Stegt flæsk og uventet besøg

Til min fødselsdag foreslog Camilla, at vi skulle prøve at samle et lille udvalg af familien til stegt flæsk og persillesovs og en rigtig hyggedag inden jul. Vi synes det var en rigtig god idé, men det er altså rigtigt svært at få samling på bare en lille flok. Der er altid nogen der har andre aftaler, ligegyldigt hvilken dato vi valgte. Da det var Camillas forslag, og vi havde lovet at lægge hus til, måtte det blive en dag, hvor både hun og vi kunne. Denne weekend var eneste mulighed, og vi ville kun blive seks personer. Vi endte på fem. Der blev hygget igennem i køkkenet.
Inden ungerne ankom, var der dækket bord i stuen, som der oftest er, når vi samles, men da det blev spisetid, sagde Camilla. Ihh… kan vi ikke bare sidde herude i køkkenet og spise mad. Det er da meget hyggeligere, men nu har I selvfølgelig dækket bord. Jamen det er da ikke noget problem, de par tallerkener kan vi da hurtigt flytte, og sådan blev det. Børnene blev luftet, affodret og lagt til at sove, og mens jeg lavede persillesovsen, fik ungerne en lille pakke de kunne pakke op. Eiii… skal vi have gaver, hvorfor det? Det havde vi bare lyst til. I er da tosset, men tak. Ungerne mente det næsten var som juleaften og gaverne bragte både glæde og julelys i deres øjne. 
Vi åd stegeflæsk i lange baner, hver og en af os. Camilla slog sig på maven og sagde, puh, hvor er jeg altså mæt. Det kom helt bag på mig, da hun et øjeblik efter sagde, at hun godt kunne spise en isvaffel. Du spiser da aldrig is. Jo, faktisk er jeg blevet rigtig glad for is. Nå, isvafler har jeg altså ikke, men is kan du godt få, der skal bare også være plads til æblekage. Allan var ikke sen til at hente isen, og den blev også spist. Efter kaffen og æblekagen kørte Camilla tilbage til Kbh. Mads blev hængende lidt længere inden han også forsvandt. Vi har alle haft en rigtig hyggelig dag og aften. Det blev sent inden køkkenbordet blev ryddet og vi kom i seng.

Tidligt i morges sendte Mads en sms: Er I oppe? Ja, jeg er, skrev jeg tilbage. Må jeg komme og få morgenkaffe sammen med jer? Selvfølgelig må du det. Da jeg lukkede ham ind, havde han en bagerpose med nybagte tebirkes med. Både Allan og Mormor blev taget på sengen.
Over middag, var mor den eneste der stadig var her. Jeg havde lige sendt Allan ud på en køretur, for at hente nogle æg, og selv sat mig med strikketøjet, da min mobil ringede. Jeg nåede at se navnet i mit display inden jeg tog telefonen. Selvom vi Allan er i familie med ham der ringede, har han aldrig været i vort hjem, men vi har mødt ham flere gange og også talt med ham andre steder. Sidst var til familietræffet på Frilandsmuseet, hvor han og jeg udvekslede telefonnr. Jeg spurgte om han var på disse kanter, jaaah, det var han faktisk. Okay, du står måske næsten uden for vores dør? Nej dog ikke, jeg er hos H.. og H.. Jamen kunne I tænke jer et komme forbi til en tår kaffe? Ja, tak, det vil vi meget gerne, hvis I altså har tid og ikke har andre planer der bliver spoleret. Vi har ingen planer, så kom I bare. Ungerne er kørt, og de har ikke spist alt æblekagen, så jeg sætter kaffen over. Tak, vi kommer. Øh… hvad er det nu jeres adresse er? Mor fik travlt med at få pakket sammen og komme hjem. Hun mente det var på tide vi slap af med hende. 15 minutter efter ringede det på døren, og snakken gik lystigt de næste mange timer. Allans fætter kan noget helt specielt, og har vundet en flot 2. præmie. Du kan se og høre ham her.
Allan kaldte for et øjeblik siden, at jeg skulle komme ind og se om jeg kunne genkende nogen af de personer der var på tv-skærmen i “Station 2 Politirapporten.” Jeg ser mig da jævnligt i et spejl, så det så jeg straks, selvom jeg havde placeret mit kamera foran ansigtet. Det gjorde jeg nemlig meget bevidst, da jeg opdagede filmfolkene fra TV2 fokuserede på os der stod i køen.