onsdag den 8. december 2010

90 års fødselsdagen

Du har sikkert set 90 års fødselsdagen og min far elskede den. Det var et must for ham at se den, og jeg begriber, den dag i dag, stadig ikke hvordan han kunne kluk-le så højt og inderligt hvert eneste år, af det samme, som jeg aldrig helt har forstået morskaben i. Men bare ved at være i stue med ham, de 15 min. sketchen varede, kom alle i hans nærvær til at grine højt og inderligt……. af far…. vel at mærke.

90_aar_004Videoklip (det irriterer mig, at jeg ikke kan få lagt klippet fra YouTube over på bloggen. Det virker fint i Live Writer, men forsvinder på blogger.)

Far har altid sagt, at hvis, han nåede at blive 90 år, så skulle det fejres på nøjagtig samme måde. Min svoger lovede, at det skulle han nok sørge for. Far skulle selvfølgelig være hovedpersonen og svoger tjeneren. Jeg er slet ikke i tvivl om, at både far og svoger ville have klaret det til topkarakter.

I dag ville min far være fyldt 90 år, men han døde, mæt af dage, for 3 år siden. Min meget lille lillebror, ville dog gerne fejre dagen på en eller anden måde, da mor altid har haft samlet hele familien til grønlangkål omkring 1. søndag i advent, som oftest faldt i hak med fars fødselsdag. Vi tog glæderne på forskud og fejrede det allerede i november, med masser af grønlangkål og risalamande, og i år med noget helt nyt – en mandelgave, som Allan fik.

Allans mandelgave PB273338
PB263331 PB263336

Vi gjorde som vi plejede, spillede og sang, nogen til ære for far. Tigeren havde Mark indkøbt til lejligheden, men den fik ikke samme behandling som i sketchen Den fik lov at ligge i fred og ro på gulvet, når den ikke var skøde”hund” eller blødt krammedyr.

10 kommentarer:

  1. Jeg er også en af dem der ser og har set den fødselsdagsfest til bevidsløshed, og jeg klukgriner stadig over den.. synes den er skøn

    SvarSlet
  2. Inge, sådan er vi jo så forskellige :-)

    SvarSlet
  3. 90 års fødselsdagen? Ja tak, jeg nyder den hver gang og griner flittigt, selv om jeg kender den næsten til hver detalje.
    Bortset fra det lyder det som en god mindefest.

    SvarSlet
  4. Rimkoger, det var en dejlig mindefest :)

    SvarSlet
  5. Det var en rigtig god ide at fejre jeres fars minde på den måde - tænk, at det allerede er tre år siden...

    Jeg kan altså også se den hvert år og stadig grine af den - du ved nok: genkendelsens glæde er den største ;-)
    Jeg kan den udenad, den fødselsdag, men jeg elsker den alligevel. Beklager... ;-)

    Videoklippet: du skal kopiere den kode, der ligger i 'Embed' - men det gør du måske allerede? Det virker fint for mig, og jeg bruger også LiveWriter. Men ikke Blogspot.

    SvarSlet
  6. Ellen, tiden går hurtigt :-)
    Det er da dejligt at folk morer sig. Min humor ligger bare oftest langt fra så mange andres. Nogen mener endda at jeg slet ingen humor har :-)

    Ja jeg kopierer, og i Live Writer kan det godt ses også EFTER udgivelsen. Jeg kan også få det til at virke ved at lave det direkte i Blogspot, men det betyder at jeg skal lave indlægget der, og det vil jeg ikke :-)

    SvarSlet
  7. Hvor frækt - du har da masser af humor - men det er klassisk at sige, at man ingen har, hvis den ikke lige stemmer 100% overens med ens egen form for humor :-)
    Underligt, at min 'embedding' bare virker efter udgivelse...

    SvarSlet
  8. Frækheden tager jeg mig ikke af :-)
    Jeg forstår bare slet ikke komikere og deres humor, så det gider jeg ikke spilde min tid på. Har endda fået en billet til Søren Østergaard i tivolibygningen. Jeg har aldrig kedet mig så meget i hele mit liv :-) Derimod kan jeg grine af en lille bemærkning, som de andre slet ikke opdager :-)
    Måske finder jeg en dag løsningen på at linke "rigtigt" til et videoklip.

    SvarSlet
  9. DET kan jeg godt fprstå, og vi er 100% enige - Søren Østergaard er absolut ikke sjov mere - han er i mine øjne totalt plat og noget mere, jeg slet ikke har ord for :-)
    Men en som Niels Hausgaard er jeg næsten forelsket i pga. hans skønne bemærkninger.
    Jeg kender også den med at se den skjulte (eller ufrivillige?) humor, som ingen andre hører :-)
    Det er bare irriterende, når det er én selv, der leverer den, og ingen opdager det ;-)

    SvarSlet
  10. Mere?? har aldrig været :-) Ellers helt enig ☺

    Jeg griner når jeg ikke kan lade være, også af mine egne dumheder.

    Din sidste linie fremkaldete et stort grin her ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)