ville have undret sig. Der stod nemlig at han skulle konserveres... Lige tidligt nok at deklarere, mente Allan, da jeg fortalte ham historien.
Min far elskede at lege med ord, og visse af hans udtryk har det med at dukke op hos os alle med jævne mellemrum. For ikke så længe siden, da søsters barnebarn sad og skulle bøje ordet springe, kunne søster ikke lade være med at fyre en af fars gamle bøjninger af… Jeg springer, jeg sprang, jeg er kommet over... Barnebarnet syntes absolut ikke det var så sjovt, som hendes farmor synes. 
Inden tv-udsendelsen 'På røven i Nakskov' blev sendt, prøvede nogen at stoppe den.  Et par kvindelige ildsjæle fra QLF, tog derfor initiativ til Lolland-Falster Lovestorm, som efterfølgende har vundet Fællesskabsprisen. Prisen har til formål at sætte fokus på den del af landet og de mennesker, der sjældent bliver omtalt, men som gennem deres arbejde og frivillige indsats gør en forskel for fællesskabet. En journalist, som for nylig var inviteret til Nakskov, skrev i sidste uge i Politiken: 'Det er irriterende er, at det er en hemmelighed, hvor pisselækkert der er i Nakskov. Arbejdsløsheden her på Lolland er faktisk mindre end i København. En interessant artikel, som du kan læse her.  
Ved du i øvrigt hvor solen skinner allermest i Danmark? Det gør den i den østlige del af landet og især på alle øer. Lolland og Falster kommer ind på en andenplads, ifølge Samvirke og DMI.

Dagens billeder, er lidt af det jeg også har mødt på min vej den sidste uge. I weekenden samlede jeg nødder op til den helt store guldmedalje. Efter de var ‘skrællet’ var der 2,8 kg nødder til skålen. I dag har jeg atter været ude at samle op og skrællet. Denne gang blev det til 800 g. Der hænger stadig nødder på det lille bitte træ. Vi plejer at have mange nødder, men i år er det dobbelt op, til trods for at træet holdes nede, og klippes hvert år.