fredag den 31. december 2010

Et nyt år og et nyt liv starter igen

Et par dage før jul, var Allan en tur i Silvan i Maribo. Der havde de fået ny varehuschef, ikke en Allan kendte, men de fik en lille snak om Silvan og afd. i Nyk. F. hvor Allan har været ansat, samt  tidligere kollegaer for Allans vedkommende. Da Allan nævnte sin status i tilværelsen, sagde chefen, nå, så skal du snart ud og lave noget igen! Det er da muligt sagde Allan.

PC303732 PC303735
PC303748 PC303762

Allerede før Allan gik på efterløn, talte vi flere gange om, at hvis det havde været et job mellem 7 og 17, med fri hver weekend – eller mindst hver anden weekend, så var han blevet på arbejdsmarkedet endnu. Da det ikke var muligt, valgte han at stoppe øjeblikkelig. Han har heller ikke fortrudt en eneste gang, men har dog også hele tiden sagt, at hvis der dukkede et job op, med arbejde et par dage om ugen, så ville han nok springe til. Betingelsen skulle være, fri hver eneste fredag, lørdag og søndag.

PC303765 PC303781

I går eftermiddags ringede chefen fra Maribo og ville tale med Allan. Han kørte til jobsamtale med det samme, og jeg gik en tur på en time, i det bidende kolde, men meget smukke vejr, for at skyde disse billeder. Allan er nu ansat 8 timer om ugen, og skal starte allerede i næste uge.

8 kommentarer:

  1. Det var dejligt for Allan, tillykke med det...Smukke vinterbilleder...Et rigtigt godt nytår til dig og din familie, og tak for kommentarer i 2010...;-D

    SvarSlet
  2. Skønt at læse Pia.. så er det alligevel ikke helt usandt at der er brug for det grå guld.. :-)
    I må have et dejligt og lykkebringende nytår, med mange gode oplevelser.
    Kh Inge

    SvarSlet
  3. Dejligt at det lykkes for din mand - og rigtig godt nytår herfra :))

    SvarSlet
  4. Jeg tror, at I er inde en god stime... ;-) Hvor fint med jobbet og med huset, der blev solgt. Jeg håber, at 2011 bringer mange andre gode ting med sig - og jeg glæder mig til at følge med på sidelinjen. Godt nytår og knus fra Mia

    SvarSlet
  5. STORT TILLYKKE og Godt Nytår :-)

    SvarSlet
  6. @ Annemarie.. tak :-) og i lige måde.

    @ Inge.. Det grå guld har vi ellers tvivlet meget på her de sidste mange år, men nu er det også kommet til Lolland. Vi halter jo lidt bagud på mange måder :-)

    @ Runa... ja :-) og tak i lige måde.

    @ Mia... det tror jeg også.. jeg syntes nu også vi har lidt tilgode :-)
    Det glæder mig, og jeg ønsker også der sker en masse godt nyt hos dig i det nye år :-) Jeg vil også holde øje med dig :-)

    @ Rimkoger.. Tak, og i lige måde :-)

    SvarSlet
  7. Spændende med nyt år og nyt job, så kan det da ikke andet end starte godt.
    Nytårshilsen fra Laura :-)

    SvarSlet
  8. Tak. Laura ☺
    Det er rigtigt, det kan kun blive et godt år :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)