Velvære på stribe i Kr. Himmelfartsferien

Jeg elsker naturen, og det dyreliv der er derude, men fuglene behøver ikke danne kor allerede kl 4 foran soveværelsesvinduet. Sådan er det konsekvent fra nu og til de flyver sydpå igen. Vi har aldrig haft svaler her, men det har vi i år og de er ret støjende.
Der er mange former for velvære. Hele torsdagen blev brugt i haven og på oprydning i brændeskur og værksted. Jeg synes det giver sådan en god følelse at få ryddet op. 
Allan er aldrig helt enig. Om jeg begriber hvor alt det skidt kommer fra, som han får stablet op i løbet af vinteren, hvert eneste år. Jeg mistænker ham, eller jeg ved, at han slæber noget med hjem alle vegne fra. Sjovt nok har han aldrig noget der skal kasseres, før jeg tager det stykke for stykke og konfronterer ham med det. Der er også dukket ting frem han skal bruge, men ikke kunne finde i roderiet, så jeg har en glad mand.

Nu er det bestemt ikke fordi vi ikke har wellness-udbydere her på egnen, men der kunne gavekortet bare ikke benyttes. Når man så samtidig vil have en akuttid, så indskrænker udbyderne sig. Vi måtte helt til Allure i Slagelse, hvor de havde en ledig tid fra morgenstunden. Så allerede 7.15 dampede vi hjemmefra. Jeg fik kropsmassage fra fod til hovedbund. Jeg fik lagt en ansigtsmaske, og nød at blive nusset om hele den time det varede inden vi satte kursen østpå.
Den campingtur, der ikke blev til noget, havde vi planlagt skulle gå til Sorø, hvor vi ville cykle rundt om søen. Når nu vi var på de kanter alligevel, kørte vi dertil og parkerede bilen og gik en god tur. Det blev middag og vi fik lidt at spise hos Valencia, hvor også denne guldcykel stod parkeret. Mens vi sad ventede på vores mad, talte vi om cyklen mon var til salg, eller til pynt, da der kom en mand og låste den op og cyklede væk.
Efter at have nydt en lækker sandwich. En bøf til Allan og en laks til mig, gik vi en tur på Sorø Akademi. Et kæmpe område, hvor vi godt kunne bruge mere tid. Der var noget smukkere på den side af søen, end der hvor vi gik den lange tur i fint vejr, læ og solskin, men her blæste det gevaldigt, og der var ikke meget varme i luften.
Vi kørte lidt rundt på de meget små krogede veje, og så lidt på det bakkede landskab og de grønne marker, eller gule arealer med mælkebøtter og bemærkede, at her på sydhavsøerne er vi et par dage længere fremme. Her står den gule raps og blomstrer i fuld flor. Nordpå er den først lige begyndt at blomstre. Vi mødte nogle sjove navne på byskiltene og var både i Dævidsrød og en tur i Grøften, inden vi satte kursen mod Næstved.

Jeg havde læst om Fodsporet, som har kostet 48 mio. kr. Det ville jeg gerne se en bid af og faktisk også gerne cykle der en dag. Fordi  turen går igennem det smukkeste landskab, hvor man bl.a. også kommer over Susåen. Jeg havde bare ikke fået sat mig ind i hvor det egentligt lå, så vi kom ikke forbi. Allan havde aldrig hørt om projektet. Dvs. vi så da et par skilte på udturen, men der havde vi jo ikke tid. I stedet vidste Allan fra sin tid som naturplejer, at man kunne komme helt tæt på Susåen ved Holløse. I øvrigt også et smukt bakket landskab. Da vi ankom var vi så heldige at der kom en hele stribe kanofolk med jævne mellemrum, så det stod vi og kiggede en del på.
Da vi nåede Næstved ret sent på eftermiddagen trængte vi til en tår kaffe. Allan fik sin kaffe og kage, jeg ”nøjedes” med en Caffe Latte på Café Vivaldi.
Da vi nåede matriklen havde vi været på farten 11 timer, og trætheden var begyndt at melde sig ovenpå alt den friske luft, samt ikke mindst massagen for mit vedkommende. Sådan noget bliver man nemlig godt træt af, på den gode måde altså.