Mandagstema - mønster

Det første der faldt mig ind, til denne uges mandagstema, var stakken af snitmønstre, der ligger i skabet. Men nej, det måtte godt være lidt mere opfindsomt, blev jeg enig med mig selv om. Derfor legede jeg sporhund da jeg cyklede hjem fra arbejde i går, for at finde mønstre i naturen af de spor, dyrene og vi mennesker sætter. Der var ikke noget exceptionelt ud over et par menneskefødder, hundepoter og dækaftryk fra cyklen. Det kunne også have været fint nok, hvis billederne var blevet gode. Det var de bare ikke. Derfor faldt mit valg bl.a. på håndlæsning.   
Jeg tror på, at der er meget mere mellem himmel og jord, end det man umiddelbart kan se. Og da lejligheden bød sig, i 2005 på en astrologimesse i Kbh. for at få lavet en håndlæsning af Lis Rytter, måtte jeg have sådan en. Hun optegnede nogle mønstre i min hånd, og fortalte mig hvilken person jeg var, og hvordan det sidste år havde været. Hun spåede også de næste 3 år frem. Hun havde absolut ingen data på mig og kendte intet til mit liv, men det passede i den grad, hver eneste ord der blev sagt. Også det hun ikke selv kunne finde nogen mening med. Noget gav jeg hende forklaringen på, andet holdt jeg for mig selv, men sagde blot, at jeg var helt klar over meningen. Håndens mønster ændrer sig hele tiden. Jeg kan desværre ikke selv håndlæse.

Et helt andet mønster, er det der fremkommer, når man bruger astrologien. Hver eneste person i verden har sit helt eget mønster. For at have nøjagtigt samme horoskop, skal man være født på præcis samme klokkeslet og samme by sted. Dette astrologiske mønster, ændrer sig til gengæld aldrig. Det lever man med hele livet. Du kan beregne dit eget horoskop her, hvis du vel at mærke kender dit nøjagtige fødselstidspunkt og sted. Astrologi er vældig interessant, det har jeg beskæftiget mig en del med og kan tyde horoskoper, men det er noget der tager meeget lang tid. Det afbillede horoskop er ikke mit eget, men Amin Jensens.
Du kan se mange flere bud på mønstre hos Helene.

Overnatning i Rødby

Siden vi, sidste år, var på denne tur, har vennerne, når de har været sammen med mor, sagt at vi skulle gøre det om. Hvis man kan slå to fluer med et smæk, er det da langt at foretrække. Til Mors dag, fik mor et gavekort på en overnatning i campingvognen i Rødby. Jeg helgarderede mig med: “Eller et andet sted.”
Stedet var ikke vigtigt for mor. Bare hun bliver luftet, så er hun glad. I år allierede vi os med endnu et hold venner. Vi aftalte at mødes i Rødby kl.12.30.

Vi kørte i forvejen, fordi vi havde lovet at stille fortelt op, så vi alle kunne sidde samlet der. Det regnede, men vennerne kom med tørvejr og solskin, så vi sad ude og snakkede mens mændene drak en øl. Senere blev det tid til at lave eftermiddagskaffe. Mor havde bagt drømmekagen. Vennerne havde i forvejen sagt til mor, at de ville sætte pris på, hvis hun bagte en kage igen i år, altså hvis hun mente hun kunne overkomme det. Vennerne nyder mors selskab, og mor nyder deres lige så meget. Der er så mange ting mor taler om, at hun gerne vil gøre igen, efter hjertestoppet og blodproppen, men det er nemmere at lade være. Derfor skal der ofte skubbes lidt til hende. Mor bliver faktisk rigtig glad, når hun så endelig har fået gjort tingene. Nå, det var et lille sidespring.

Åh, hvor vi hyggede, og nød solen og hinandens selskab. Det blev tid til at få gang aftensmaden. En dejlig kinesisk wokret, foreslået af vennerne. Det passede mig perfekt. At jeg så spiste meget mere end jeg burde, er en helt anden sag. Der blev vasket op med højt humør og stepdans, for at baske myggene væk. Vi ryddede op, lavede aftenkaffe, og trak ind i teltet for at spise hindbærtrifli, som var aftenens dessert.
Vi vågnede op til regn og torden tidligt i morges, men inden vi var færdige med det fælles morgenbord, var det blevet tørvejr og solen var igen kommet frem. Nogen havde aftaler allerede i formiddags, så familierne forlod pladsen en efter en.
Vi var de sidste der kørte. Vi fik sat mor af og båret alle hendes pakkenelliker ind og på plads. Gæt hvem der fik resterne med hjem til let mad i aften! Nej, det var ikke os, men mor. De sidste par timer har vi været i fuld gang med at tømme campingvognen og rengøre den. Vi er glade for at solen stadig skinner, for nu hænger der telt og gulvtæpper til tørre overalt i haven og garagen.

