torsdag den 1. januar 2015

En lille nytårskavalkade

Om året der er gået, har jeg jo skrevet løbende, så jeg vil holde mig til nytårsaften. Årets sidste dag.P1040794a
Da vi kom hjem efter gåturen, fik Allan afmonteret postkasse, sat skraldespande osv. ind, mens jeg begyndte tilberedningen af aftensmaden og mor ankom, så hun ikke skulle sidde alene denne aften. Alle mine søskende fejrer nytår i gode venners lag, mens vi de sidste mange år, har valgt at blive hjemme og nyde en stille aften. De venner vi plejede at holde nytår sammen med, vil ikke forlade hjemmet. P1040800a
Svinekæberne blev afpudset, og brunet på panden. Hvorefter de kom i en stegeso sammen med løg, gulerødder, selleri, champignon, portvin og lidt krydderier. Der kunne det stå og hygge sig nogle timer i ovnen ved svag varme. Svinekæberne blev serveret med kartoffelmos. En laksemad til forret. Nemmere kan det næsten ikke blive. Allan havde bestilt hjemmelavet is, som blev hentet i fryseren.  P1040805a
Da maden var nydt, og alle var mætte, blev Trivial Pursuit hevet frem. Det fik vi et par timer til at gå med, og vi morede os kosteligt hele aftenen. Det blev midnat. Nå, ja, vi fik da også plads til en tår sort kaffe midt i det hele. P1040865a
Vi flyttede hen i de bløde stole, hvor vi fulgte rådhusurets sidste minutter inden de velkendte slag.afgjorde, at vi nu skrev 2015.
P1040796a
Vi bød det nye år velkommen, som man nu gør, med et stykke kransekage, og en skål i hvad man nu foretrak at drikke. Jeg holdt mig til rødvinen, mens de andre to ville have noget champagnelignende noget.P1040818b
Derefter trak vi i overtøjet og gik ud for at se hvad byen kunne byde på af fyrværkeri. Som sædvanlig var der masser at kigge på. Da vi også var mætte af det, gik vi ind og fik drukket ud. Klokken var blevet 1:45 så vi blev enige om at det var passende at finde vores senge.
P1040868a
Det var efterhånden også stilnet af ude, så vi kunne få nattero. Det var lidt billedspam fra en lollandsk nattehimmel med et håndholdt kamera. 

13 kommentarer:

  1. Det har vi vist gjort et par gange allerede, men tak :-)
    Vi nød hele dagen med de mange forskellige indhold. Spil er altid sjovt.

    SvarSlet
  2. Godt nytår! Sikke nogle flotte fyrværkeri-billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde og tak igen :-)

      Slet
  3. Det lyder som I har haft en god aften - og jeg synes det er en fornøjelse at se dine billeder, der gør sig vældig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde vi. Fyrværkeriet var kønnere på himlen, men der er da et par stykker, jeg er pænt tilfreds med.

      Slet
  4. Hej og godt nytår! Sikke nogle flotte vellykkede fyrværkeri-billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Donald. Tak, jeg fandt dem ok til at offentliggøre dem.

      Slet
  5. Godt nytår... Hyggelig aften og smukke billeder! Jeg valgte at blive inden døre i år. Prøvede at fotografere sidste år, men det blev ikke så flot som dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde. Sidste år brugte jeg stativ, og fik ikke et eneste bare nogenlunde brugbart billede i kassen. Det er en svær kunst at forevige det lysshow

      Slet
  6. Det lyder til, I kom rigtig godt ind i det nye år, med god mad og andre lækkerier.
    Nu må vi se, hvad 2015 bringer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var vældig tilfredse med hele indholdet. Det må vi.

      Slet
  7. Uhm, de der svinekæber ... det er bare så lækker en spise!
    Ja, så er vi i 2015 - som har en rund fødselsdag i vente til dig, så vidt jeg husker ;-)
    Det har det også til John og til både en veninde og hendes mand... kender vi flere, der fylder rundt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor havde aldrig smagt dem før og var overrasket over hvor lækkert og mørt det var. Hun har altid brugt dem til sylte, hvad jeg også har, før i tiden.
      Du husker helt rigtigt :-) Min kusine fylder også rundt, men ellers kan jeg ikke komme i tanke om nogen lige nu, bortset fra John :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)