torsdag den 29. juli 2010

Ny campingvogn

Campinglivet er ikke den ferieform der tiltrækker mig allermest i voksenlivet. Alligevel har vi holdt rigtigt mange ferier i telt, da børnene var små, fordi det var det, der passede bedst til vores pengepung, og de andre 3 i huset var helt vilde med det. Jeg må tilstå, at vi har haft mange gode ferier, selvom jeg personligt foretrækker en lejlighed.
Jeg holder meget af naturen, men gider bare ikke campingpladser. Det vil Allan bare rigtig gerne, så i 2005 købte vi en ældre campingvogn, med den overbevisning at vi skulle afsted på et par forlængede weekender hen over sommeren. Vi nåede bare aldrig at komme afsted, for Allan fik andet job, hvor han skulle arbejde stort set hver eneste lørdag og søndag. Vi parkerede campingvognen på vores ubebyggede sommerhusgrund i Rødby. Der stod den så det meste af året. Vi har kun brugt den i forbindelse med familiefester, længere væk. Sidste sommer da vi skulle bruge den, opdagede vi at nogen havde brugt den til skydeskive. Den var fyldt med små skudhuller, og en rude var også skudt i stykker. Utroligt at man ikke kan have sine ting i fred.
Den gamle campingvogn Ny campingvogn
Nu har Allan igen fået mig overtalt til at udskifte campingvognen. Den gamle er solgt, og en nyere indkøbt og hentet i sidste uge. Den indeholder alt hvad hjertet begærer.
I dag er jeg gået på ferie fra den ene arbejdsplads, hvor jeg for første gang i 21 år skal holde 3 ugers samlet ferie. ☺ Den anden arbejdsplads slipper jeg ikke for at tage ind og klare nogle ting. Skal lige afsted i morgen, og så er der også ferie derfra en tid. Så må vi se om vi ikke kan få prøvekørt nyerhvervelsen.

4 kommentarer:

  1. Det lyder ellers smart at have en campingvogn stående på jeres ubebyggede grund, så kan I overnatte der, indtil I måske engang får hus sat på.. eller er det ikke med i planerne..??
    Tillykke med nyerhvervelsen, som du vel bliver glad for også..:-))
    Og ha' en skøn ferie.

    SvarSlet
  2. Inge, Tak, skal du ha´. Jeg regner da med at blive glad for den, ellers havde jeg ikke indvilliget ☺
    Vi syntes også, det var smart at stille vognen på grunden, men sådan bliver det ikke i fremtiden. Vi har aldrig haft planer om at bygge, men havde forestillet os at rejse en lille bjælkehytte, men det må vi altså ikke, øv :-(

    SvarSlet
  3. Det var da godt, de ikke fandt på at skyde, mens I opholdt jer i campingvognen...
    Pia - campingferie er s.k.ø.n.t - jeg kan på det kraftigste anbefale en tur til Nordkap. Det er en af de smukkeste ture, John og jeg har været på.

    SvarSlet
  4. Ellen, heldigvis er skudhullerne ikke gået helt igennem, men vi var da nok blevet chokeret hvis vi havde opholdt os der.
    Jeg har læst om Nordkap, og det lyder også tiltalende, men det er en laa-aang tur. ☺ Nu må vi se hvad vi kan drive det til.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)