Da vi var på Malta i sidste uge, talte vi om at tage en tur til naboøen Gozo. Ifølge vejrudsigten ville vi få storm i løbet af et par dage. Og da jeg ikke er særlig søstærk, blev vi hurtigt enige om at vi måtte afsted mens det var stille vejr. Enten ligner vi nogle gamle sløve svæklinge, eller også er guider generelt bare ikke vant til at møde folk der vil gå på egne ben og passe sig selv. Lige meget hvem vi rejser med og hvor vi rejser hen, påstår de at vi ikke kan gå til det vi vil. Men vi er ret stædige og vi gider altså ikke være sammen med 50 andre mennesker hver eneste dag, og følge en nøje tilrettelagt tur, hvor alle turisterne valfarter til. Selvfølgelig kunne vi gå, selvom guiden påstod der var alt for langt til færgelejet. Der bliver godt nok også altid kigget efter os, når vi går i vejkanten på landevejene, hvor der heller ikke findes hverken cykelstier eller fortorv. Kort kunne vi heller ikke få noget af, men vi traskede afsted med rygsækken, og efter en tid kom et skilt der viste 3 km. Det kunne vi da sagtens klare.
På Malta, får man som turist lov til at gå i fred, uden at blive råbt an af folk, der vil sælge os både det ene og det andet. Det var rigtigt dejligt ikke at blive overfaldet hele tiden. Men da vi nåede Gozo, var freden slut. Der stod en enorm skare af ihærdige sælgere der ville tjene penge på turisterne. Det lignede et stort presseopbud, som om selveste dronningen skulle ankomme. Vi afslog som sædvanlig, mens den ene bus efter den anden, samt en masse privat-taxaer, små både osv. tog afsted med alle de andre.
Vi fandt os et lille hyggeligt sted, hvor vi bestilte en lækker bruchetta, og fik en tår at drikke. Derefter gik vi videre i landskabet.
Allans ben var efterhånden mærket af de lange vandreture, også fra de to foregående dage på Malta, så vi blev enige om at tage færgen tilbage. Vi blev noget imponeret over den afgangsterminal der var på Gozo. På Malta gik vi ombord mellem bilerne. På Gozo var der ikke mindre end to gates, gangbroer og rullende trapper, og sidstnævnte måtte der en del overtagelse til fra min side, inden Allan indvilligede og indrømmede at det nok var en god idé at han brugte dem for en gangs skyld, for at skåne benene.
Da vi nåede tilbage til havnen på Malta, foreslog jeg at vi tog en bus tilbage til lejligheden, men Allan nægtede, så vi gik turen hjem også, med et par hvilepauser indlagt.
I er ski da godt nok seje når I holder ferie.. men det er en god måde at få set feriestedet, tager I ikke også lokal bus og tog..??
SvarSletSkønne billeder du viser..
Tak Inge ☺ Nej, vi bruger aldrig de lokale busser eller tog, men plejer i stedet at leje en bil 2-3 dage. Denne gang gjorde vi en undtagelse, vi lejede ingen bil, men benyttede de lokale busser til to ture :-)
SvarSletHold da op for en dag, der er ikke noget at sige til, at benene har været trætte.
SvarSletGozo nåede vi desværre aldrig til, da jeg var på kursus på Malta, men vi var der selvfølgelig heller ikke for at lege turist ☺.
Smukt og barsk er det og helt anderledes end alt andet, synes jeg.
Annette, desværre behøver arbejde og fornøjelser ikke altid at høre sammen ☺ Du har ret, naturen er barsk på Malta, men det gør ikke noget når det er sol og sommer ☺ Jeg syntes måske ikke den er så meget anderledes end mange andre feriesteder sydpå. Det ville jeg måske have synes, hvis vi var taget derned i marts, hvor der er det vildeste blomsterflora overalt. Gozo skulle være helt anderledes, men det fik vi nu ikke øje på.
SvarSletI er da godt nok seje at gå så langt.
SvarSletOg fine billeder fik I taget... man kunne godt længes sådan et sted hen med det fjollede vejr, vi har her for øjeblikket ;-)
Ellen vi har altid holdt meget af at gå og cykle. Desværre kan vi (Allan) ikke gå så langt mere som vi altid har gjort. Men han er dog godt tilfreds med resultatet :-)
SvarSletVi må nøjes med at drømme om skønne steder. Det vejr vi har nu vil jeg også gerne have udskiftet :-) den sne er da enerverende.