Skovsvin og meget andet

Ja undskyld udtrykket, men jeg bliver så irriteret over alle de respektløse mennesker der smider alt fra sig alle steder. Vi deltog selv i hold naturen ren i vores område. På min motionstur i dag, mødte der mig dette syn, et godt stykke inde i skoven. Jeg forstår det altså ikke. Hvis man fylder traileren, for at køre afsted med et læs, hvorfor så ikke aflevere det på genbrugspladsen! Nu blev det, åbenbart, i stedet tippet af på hver side af skovvejen. Der var både en dør, et skab, og andet træ- og plasticaffald, et badekar, tagrender, nedløbsrør af zink, nogle stålben, ledninger, småværktøj, samt flere sække med blandet affald. Nu skal skovejeren selv betale for at få det fjernet. Borgeren kunne have afleveret det ganske gratis.
Heldigvis så jeg også andet, og mere glædelige ting på min lange vandretur. Dansk ingefær med de flotte, men meget giftige røde bær. En masse rådyr, men som sædvanlig på alt for lang afstand, og lidt svampe, var der også. Alle billeder kan klikkes større.
Det er for kedeligt, at gå den samme rute hver dag, når nu jeg har så mange muligheder. Jeg ved hvor de fleste skovstier fører hen, så jeg havde ikke planlagt nogen rute i dag, og ej heller distancen. Der var mange muligheder for at korte turen af. Fordelen ved at gå tur, lige efter arbejde er, at det er Allan der står for madlavningen. God planlægning, synes jeg. Jeg gik 1 time og 3 kvarter, så nogle km er det da blevet til. Den sidste halvdel af tiden regnede det ret meget, men jeg var garderet med regntøj, gummistøvler og ørevarmere. Jeg kunne nu godt have brugt et par vanter også. Heldigvis mærker man ikke regnen og blæsten så meget inde i skoven. Selvom der bestemt også er vådt der. Især hvor solens sjældne stråler ikke lige når ind. Herunder er der dannet en hel skovsø, der plejer ikke at være en dråbe vand.
Selv skarverne har fået nok af vand, her prøver de at holde fuglefødderne tørre, mens regnen vælter ned fra oven. Da jeg vendte hjem og fik dryppet af, kunne jeg sætte mig til det sunde madbord. Det er da skønt. 
Jeg har fået skrællet en kæmpe portion af vores æbler, som nu er kogt til grød, og skal i fryseren til senere brug. Det plejer at blive til æblekage.

Apropos fryser, så kom teknikeren i mandags, og hans melding var, at det fænomen havde han aldrig set før, så han ville ringe til Vestfrost og tale med dem om sagen. Ud fra det har Vestfrost besluttet, at vi skal have en ny fryser, og den kommer i morgen. Så inden vi går i seng i aften, skal vi have tømt fryseren så meget, at vi kan flytte den, for at få plads til den nye. Når den så er “køreklar”, skal alle vores frostvarer over i den nye fryser, og den gamle vil blive afhentet af Vestfrost, da de vil skære den op, for at se om de kan finde årsagen til fejlen.

Mandagstema: Vand

Jeg har gået og tænkt på hvilke vandbilleder jeg skulle vise. Der er rindende kilder der er dåbsbilleder og døbefond og meget mere. Beslutningen har ikke været nem. Der er simpelthen vand overalt.
Denne sti, må da kunne kaldes en vandsti!  Til højre er det en frugtplantage, med nyetableret automatisk vandingsanlæg. Det er der vist ikke brug for!
I dag da jeg gik min motionstur, tog jeg skov- og strandturen. Der var næsten mindre vand i Sundet, end der er på markerne. Vandet plejer at gå helt op til skoven flere meter inde.
Mens jeg gik der i strandkanten, kom en enlig kajakroer ind, en ikke helt ung herre, ham fik jeg en sludder med. Han fortalte, at han havde overnattet i Kragenæs og skulle videre til Køge, men ville nu slå lejr, hvis han kunne finde læ et sted. Det blæste nemlig gevaldigt, og han gad ikke padle mere i dag. Jeg kunne anvise han et skønt sted at overnatte inde i skoven, hvor der også var en bålplads.
Episoden med kajakroeren, fik mig til at tænke på, da vi for mange år siden var i Harzen og gik en tur langs floden Bode. Der fik vi øje på en flok kajakroer, som kæmpede i strømmasserne for at holde kajakken på ret køl. Vi og ungerne fik et par timeres spændende underholdning, ganske gratis. Vi fik oplyst, at det var ren træningslejr, og at floden var et meget benyttet sted til det.  
Du kan se mange flere billeder af vand hos her.

Det går ikke længere

Siden midt i februar måned, har vi levet alt for godt, fordi kalender stort set har været booket hver eneste weekend til et eller andet, der har medført lidt ekstra god mad, og lidt vin. Begge dele i større mængder end jeg normalt sætter til livs. Det kan ses på vægten, og nu skal der altså gøres noget ved det. Jeg har fået nogle irriterende  “armlæn” der generer mig når jeg sidder ned. Vægten er langsomt, men sikkert accelereret, med  et snit på 400-500 g pr. måned. Nu er grænsen ingen nået, for hvad der er acceptabelt fra min side. Jeg må sætte ind som jeg plejer, med lidt mere motion, da der skal være plads til de kolonariske udskejelser der byder sig. Dem vil jeg ikke gå glip af. 3 ugentlige cykeldage og en enkelt dansetime er ikke nok, til at forbrænde de kalorier der indtages. I haven er det umuligt at komme til at brænde kalorier af, på grund af den evige regn. Og den kommende weekend står på endnu en gang overforbrug af kalorier.  

