fredag den 27. maj 2011

Færdig som akrobat

De sidste par uger har vores gangarealer været spærret af møbler, værktøjskasser, gulvbrædder og underlag til ditto. I weekenden lukkede vi døren og øjnene og stak af hjemmefra. I mandags var det igen hverdag, så efter kontortid, blev både tøj og arbejdet udskiftet til det mere snavsede af slagsen.
P5105372 P5115382
Det har været nogle rigtige lange arbejdsdage. Vi har ikke mindre en 7 døre i gangen, efter vi har revet den ene væg ned. Allan har slebet alle dørkarmene og gerigterne, og så har jeg ellers malet og malet i et væk, hver eneste dag aften hele ugen. Det hele skulle have tre gange før det var pænt. 
P5195461 P5195464 P5245682
I går fik vi købt og afhentet den nye fryser. Den måtte ikke være mindre end den vi skal P5265685 skille os af med, men det kom godt nok lidt bag på mig at frysere var så dyre. Butikspris ca. 5.800,- kr., for det, efter sigende, gode mærke Vestfrost, som er det eneste danske produkt, der stadig findes på markedet. Vægplads og frysekapacitet taget i betragtning, havde vi to valg. Begge fryserne optog lige meget plads, men den helt nye model, rummede nogle flere liter, fordi den var isoleret på en helt ny måde. En prisforskel på en lille tudse, er da også penge. Sælgeren sagde, at han kunne give os en rigtig god pris, hvis vi valgte den nye model. Vi blev godt nok overrasket, da han regnede rabatten ud til godt 1.500,- kr. så valget var pludselig ikke så svært. Fryseren skulle lige stå et ½ døgn, før vi måtte slutte den til strømmen.
P5265686

Nu har vi endelig fået flyttet møblerne på plads igen. Det ville faktisk klæde væggene og hele rummet rigtigt godt, hvis der blev tapetseret også, men det orker vi ikke. Vi har masser af andre hængepartier, at tage os af, så vi lever gerne med det, som det ser ud nu. Vi er allerede glade for vores nye gang.

I dag skal vi have flyttet alle frostvarene over i den nye fryser, og så står hele weekenden ellers i venner og familiens tegn. Haven og alle de andre hængepartier må vente.

10 kommentarer:

  1. Den blev da også flot gangen og tapetseren kan jo vente til senere...God weekend med familien og venner...;-D

    SvarSlet
  2. Det blev da noget af et tilbud - og de nye frysere bruger bare næsten ingen strøm i forhold til før, så den bliver I bare glade for.
    Jeg er helt sikker på, at jeg heller ikke ville have orket at tapetsere. Vores køkkenloft går stadig og venter på, at jeg skal tage mig sammen til at male det hvidt...

    SvarSlet
  3. God weekend med familie og venner!

    Nu ved jeg jo lidt om at male ( :-) ), så jeg er helt imponeret over dine akavede arbejdsstillinger. Tre gange... så er det som om man har set de paneler... Til lykke med resultaterne!

    SvarSlet
  4. Annemarie.... Tak :-) Vi er også godt tilfreds. Og senere, betyder nok flere år :-)
    Du må også have en dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  5. Ellen... Jeg var også meget overrasket, og prøvede at skjule min begejstring en smule.
    Du skulle bare vide hvor mange ting jeg går og pønser på at få lavet færdigt, eller frisket op her :-)
    Lofter, dem kryber jeg helst uden om.

    SvarSlet
  6. Hanne... Tak :-) Ja, det ved du jo :-)
    Man ser bedre når man ligger ned, men du har ret, de paneler behøver jeg ikke studere mere de næste mange år :-)
    Rigtig god weekend til dig også :-)

    SvarSlet
  7. Hvor ser det godt ud Pia, det kan godt være at det er pillearbejde at slibe og male, og male og male, men det er altså den sidste finish der sætter prikken over iét.
    Dejlig rummelig fryser, sjovt som de pludselig kan finde en god rabat pris, specielt når man lige gør dem opmærksom på hvad vi her set den til på nettet.
    I kærlige tanker, god og fortjent afslapnings weekend.

    SvarSlet
  8. Hej Pia!
    Det er vist ikke nødvendigt med fitness til dig, du knokler jo i den grad i hjemmet (og i sønnikes)!
    Gode billeder af "øvelser på gulv" *griner*
    Hvor er resultatet blevet flot Pia!
    Knus

    SvarSlet
  9. Michael... Tak :-) Jeg blev allermest overrasket over at vi faktisk slet ikke bad om rabat. Jeg sagde bare at jeg synes den var meget dyr, fordi det kom bag på mig at de kostede så meget :-) Jeg havde "bare" forventet nogle få hundrede kroner i afslag :-)

    SvarSlet
  10. Hej Lotte og tak :-)

    Jeg ville faktisk gerne dyrke noget mere fitness, men det findes ikke i vort område, så må jeg lave mit eget :-)
    Der var mange andre sjove billeder, jeg ikke synes skulle ud på nettet :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)