I går skulle jeg lave lidt is til weekendens gæster, og opdagede en stor sø på det nylagte gulv, fra den lige så nye fryser. Fryseren er fyldt til randen, men vi fik den da bakset lidt væk, så jeg kunne komme om bag ved den og tørre op, mens Allan ringede til butikken hvor vi har købt den. Det lød bestemt ikke rigtigt eller normalt. Det herskede der ingen tvivl om, men vi skulle kontakte det firma, der har servicen i garantiperioden her til morgens. Det var også Allans opgave. Vi kan først få besøg mandag formiddag, da alle teknikere kørte på overarbejde og var booket totalt. Heldigvis fryser den godt nok. Nu har vi fået mingeleret håndklæder ind under fryseren, så de kan suge vandet før gulvet gør det. Jeg kan se, at hele fryserens bund er fyldt med store dråber, som giver slip med jævne mellemrum. I dag da jeg pillede hindbær, var jeg lige ved at tage om denne guldsmed. Jeg har googlet, og mener det må være en Blå Mosaikguldsmed!
Vi bliver nød til at have hjælp, til at få tyndet ud i hindbærlageret. Derfor bliver lørdagens dessert ren hindbæris. Jeg havde dog kun ½ liter fløde, så Allan har købt en hel liter mere i dag, og jeg har lavet endnu en portion. Opskriften er brugt flittigt her i huset, da Mads i mange år ikke måtte få, kunne tåle æg.
½ liter bær (f.eks. 2 dl jordbær, 2 dl hindbær, 1 dl ribs) piskes med 2 dl sukker, til grød eller puré. Fløden piskes til skum og vendes i grøden.
Fryses 6 timer og tages ud af fryseren ½ time før servering, hvor den kan pyntes med flødeskum, citronmelisse og friske bær.
Uhm. Vi har også mange hindbær, så det må vist prøves.
SvarSletKirsten.... Arbejdet er til at overse, og det er altid dejligt :-)
SvarSletHvor er du bare flittig Pia, jeg er helt tappet for energi, når jeg får fri, så jeg er fuld af beundring over alt det du får lavet. Håber fryseren bliver ved med at fryse med alle de lækkerier, I ar i den. God aften til jer :-)
SvarSletLene... Det kan godt være du er tappet for energi, men du ligger da bestemt heller ikke meget på den lade side :-) Jeg har ikke skiftende vagter som du har. Det er mange år siden jeg droppede alt det natteroderi :-)
SvarSletGod aften til jer også :-)
Den er smuk, sådan en guldsmed. Vi har dem tit i haven. Det lyder ikke særligt rart med den fryser. Jeg håber, at den holder det hele koldt, og at i ikke får yderligere problemer
SvarSletHåber at din fryser kan blive ved med at holde det hele koldt.
SvarSletLækker is du har lavet - nu tæller jeg på mine knapper om jeg skal hente en "købeis" i min fryser.
Knus Hanne Bente
Sikke da noget, håber I får lavet fryseren..Og den ser lækker ud den is..;) God aften til jer..
SvarSletDet lyder rigtig lækkert. Mon det går med brombær? Jeg har nogen fra sidste år, jeg skal have brugt. Jeg kan jo bare prøve...
SvarSletDet er et meget flot billede, du fik taget af guldsmeden :-)
Uhmmm hvor lyder det lækkert med en omgang hindbær is.. :-) Råsyltning af hinbær kan også anbefales.
SvarSletHvor irriterende med sådan en ny fryser!
SvarSletJeg er også fuld af beundring for dine flittige hænder og de gode resultater der kommer ud af dem.
Jeg læste at du plejede (plejer?) at plukke hyben. Min farmor - som er død for rigtig mange år siden - lavede den lækreste hybenmarmelade. Jeg kan stadig huske den fra eftermiddagsteen søndag eftermiddag. Har du måske en opskrift? Hvis der er nogen der har en god gammeldags opskrift så må det være dig ;-)
Susanne... Det er den. Denne her blev siddende til jeg fik hentet fotografiapparatet :-)
SvarSletFryseren er stadig på minus 18-19 grader, og nye håndklæder er lagt.
Hanne Bente... Det håber jeg også :-) Det var ikke min mening at friste nogen til udskejelser :-)
SvarSletAnnemarie... Jeg har ingen idé om den kan laves, men ellers får vi vel en ny!
SvarSletGod aften til jer.
Ellen... Jeg har ikke prøvet med brombær, men jeg er sikker på det dur :-)
SvarSletTak, jeg er også godt tilfreds, den sad stille meget, meget længe :-)
Inge.... Råsyltede hindbær fik vi til pandekagerne og aftenkaffen :-)
SvarSletKirsten... Ja, vigtigst er dog at den stadig fryser, ellers var vi godt nok på den.
SvarSletTak :-) Jeg synes nu ikke jeg når så meget.
Jeg laver stadig hybenmarmelade, og bruger opskrifterne fra Den grønne Syltebog, og ændrer lidt på slump. Du kan vist finde dem på nettet, ellers skriv igen, eller send en mail, så skal jeg scanne dem til dig.
Hvor er det dog ærgerligt med fryseren. Så skal der formentlig snart omlastes! Hindbærisen lyder god! Jeg er ellers blevet slemt doven, hvad is angår, efter at have prøvet Morten Heibergs 'lynis', hvor frosne bær blendes med flormelis og mælk og straks bliver til en lækker is.
SvarSletDer er så også sparet lidt på kaloriesiden og det passer mig fint ;-)
Ditte... Det bliver interessant hvad teknikeren siger i dag om fryseren.
SvarSletArbejdsmæssigt lyder det meget ens med den is! men kalorier er noget helt andet :-)