Selvom det også regnede i dag, da jeg havde fri, iførte jeg mig regntøj og gummistøvler og begav mig afsted på en af mine ofte benyttede vandreture, opmålt til 7 km ved hjælp af I Forms ruteplanner. Jeg lavede nogle små afstikkere ind i skoven, for at se om der var nogle gode svampesteder, men da jeg ikke anede om de var spiselige, lod jeg dem stå, og smagte i stedet på nogle af de mange brombær. Jeg ved ikke helt hvor mange km jeg nåede op på, men ca. 10 km vil jeg tro. Turen varede 2 timer, og det blev både varmt og tørvejr inden jeg nåede helt hjem, hvor Allan stod klar med kameraet og aftensmaden, som selvfølgelig bestod af masser af grønsager.

Der blev lige lidt tid til nogle omgange med hulahopringen og lidt hop med sjippetovet, inden vi kørte til dans, hvor Allan også fik lidt, eller rettere rigtigt meget, sved på panden og resten af kroppen, ligesom alle os andre, efter at vi havde terpet os igennem den ene quickstep, vals og jive efter den anden. Alle som én kørte vi drivvåde hjem, og det var ikke regnen vi var blevet gennemblødt af.

Weekendhygge med familien

Den startede fredag aften og forventes at vare søndag med. Vi besluttede at aftensmaden i går skulle være noget, der var megt let at gå til, da jeg havde lang arbejdsdag, og Allan var ude af huset det meste af dagen. Jeg gider nemlig ikke stå og kokkerere sent for at lave mad til to mennesker. Så er det skønt at kunne finde lækre ting frem fra fryseren. En røget ål, blev taget op, og pyntet med røræg og lidt purløg fra haven, dertil et glas rødvin. Det blev vores aftensmad.
I dag skal jeg til gengæld stå i køkkenet nogle timer. Det er min tur til at holde vores berømte søskende-komsammen, hvor vi starter med lidt god mad og lidt at drikke og så hygger vi og opfrisker gamle minder. Bortset fra de to første arrangementer har mor deltaget i alle løjerne siden. Det kræver at hun overnatter, men det har hun heller ikke det fjerneste imod, så har hun ekstra selskab så længe.

Da vi er en rigtig sangglad familie, bliver der sunget en hel del. Hvis ikke Mark har taget en af sine guitarer, eller nogle af de andre lettere transportable musikinstrumenter med, så står mit orgel klar, og der er heldigvis hjælp at hente, hvis vi løber tør for tekster. Det plejer vi nu ikke, men det kniber med at huske alle vers. En sjælden gang er der også brug for noderne.
Rigtig god weekend til alle jer der læser med.

Utæt fryser og hindbær

I går skulle jeg lave lidt is til weekendens gæster, og opdagede en stor sø på det nylagte gulv, fra den lige så nye fryser. Fryseren er fyldt til randen, men vi fik den da bakset lidt væk, så jeg kunne komme om bag ved den og tørre op, mens Allan ringede til butikken hvor vi har købt den. Det lød bestemt ikke rigtigt eller normalt. Det herskede der ingen tvivl om, men vi skulle kontakte det firma, der har servicen i garantiperioden her til morgens. Det var også Allans opgave. Vi kan først få besøg mandag formiddag, da alle teknikere kørte på overarbejde og var booket totalt. Heldigvis fryser den godt nok. Nu har vi fået mingeleret håndklæder ind under fryseren, så de kan suge vandet før gulvet gør det. Jeg kan se, at hele fryserens bund er fyldt med store dråber, som giver slip med jævne mellemrum. I dag da jeg pillede hindbær, var jeg lige ved at tage om denne guldsmed. Jeg har googlet, og mener det må være en Blå Mosaikguldsmed!  

 

 

 

 

Vi bliver nød til at have hjælp, til at få tyndet ud i hindbærlageret. Derfor bliver lørdagens dessert ren hindbæris. Jeg havde dog kun ½ liter fløde, så Allan har købt en hel liter mere i dag, og jeg har lavet endnu en portion. Opskriften er brugt flittigt her i huset, da Mads i mange år ikke måtte få, kunne tåle æg.

Nem sommeris med mange bær til 6 pers.
½ liter bær (f.eks. 2 dl jordbær, 2 dl hindbær, 1 dl ribs) piskes med 2 dl sukker, til grød eller puré. Fløden piskes til skum og vendes i grøden.
Fryses 6 timer og tages ud af fryseren ½ time før servering, hvor den kan pyntes med flødeskum, citronmelisse og friske bær.