Den regn vi langt om længe fik, har gjort at jorden er perfekt til havearbejde, selvom jeg egentlig synes, det er alt for varmt til det arbejde, så er det alligevel, der jeg er, når jeg har fri. Jeg havde bedt Allan om at grave alle jordbærplanterne op, men han har lavet andre ting, og da han tændte op i grillen her til i aftens og stod for al aftensmaden, så røg jeg på jordbærrene. Med den varme, bliver det hurtigt umuligt at have med jorden at gøre, så det er nu, der skal smedes.
Det blev rigtigt sent, inden maden blev færdig, så jeg brugte lidt af tiden på at puste ud med kameraet. Jeg ved godt hvad de næste dage skal gå med. Det bugner stadig med ting, der skal høstes og kommes på glas og flasker samt i fryseren, og der er lang vej i haven endnu.
Hvis man skal tro det gamle vejrvarsel, så får vi en lang og streng vinter, med al den overflod der er af de forskellige frugter. Vi kommer i hvert fald ikke til at mangle noget på lageret i den retning.
Det må være en nydelse at gå i haven, når den giver så meget igen, både af frugt og bær og af fine dyrebilleder.
SvarSletJeg vil ikke være ked af lang, streng vinter - hvis bare vejene er farbare. Og især hvis vi har haft en lang, dejlig sommer :-)
Haven er (for det meste) ren nydelse.Jeg vil nødig undvære en have, somme tider kunne mindre dog gøre det. Ikke fordi den er voldsom stor, men der skal alligevel afsættes en hel del timer på årsbasis til både det ene og det andet.
SletJeg kan nu også godt lide rigtig vinter, men mest når jeg har fri, for her er det så som så med snerydning.
Din have er lige så produktiv som du er Pia.. :-)
SvarSletJeg tror den er mere produktiv end mig, men jeg prøver at følge med :-)
SletJa, der er frodigt derude. Erik plukkede ribs, så nu står der ribssaft og venter...
SvarSletHasselbusken (læs træet!) har hør at vi vil fælde den, så den bærer helt vildt...
Håber ikke spådommen går i opfyldelse. Nød den korte vinter sidste sæson.
Dejligt at du har 'folk' til den slags arbejde. Her er der kun mig der høster. Det eneste Allan høster er græsset :-)
SletHasselbusken vil vise hvad den kan præstere, og håber sikkert på overlevelse :-)
Jeg vil gerne have rigtig vinter, den behøver dog ikke være frygtelig lang, men gerne noget frostvejr, og hvis sneen så kunne falde på markerne og ikke på vejene, så ville det være perfekt.
Det er så skønt at bruge af det hjemmeavlede - af en eller anden grund er det meget bedre end det købte - og jeg tænker ikke på de sparede penge :-)
SvarSletDet er det nemlig. Jeg køber aldrig sådan noget, med mindre det er noget helt specielt. Det købte indeholder en masse jeg aldrig ville tilsætte min hjemmeproduktion uanset hvor økologisk og hjemmelavet de påstår det er.
SletDet er en fornøjelse at se billeder fra havens overflod, men tal ikke om at vinteren bliver streng.
SvarSletJeg nyder også synet af både det spiselige, og det der er kun er til gælde for øjnene :-) Vi må vente og se hvilken vinter vi bliver budt.
SletSikke dejlige bilder af overflod i en have... hvor frodigt
SvarSletHaven og naturen er gavmild mod mennesker og dyr.
SletSikke flotte billeder. Et godt minde om den super gode sommer vi har haft i Danmark i år :-)
SvarSletTak :-) sol, sommer og varme kan vi bestemt ikke klage over, vi ikke har fået i år.
Slet